Piv pyl og vræl - en pyller tråd! hjælp mig op ! :) lang !

N&J skriver:

Et kæmpe kram til dig 

Jeg syntes du skal tage fat i din far og tage en "voksen" snak med ham, forklar ham at du har brug for ham i dit liv, at du selvfølgelig ikke skal bestemme eller ønsker at bestemme over ham, men ønsker at han skal være lykkelig og så forklar ham at du altså også har brug for ham, især nu hvor han er gået fra "din mor"

Men de mere moralske værdier dem ville jeg lade ligge, for at han har valgt som han har er nu engang hans valg.. men er det muligt at sende et brev til "din mor" hvori du forklare hvor ked af hele situationen du er og skriver at du stadig ønsker hende i dit liv, for for dig er hun din mor, selvfølgelig er der en risiko for afvisning, men hvis hun ikke reagere så er det hendes tab ikke dit.. 

Håber at du har andet familie eller gode venner omkring dig for hold da op en mølle du har været igennem.. 

Tak

Jeg syntes jeg har prøvet og snakke med ham.. Men der er hele tiden masser børn, mennesker eller så skal han skynde sig. Det er som om han ikke har ordenligt tid. Og han siger også bare at jeg må acceptere det og at hold nu op med at være ked af det, hold nu op med at græde.. Bla bla.. Men ja de moralske ting holder jeg da vist for mig selv  

Jeg har prøvet alt muligt med min mor.. Hun afviser mig gang på gang .. Er simpelthen så ubehageligt.. 

Jeg har heldigvis verdens mest fantastisk farmor og nogle gode veninder der har kendt mig i MANGE år.. Som kender alt til det . Plus kender min far .. 

Men det kan være super hårdt .. Især når jeg bare gerne vil have lidt styr på det  

AalborgPigen skriver:

Fordi hun ikke kan acceptere nogen af de valg jeg har taget .. Og fordi hun selv har 2 børn som hun siger er hendes RIGTIGE børn.. Hvilket hun altid har sagt til mig jeg ikke måtte sige.. AT HUN VAR MIN MOR JO !! Men fx så har hun givet os børn et kørekort da vi blev 18. Men så da mine forældre blev skilt, gad hun ikke betale.. Da jeg jo havde min far .. Og så fik jeg det ikke. Handler ikke så meget om kørekortet mere princippet.. Og sådan har det været med alt siden de blev skilt.. MEd en masse små ting.

AalborgPigen skriver:

Tak

Jeg syntes jeg har prøvet og snakke med ham.. Men der er hele tiden masser børn, mennesker eller så skal han skynde sig. Det er som om han ikke har ordenligt tid. Og han siger også bare at jeg må acceptere det og at hold nu op med at være ked af det, hold nu op med at græde.. Bla bla.. Men ja de moralske ting holder jeg da vist for mig selv  

Jeg har prøvet alt muligt med min mor.. Hun afviser mig gang på gang .. Er simpelthen så ubehageligt.. 

Jeg har heldigvis verdens mest fantastisk farmor og nogle gode veninder der har kendt mig i MANGE år.. Som kender alt til det . Plus kender min far .. 

Men det kan være super hårdt .. Især når jeg bare gerne vil have lidt styr på det  

Jeg ville skrive et brev (om du så sender det er helt op til dig selv), men så får du nogle af alle de tanker ned som du går rundt med, og mht din far, så må du slå lidt hårdt i bordet og bede ham om at mødes med dig alene en dag, så I kan få snakket sammen, hvad med at invitere kun ham over at spise, og så forklar manden at han altså bliver nødt til at høre på hvad du har at fortælle, fordi det er vigtigt for dig, en god begyndelses sætning er, jeg har brug for... 

N&J skriver:

Jeg ville skrive et brev (om du så sender det er helt op til dig selv), men så får du nogle af alle de tanker ned som du går rundt med, og mht din far, så må du slå lidt hårdt i bordet og bede ham om at mødes med dig alene en dag, så I kan få snakket sammen, hvad med at invitere kun ham over at spise, og så forklar manden at han altså bliver nødt til at høre på hvad du har at fortælle, fordi det er vigtigt for dig, en god begyndelses sætning er, jeg har brug for... 

Ja kan være jeg skal prøve det .. Og så bare komme ud med mine tanker 

Kan mærke jeg får en klump i halsen ved tanken om at skulle sige det til ham.. Er simpelthen så svært.. Jeg vil jo ikke skubbe ham væk.. Men vil ikke have han skal køre mig rundt i manegen ..

