Piv pyl og vræl - en pyller tråd! hjælp mig op ! :) lang !

Hej alle i tilhængere af baby.dk

Sidder her en søndag aften med en klump i halsen og i dårligt humør.. 

Min dag har bare været en meget mystisk dag, og specielt aftenen.. 

Historien handler om at  min far og mor blev skilt for fem år siden(fordi han fandt en anden) Hende blev han så gift med, og lærte så at acceptere at mine forældre var skilt, og fik det godt med situationen.. Der har da helt klart været nogle problemer med at acceptere min fars handlinger.. Og min mor har bestemt heller ikke været fejlfri.. Men nu for 2 uger siden fortæller min far så han skal skilles igen .. Og siger så at at han har noget han vil fortælle. så siger jeg lad mig gætte du har fundet en anden ! Og ganske rigtigt ja . (fortæller historien bag om lidt) Jeg bliver så skuffet men prøver at tage det som en voksen... Men kan mærke det går mig på. Skal så idag ud og hente noget tøj han ha opbevaret for mig.. Han har så valgt og flytte hjem til sin nye kæreste.. Hvilket jeg syntes er utroligt tidligt og mærkeligt.. Men kører så derud.. Og han spørger om jeg vil have kaffe og når ikke og svare inden han trækker mig med ind.. Havde egentligt ikke lyst .. Men gjorde det .. Fik det så helt vildt dårligt med det - men holdt ud . Og sidder nu bare her med en grim smag i munden og tårene ned af kinderne.. Føler virkelig min far svigter mig og opfører sig totalt mærkeligt.. Min holdning er jo når man siger ja i kirken mener man det ! Syntes han er totalt umoralsk.. UTROSKAB er ikke okay .. 

Nå men historien bag ..

Min far var gift med en kvinde for 30 år siden - de fik 2 børn .. De blev så skilt og på mystisk vis blev jeg født 8 måneder senere. Så der kan man jo regne utroskaben ud .. Fordi jeg blev født af en anden kvinde, ikke ovennævnte kvinde som han blev gift med.. Min far flyttede så sammen med denne kvinde (min biologiske mor) De går så fra hinanden da hun er psykisk ustabil og er utro.. Hun beslutter at hun ikke kan passe mig da hun ikke er egnet ..  Og min far passer mig indtil jeg er 6 år.. Derefter møder han hende jeg kalder mor længere oppe i tråden. Og de bliver så gift.. og så skilt som jeg skriver længere oppe i tråden.. Sidder så her nu og tænker på han har lavet et utro skabs nummer 3 gange.. Og har været gift 3 gange !! Syntes simpelthen det er en uaaceptabel opførsel. 

Og min fars nye kæreste har så 5 børn.. Min far er 52 og kan være meget utålmodig og har dårligt hjerte.. Så er selvfølgelig bekymret for ham.. Føler mig lidt som et lille barn der mangler sin far .. Men føler bare han glider længere og længere væk .. Og er bare bange for at hans nye kæreste vil kræve hans opmærksomhed så meget at jeg mister ham.. 
Ved godt det hele lyder meget barnligt skrevet .,. Men sidder her og føler mig som en 5 årig.. Kender ikke min biologiske mor - hun ønsker ikke at kende mig.. Hende jeg kalder mor er flyttet sammen med sin nye kæreste .. Og svarer eller reagerer ikke når jeg ringer .. Og min far har travlt med sin NYE familie .. Føler bare at det hele er så svært.. Føler at jeg mangler en mor og far til at holde om mig og sige det hele nok skal gå..

BEKLAGER denne MEGET MEGET lange tråd.. Føler mig bare som en 5 årig der har fået frataget sig alt sit legetøj.. Og har bare brug for at fortælle det til nogen.. Da kæresten er i Århus til noget konference.. Og ikke har tid til at høre om mit tude flip..

Så piger har i et godt råd til at genfinde den 22 årige pige jeg er ?  

Jeg havde nok givet min far en ordentlig los i røven, og fortalt ham hvordan landet lå, fred være med hans "nye" familie, men at han ik ska glemme den gamle, også så måtte det briste eller bære...

'Du får hvert fald li et klem

SanneBoe skriver:

Jeg havde nok givet min far en ordentlig los i røven, og fortalt ham hvordan landet lå, fred være med hans "nye" familie, men at han ik ska glemme den gamle, også så måtte det briste eller bære...

