kan jeres børn sove ude

SiljasMoar skriver:

Lige præcis det kommer næsten til at lyde som at man skal dressere sine børn..

nej det mener jeg ikke , men derfor kan man godt stille nogle krav. ja du skal passe din seng, og det kan du godt, for du kender din barnevogn den er kendt og tryg for dig og moar er lige her.

muzen skriver:

super dejligt at læse det.

var overbevist om at det var noget de skulle have ind fra start af, og alle børn kunne vendes til det.

så længe de lå i noget der var trygt og kendt så skulle de nok vender sig til det.

Jeg har godt hørt det samme, men jeg afskriver det altså på lige fod med de der historier om at "børn har godt af at skrige for det styrker deres lunger", "alle børn kan tage en sut og en flaske - det skal bare trænes", og "alle børn kan spise grød".

Børn er bare forskellige og heldigvis da

muzen skriver:

super dejligt at læse det.

var overbevist om at det var noget de skulle have ind fra start af, og alle børn kunne vendes til det.

så længe de lå i noget der var trygt og kendt så skulle de nok vender sig til det.

ja....sådan har jeg også tænkt meget engang...at forældrene er årsag til alting og de bare kunne lære deres børn dit og dat....især fordi min datter er så nem at have med og kan sove hvor som helst eller også så ligger og hygger fjernsyn....(nu er vi ikke ret meget ude)

MEN! Nu er jeg blevet mor til en dreng der er 6 uger, og jeg æder stadig alle mine fordømmende tanker i mig igen. Han er meget mere sensitiv, han skal svøbes...hvis vi skal noget om dagen er resten af dagen ikke god, for så har jeg svært ved at få ham til at sove osv. osv. osv......nu er det ved at bedres fordi jeg begynder at lære ham at kende, og det er gået op for mig at jeg ikke bare kan slæbe ham med til alting som jeg kunne med datteren...

Og jeg tror han er sådan for bl.a. at lære mig som mor at sige mere fra uanset hvaed folk tænker og tror og mener og synes.

 

Thalia skriver:

Jeg har godt hørt det samme, men jeg afskriver det altså på lige fod med de der historier om at "børn har godt af at skrige for det styrker deres lunger", "alle børn kan tage en sut og en flaske - det skal bare trænes", og "alle børn kan spise grød".

Børn er bare forskellige og heldigvis da

Thalia skriver:

Jeg har godt hørt det samme, men jeg afskriver det altså på lige fod med de der historier om at "børn har godt af at skrige for det styrker deres lunger", "alle børn kan tage en sut og en flaske - det skal bare trænes", og "alle børn kan spise grød".

Børn er bare forskellige og heldigvis da

Enig, ikke ti vilde heste kan få vores søn til at sove ude. Men der fordi han har det svært med andre mennesker og har brug for enormt meget ro og tryghed omkring sig. Han kan IKKE trænes.

moars skriver:

ja....sådan har jeg også tænkt meget engang...at forældrene er årsag til alting og de bare kunne lære deres børn dit og dat....især fordi min datter er så nem at have med og kan sove hvor som helst eller også så ligger og hygger fjernsyn....(nu er vi ikke ret meget ude)

MEN! Nu er jeg blevet mor til en dreng der er 6 uger, og jeg æder stadig alle mine fordømmende tanker i mig igen. Han er meget mere sensitiv, han skal svøbes...hvis vi skal noget om dagen er resten af dagen ikke god, for så har jeg svært ved at få ham til at sove osv. osv. osv......nu er det ved at bedres fordi jeg begynder at lære ham at kende, og det er gået op for mig at jeg ikke bare kan slæbe ham med til alting som jeg kunne med datteren...

Og jeg tror han er sådan for bl.a. at lære mig som mor at sige mere fra uanset hvaed folk tænker og tror og mener og synes.

 

Sådan er min søn også

Puslingen skriver:

Enig, ikke ti vilde heste kan få vores søn til at sove ude. Men der fordi han har det svært med andre mennesker og har brug for enormt meget ro og tryghed omkring sig. Han kan IKKE trænes.

Jeg synes faktisk det er lidt trist at børn skal slæbes til det ene og det andet og de "skal bare lære det"

Maria kan ikke sove hvor som helst, men hvis hun kunne, tog vi hende alligevel ikke med. Jeg synes det er synd for hende og hvem ville ikke helst sove i sin egen seng??