Lunae skriver:

Puha, det lyder ikke rart! Men altså, tal med din far om følelser, om at du savner ham, har brug for ham osv. Jeg synes ikke du skal vise ham hvad du føler om hans beslutninger i livet - det kan resultere i, at du skubber ham længere væk!

Jeg håber det hele løser sig!

Vil jeg prøve .. Tak for opmuntringen .. Og dejligt at komme ud med det 

AalborgPigen skriver:

Ja kan være jeg skal prøve det .. Og så bare komme ud med mine tanker 

Kan mærke jeg får en klump i halsen ved tanken om at skulle sige det til ham.. Er simpelthen så svært.. Jeg vil jo ikke skubbe ham væk.. Men vil ikke have han skal køre mig rundt i manegen ..

Der er jo ingen der siger du skal sende det, men det kunne måske hjælpe både ift din mor og far, så du får styr på hvad du er mest ked af og hvad det egentlig er du ønsker allermest der skal ske nu med jeres forhold.. nogen gange hjælper det bare at få det ud, også selvom det bare er tankemylder

N&J skriver:

Der er jo ingen der siger du skal sende det, men det kunne måske hjælpe både ift din mor og far, så du får styr på hvad du er mest ked af og hvad det egentlig er du ønsker allermest der skal ske nu med jeres forhold.. nogen gange hjælper det bare at få det ud, også selvom det bare er tankemylder

Ja tror jeg at jeg vil prøve. Kan nogen gange være svært og holde styr på ens hoved

Først et stort kram.  Kan virkelig godt forstå dig!

Uanset hvor gammel man er, så bliver man nok aldrig for gammel til at være ens forældres barn.

Synes din biologiske mor og hende du kender som mor opfører sig mærkeligt begge to. Hvorfor svarer hun ikke når du ringer? Underlig opførsel af et voksent menneske!

Tror du må prøve at vende situationen for din egen skyld. Du ER nødt til at acceptere dine forældres valg uanset hvad du synes om dem. Du skal gøre det for din egen skyld. Du kan ikke redde dem, fixe dem eller få dem til at ændre mening. Du må tænke på dig selv og værne om de mennesker der er omkring dig, som holder af dig. Det er dem du skal leve livet med. Og så kan dine forældre være en del af dit liv på en måde hvor DU har det bedst.

Mulle73 skriver:

Først et stort kram.  Kan virkelig godt forstå dig!

Uanset hvor gammel man er, så bliver man nok aldrig for gammel til at være ens forældres barn.

Synes din biologiske mor og hende du kender som mor opfører sig mærkeligt begge to. Hvorfor svarer hun ikke når du ringer? Underlig opførsel af et voksent menneske!

Tror du må prøve at vende situationen for din egen skyld. Du ER nødt til at acceptere dine forældres valg uanset hvad du synes om dem. Du skal gøre det for din egen skyld. Du kan ikke redde dem, fixe dem eller få dem til at ændre mening. Du må tænke på dig selv og værne om de mennesker der er omkring dig, som holder af dig. Det er dem du skal leve livet med. Og så kan dine forældre være en del af dit liv på en måde hvor DU har det bedst.

TAK Er glad for jeg ikke bare er kuk kuk .. 

Nej tror aldrig man helt slipper føelsen af at være sin forældres datter - Heldigvis ..

Ja de er godt nok 2 grødhoveder .. Ja men tror hun har får travlt med sit nye liv.. Jeg forstår det ikke

Jeg syntes bare det kan være svært og lade være med at bekymre mig om det.. Havde jo forestillet mig i min perfekte verden at nu havde min kæreste et job, jeg snart var færdig med skolen.. Vi kunne få et lille hus, bil og en baby.. Og prøve på at få et "normalt" fungerende liv.. Hvor der ikke skulle være alle de problemer.. Ved godt det er at gå i en drømme bobbel. men håbede lige at der ville komme lidt ro på familie fronten. Men må nok bare lære og være mere ligeglad.. 

Det er da ingen drømmeboble overhovedet. Men du skal skabe det for dig selv. Dine forældre er ikke længere din familie nr. 1. Det er din kæreste og jeres kommende børn. Brug din energi på ham, jeres hus, jeres jobs/ uddannelser osv. Dine forældre er voksne mennesker og de har deres eget liv. Men derfor kan de godt være en del af dit liv også. Men det er altså dig der bestemmer på hvilken måde de skal være det.