'Du får hvert fald li et klem

Ja har jeg også lyst til.. Men jeg føler bare min far er den eneste jeg har .. Og han har været der siden jeg blev født.. Er bange for at miste ham.. Men har lyst tl at losse ham i RØVEN "!!!! 

Tak skal du have .

AalborgPigen skriver:

Hej alle i tilhængere af baby.dk

Sidder her en søndag aften med en klump i halsen og i dårligt humør.. 

Min dag har bare været en meget mystisk dag, og specielt aftenen.. 

Historien handler om at  min far og mor blev skilt for fem år siden(fordi han fandt en anden) Hende blev han så gift med, og lærte så at acceptere at mine forældre var skilt, og fik det godt med situationen.. Der har da helt klart været nogle problemer med at acceptere min fars handlinger.. Og min mor har bestemt heller ikke været fejlfri.. Men nu for 2 uger siden fortæller min far så han skal skilles igen .. Og siger så at at han har noget han vil fortælle. så siger jeg lad mig gætte du har fundet en anden ! Og ganske rigtigt ja . (fortæller historien bag om lidt) Jeg bliver så skuffet men prøver at tage det som en voksen... Men kan mærke det går mig på. Skal så idag ud og hente noget tøj han ha opbevaret for mig.. Han har så valgt og flytte hjem til sin nye kæreste.. Hvilket jeg syntes er utroligt tidligt og mærkeligt.. Men kører så derud.. Og han spørger om jeg vil have kaffe og når ikke og svare inden han trækker mig med ind.. Havde egentligt ikke lyst .. Men gjorde det .. Fik det så helt vildt dårligt med det - men holdt ud . Og sidder nu bare her med en grim smag i munden og tårene ned af kinderne.. Føler virkelig min far svigter mig og opfører sig totalt mærkeligt.. Min holdning er jo når man siger ja i kirken mener man det ! Syntes han er totalt umoralsk.. UTROSKAB er ikke okay .. 

Nå men historien bag ..

Min far var gift med en kvinde for 30 år siden - de fik 2 børn .. De blev så skilt og på mystisk vis blev jeg født 8 måneder senere. Så der kan man jo regne utroskaben ud .. Fordi jeg blev født af en anden kvinde, ikke ovennævnte kvinde som han blev gift med.. Min far flyttede så sammen med denne kvinde (min biologiske mor) De går så fra hinanden da hun er psykisk ustabil og er utro.. Hun beslutter at hun ikke kan passe mig da hun ikke er egnet ..  Og min far passer mig indtil jeg er 6 år.. Derefter møder han hende jeg kalder mor længere oppe i tråden. Og de bliver så gift.. og så skilt som jeg skriver længere oppe i tråden.. Sidder så her nu og tænker på han har lavet et utro skabs nummer 3 gange.. Og har været gift 3 gange !! Syntes simpelthen det er en uaaceptabel opførsel. 

Og min fars nye kæreste har så 5 børn.. Min far er 52 og kan være meget utålmodig og har dårligt hjerte.. Så er selvfølgelig bekymret for ham.. Føler mig lidt som et lille barn der mangler sin far .. Men føler bare han glider længere og længere væk .. Og er bare bange for at hans nye kæreste vil kræve hans opmærksomhed så meget at jeg mister ham.. 
Ved godt det hele lyder meget barnligt skrevet .,. Men sidder her og føler mig som en 5 årig.. Kender ikke min biologiske mor - hun ønsker ikke at kende mig.. Hende jeg kalder mor er flyttet sammen med sin nye kæreste .. Og svarer eller reagerer ikke når jeg ringer .. Og min far har travlt med sin NYE familie .. Føler bare at det hele er så svært.. Føler at jeg mangler en mor og far til at holde om mig og sige det hele nok skal gå..

BEKLAGER denne MEGET MEGET lange tråd.. Føler mig bare som en 5 årig der har fået frataget sig alt sit legetøj.. Og har bare brug for at fortælle det til nogen.. Da kæresten er i Århus til noget konference.. Og ikke har tid til at høre om mit tude flip..

Så piger har i et godt råd til at genfinde den 22 årige pige jeg er ?  

Puha blir helt trist, for kan virkelig mærke at du er ked af det først en ordentlig

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive, for kan sagtens forstå at du er ked af det, frustreret og bange for at miste din far! Jeg tænker om du ikke kan snakke med din far om det. Lad vær med at fordømme hans handlinger, men fortæl ham at du har brug for ham i dit liv!

