Problemer med at falde i søvn. Gode råd søges...?

K&S skriver:

Anton er lige knap 1 år nu og han ved godt, når han laver noget, han ikke må  Han kigger lige efter os, inden han går i gang med narrestregerne  men vi kan jo alligevel ikke helt stå for hans lille smil

Det er jo lige dét .. Det lille smil og de strålende øjne der bare nærmest skriger til en at de godt ved at de er forkert, men de kan bare ikke lade være Skønne og frække unger, det er lige hvad de er..

Hejsa..

Jeg tror at det er en fase man SKAL igennem, har haft det på nøjagtig den samme måde med vores datte på 8½ mdr.. Hun blev så hysterisk at de første 2 aftener blev jeg nød til at tage hende op og vugge hende i søvne.. ikke noget jeg var ret glad for! Men efter det sad jeg bare inde ved hende til hun falder i søvn uden at tage hende op.. Det startede med 2 time, 1 time ½ time og 10 min.. og nu kan jeg ligge hende ind i sengen og sige godnat til hende og så sover hun selv! Og alt det jeg fortæller om nu er sket indenfor små 2 uger.. Så hang on! Fik at vide at det var seperationsangst hvilket virker meget rigtig.. De sidste 2 aftener hvor jeg har lagt hende ind i hendes seng så har jeg ladet døren stå åben så hun kan høre os, og når hun så er faldet i søvn så lukker vi døren. Du kunne jo også prøve at sidde og læse ved siden af hende eller lægge tøj sammen bare et eller andet så hun kan se dig.. Det gjorde jeg også.. Håber virkelig at det bliver bedre... Det er så hårdt!! Som mor bliver man jo mere ked af det end barnet tror jeg..

Så pøj pøj med det...

Papaya skriver:

Hejsa..

Jeg tror at det er en fase man SKAL igennem, har haft det på nøjagtig den samme måde med vores datte på 8½ mdr.. Hun blev så hysterisk at de første 2 aftener blev jeg nød til at tage hende op og vugge hende i søvne.. ikke noget jeg var ret glad for! Men efter det sad jeg bare inde ved hende til hun falder i søvn uden at tage hende op.. Det startede med 2 time, 1 time ½ time og 10 min.. og nu kan jeg ligge hende ind i sengen og sige godnat til hende og så sover hun selv! Og alt det jeg fortæller om nu er sket indenfor små 2 uger.. Så hang on! Fik at vide at det var seperationsangst hvilket virker meget rigtig.. De sidste 2 aftener hvor jeg har lagt hende ind i hendes seng så har jeg ladet døren stå åben så hun kan høre os, og når hun så er faldet i søvn så lukker vi døren. Du kunne jo også prøve at sidde og læse ved siden af hende eller lægge tøj sammen bare et eller andet så hun kan se dig.. Det gjorde jeg også.. Håber virkelig at det bliver bedre... Det er så hårdt!! Som mor bliver man jo mere ked af det end barnet tror jeg..

Så pøj pøj med det...

Ja det jo lige det, at de skærer i ens hjerte at se dem kede af det. Jeg vil helst ikke ud i det der med, at sidde hos hende... Men det med at lade døren stå åben var en god idé..

Det er jo lige dét .. Det lille smil og de strålende øjne der bare nærmest skriger til en at de godt ved at de er forkert, men de kan bare ikke lade være Skønne og frække unger, det er lige hvad de er..

Har I prøvet med en "sove-ven"? Vores Josephine har haft det sådan de sidste 4 måneder, har været ved lægen og ørelæge men der er INTET galt... Hun er 8 måneder på søndag og problemet er løst pga. hendes nye "sove-ven"...

Hun har før haft bamser med i sengen, men hun plejer bare at pjatte med dem og lege til hun er så overtræt at hun græder af frustration... Men nu igår fik hun en tiger bamse, da vi var i zoo og hun har leget med den lidt idag. Da hun så blev gjort klar til middagslur, ville hun ikke give slip på sin tiger, så jeg tænkte "nå ja, så må hun jo bare have den med i seng.."  og hun lagde sig til at sove!!

Her til aften, hvor det plejer at være værst, har hun fået sin tiger at putte med og vupti, så var hun på vej i drømmeland! Det er helt vildt når man plejer at bruge 2-3 timer på at få hende til at falde i søvn... Hun har dog stadig sovet lidt uroligt i den første times tid, men tand nr. 2 kan ses lige under gumme-kødet, så det er højst sandsynligt derfor... Der var dog ingen gråd og hun sover så fint med tigeren i hånden...

Ved ikke om det kan hjælpe,...

Knus og kram Christina

Hvorfor ikke lade hende falde i søvn i dine arme indtil hun selv siger fra/skubber dig væk og peger på sin seng..?  Elias har altid fået lov til at sove i vores arme, da han var yngre, hvis det var det vi fornemmede han havde brug for istedet for at ligge selv og den dag idag vil han ikke sove i dem (han er 18mrd) Jeg er sikker på jeres datter nok skal sige fra når hun ikke har dét behov længere. Vores børn kan godt selv  Og sig så til din bedre halvdel at han bliver nødt til at træde lidt mere til, og så selvom huset skal være færdigt, så kan han godt overtage et par nætter om ugen. En træt og frustreret mor giver ikke en god start på natten og mon ikke din datter kan mærke din manglende tålmodighed, stemning.. og stemmeleje eventuelt... hvem ved... det er værd at tænke over.. Jeg håber I alle tre får en god start på natten og en god start på dagen fremover.