Ciss skriver:
Altså, børn er nu forskellige.
Sålænge vores var på barnevognsstadiet kunne de sove ude, men den ældste var det alligevel et problem med, for hun vågnede i samme øjeblik, vi skulle have hende over i bilen, og så klarede hun ikke at falde ordentligt til igen i lang tid. Den halve nat kunne gå, før hun sov igen, og hun kunne sove uroligt og vågne mange gange. Absolut ikke morsomt, så da valgte jeg somregel hellere at tage tidligere hjem og få hende lagt rigtig i stedet. Da hun blev større var det også et problem, selvom hun blev lagt i et roligt rum osv. Hun klarede ikke at finde roen i det hele taget, og resultatet var et totalt overtræt barn, hyl og skrig, og at en af os blev bundet til hendes sengekant resten af aftnen. Ved du hvad, så tager jeg hellere tidligere hjem, mens det endnu er hyggeligt for alle parter eller alternativt skaffer babysitter og bliver længere uden børn. Man skal jo heller ikke ødelægge festen for dem uden børn, og overtrætte børn kan være rimeligt irriterende!
Vores den yngste har et lidt bedre sovehjerte men er totalt afhængig af en seng, han ikke kan klatre ud af samt ro omkring sig. Det er jo ikke lige altid, det er muligt.
Så vi gør, som det passer for os og vores børn fra den ene situation til den næste. Jeg kan ikke se, hvorfor mit sociale liv skal gå ud over børnene. Jeg har selv valgt at få dem, og det sætte altså nogen begrænsninger. Men jeg passer så også på altid at snakke med dem, som inviterer, så vi har en aftale om hvad vi gør (tager med børn og går tidligt eller kommer uden børn).