Hvis vi skal have en alene aften, har vi barnepige hjemme hvor de putter Maria i hendes EGEN seng.

Hvad andre gør er deres sag, men jeg gider ikke høre på at jeg pylrer, pakker hende ind, og lærer hende dårlige vaner. Jeg lytter bare til hendes behov!

muzen skriver:

men han sover i sin egen seng, vi har jo selv hans seng med.

vi har en weekden seng som er hans 3. seng barnevogen hans 2. og tremmesengen hans 1.

så det er jo hans seng. og han er vand til huset vi er i og er tryg der, kan ikke se hvorfor alle børn ikke kan lære det?

men det må være forældrene der ikke syntes det

Ja, det er jo også bare super lækkert at i har en dreng som har lært, og bare kan dét der med at sove ude  Især når som du skriver at han er vant til at være der, og kender stedet fordi han er der tit. Der er jo bare bonus for jer 

 

 

Men til det andet altså .. Fordi som sagt,- alle børn er ikke ens. Der er nogle som har mere brug for faste, trygge rammer end andre. Sådan er det jo hele livet igennem med mange andre ting også.
Og det har altså intet med forældrene at gøre, at de ikke liiige syntes. For jeg tror da ikke på at dem med ultra sensitive børn, altid syntes det er skide fedt at skulle tage hjem efter meget få timer ude, fordi barnet bare har fået nok.
Så det syntes jeg altså er lidt hårdt sagt, for som jeg har forsået det så mener du bare at det er en vanesag, og det ernoget forældrerne selv er 'skyld i' at deres børn ikke kan sove ude. Håber du forstår

Laulund87 skriver:

Jeg synes faktisk det er lidt trist at børn skal slæbes til det ene og det andet og de "skal bare lære det"

Maria kan ikke sove hvor som helst, men hvis hun kunne, tog vi hende alligevel ikke med. Jeg synes det er synd for hende og hvem ville ikke helst sove i sin egen seng??

Hvis vi skal have en alene aften, har vi barnepige hjemme hvor de putter Maria i hendes EGEN seng.

Hvad andre gør er deres sag, men jeg gider ikke høre på at jeg pylrer, pakker hende ind, og lærer hende dårlige vaner. Jeg lytter bare til hendes behov!

Godt, skrevet
Kunne ikke være mere enig.
Men vi da tilføje at jeg ville ønske han kunne, bare i løbet aff dagen i det mindste, det har været en evig kamp, siden han blev født, som jeg desværre bare ikke har vundet.
Og jeg vil altså heller have en glad veludvilet dreng,end et barn der er så hysterisk træt og overstimuleret, fordi han bare ikke er indrette sådan, at han "bare" kan sove når sove tid er. Plus det ikke er hyggeligt for nogen hverken ham, os eller dem vi er sammen med.

Altså, børn er nu forskellige.

Sålænge vores var på barnevognsstadiet kunne de sove ude, men den ældste var det alligevel et problem med, for hun vågnede i samme øjeblik, vi skulle have hende over i bilen, og så klarede hun ikke at falde ordentligt til igen i lang tid. Den halve nat kunne gå, før hun sov igen, og hun kunne sove uroligt og vågne mange gange. Absolut ikke morsomt, så da valgte jeg somregel hellere at tage tidligere hjem og få hende lagt rigtig i stedet. Da hun blev større var det også et problem, selvom hun blev lagt i et roligt rum osv. Hun klarede ikke at finde roen i det hele taget, og resultatet var et totalt overtræt barn, hyl og skrig, og at en af os blev bundet til hendes sengekant resten af aftnen. Ved du hvad, så tager jeg hellere tidligere hjem, mens det endnu er hyggeligt for alle parter eller alternativt skaffer babysitter og bliver længere uden børn. Man skal jo heller ikke ødelægge festen for dem uden børn, og overtrætte børn kan være rimeligt irriterende!

Vores den yngste har et lidt bedre sovehjerte men er totalt afhængig af en seng, han ikke kan klatre ud af samt ro omkring sig. Det er jo ikke lige altid, det er muligt.

Så vi gør, som det passer for os og vores børn fra den ene situation til den næste. Jeg kan ikke se, hvorfor mit sociale liv skal gå ud over børnene. Jeg har selv valgt at få dem, og det sætte altså nogen begrænsninger. Men jeg passer så også på altid at snakke med dem, som inviterer, så vi har en aftale om hvad vi gør (tager med børn og går tidligt eller kommer uden børn).