mor-til-vanessa skriver:
det tror jeg min datter har.
hun vågner nogen gange og bare skriger og skriger, sådan helt vildt og man kan slet ikke komme i kontakt med hende, det tager nogen gange 10 min før jeg får "liv" i hende. var det sådan det var med din søn?
ved ikke helt om det er de samme tidspunkter det sker på, men som reglen når jeg er ved at gå i seng. og nogen gange vågner hun helt og bare venter på jeg går i seng. måske jeg skulle prøve det du skriver
Ja, han skreg, smed med pude, dyne og alt indenfor rækkevidde, og jeg stod frustreret : vil du have saftevand, vil du over i mors seng, med ind i stuen...eller bare op til mor?????
Jeg kunne simpelhen ikke berolige ham mens det stod på. Nogle gange faldte han i søvn igen lige så pludselig som han var vågnet, men andre gange måtte jeg have ham vækket så meget op at vi kunne komme i kontakt, før jeg kunne få ro på ham igen.
De er ikke vågen, men i en slags bevistløs tilstand, og husker sjælden at de har været vågen og sure i løbet af natten. Min dreng er så stor at han nu kan sætte ord på. Og mange mange gange er han blevet total gal når han vågnede i vores seng om morgenen (for her endte han somregel efter et anfald), for han mente bestemt at det var os der havde båret ham ind i vores seng......mens han sov!!! Og stoltheden lyser ud af ham nu, hvor han vågner i hans egen seng hver morgen......Det er total sejr fra vores side, og simpelhen utroligt at SÅ lidt kan løse et SÅ STORT problem.

Anmeld