Det er tydeligt at se, at du ikke bryder dig om din fars valg af liv, men det er hans valg og ikke dit! Tro mig, jeg ved præcis hvad du står i! Du skal ikke bruge energi på at ændre ham og heller ikke at være ked af det over hans valg. Du ved hvad der er rigtigt og forkert og du har dine værdier i orden - hvis du kan leve efter dem, så må din far leve efter sine!

Lunae skriver:

Puha blir helt trist, for kan virkelig mærke at du er ked af det først en ordentlig

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive, for kan sagtens forstå at du er ked af det, frustreret og bange for at miste din far! Jeg tænker om du ikke kan snakke med din far om det. Lad vær med at fordømme hans handlinger, men fortæl ham at du har brug for ham i dit liv!

Det er tydeligt at se, at du ikke bryder dig om din fars valg af liv, men det er hans valg og ikke dit! Tro mig, jeg ved præcis hvad du står i! Du skal ikke bruge energi på at ændre ham og heller ikke at være ked af det over hans valg. Du ved hvad der er rigtigt og forkert og du har dine værdier i orden - hvis du kan leve efter dem, så må din far leve efter sine!

Jeg er rigtig ked af det  Er normalt ellers pigen der kan holde til lidt af hvert efter alle de op og ned ture med forældre ! Men syntes simpelthen ikke han kan være det bekendt.. 

Jeg syntes også jeg prøver at tale med ham..Men han siger bare at det er sådan det bliver og jeg må acceptere hans valg.. Og gør jeg selvfølgelig også .. Men er bare hårdt. Man kommer jo til at holde af de kvindemennesker !! 

AalborgPigen skriver:

Jeg er rigtig ked af det  Er normalt ellers pigen der kan holde til lidt af hvert efter alle de op og ned ture med forældre ! Men syntes simpelthen ikke han kan være det bekendt.. 

Jeg syntes også jeg prøver at tale med ham..Men han siger bare at det er sådan det bliver og jeg må acceptere hans valg.. Og gør jeg selvfølgelig også .. Men er bare hårdt. Man kommer jo til at holde af de kvindemennesker !! 

Ja, det kan jeg godt forstå! Hvorfor vil din "mor" ikke snakke med dig? Puha sådanne familieproblemer er aldrig rare! Min mor og far er også skilt og det er sgu ikke altid lige nemt

Lunae skriver:

Ja, det kan jeg godt forstå! Hvorfor vil din "mor" ikke snakke med dig? Puha sådanne familieproblemer er aldrig rare! Min mor og far er også skilt og det er sgu ikke altid lige nemt

Hva for en mor af dem ?

Nej det er noget værre rod.. Hvorfor skal forældre skabe sig sådan ! Burde være børnenes job

Et kæmpe kram til dig 

Jeg syntes du skal tage fat i din far og tage en "voksen" snak med ham, forklar ham at du har brug for ham i dit liv, at du selvfølgelig ikke skal bestemme eller ønsker at bestemme over ham, men ønsker at han skal være lykkelig og så forklar ham at du altså også har brug for ham, især nu hvor han er gået fra "din mor"

Men de mere moralske værdier dem ville jeg lade ligge, for at han har valgt som han har er nu engang hans valg.. men er det muligt at sende et brev til "din mor" hvori du forklare hvor ked af hele situationen du er og skriver at du stadig ønsker hende i dit liv, for for dig er hun din mor, selvfølgelig er der en risiko for afvisning, men hvis hun ikke reagere så er det hendes tab ikke dit.. 

Håber at du har andet familie eller gode venner omkring dig for hold da op en mølle du har været igennem.. 

AalborgPigen skriver:

Hva for en mor af dem ?

Nej det er noget værre rod.. Hvorfor skal forældre skabe sig sådan ! Burde være børnenes job

Hende, som ikke er din biologiske mor!

Lunae skriver:

Hende, som ikke er din biologiske mor!

Fordi hun ikke kan acceptere nogen af de valg jeg har taget .. Og fordi hun selv har 2 børn som hun siger er hendes RIGTIGE børn.. Hvilket hun altid har sagt til mig jeg ikke måtte sige.. AT HUN VAR MIN MOR JO !! Men fx så har hun givet os børn et kørekort da vi blev 18. Men så da mine forældre blev skilt, gad hun ikke betale.. Da jeg jo havde min far .. Og så fik jeg det ikke. Handler ikke så meget om kørekortet mere princippet.. Og sådan har det været med alt siden de blev skilt.. MEd en masse små ting.