Uhh jeg er en eks WoW'er... jeg spillede det fra starten af, of den gang sammen med min x. i starten var jeg ret sikker på det ikke var noget for mig, men jeg blev hurtig fanget i den verderden... som kan være en stor tidsrøver...
vi var begge fanget af det.... det var sådan at vi spiste mad foran pc'en.... det var bestemt ikke det der ødelage vores forhold... og jeg har fået mange rigtig gode Irl (in real live) venner ud af wow...
Jeg var Priest Leader i den største guild på min server (for alle der ikke kender wow, så kan i slet ikke forstå denne setning jeg lige skrev, men for at i kan forstå det, så var jeg en af de bedste til det jeg lavede, i den del af spillet jeg spillede).
jeg stoppede for næsten 2½ år siden... jeg stoppede af mange grunde... 1 var at studiet gik ind i en afgørende face og jeg derfor ik havde tid... jeg var single og på su, så pengene var små, og jeg havde behov for en pause, da min x stadig spillede på samme server og jeg var træt af at rende ind i ham hele tiden, og gad ikke tarte på en ny server uden vores felles venner...
det var ment som en pause da jeg stoppede... men tror aldrig jeg kommer tilbage... da jeg kort efter fant min dejlige kæreste... og jeg vi ikke byde ham at jeg bruger så mange timer på et spil, og han spiller heller ikke wow... han spiller et par andre spil, men ik online...
jeg kender mange hvor forholdet er gået i stykker fordi en af personerne har en wow afhængighed... både hvor det har været mænd og kvinder der har været spilleren... for det er et spil, det hurtig kan blive den fortrukne virkelighed... og det er lidt skræmmende at tænke på...
Anmeld