Anonym skriver:
på et familiemedlem!!!
jeg vælger lige at være ano da jeg ikke ønsker at udstille mig selv eller omtalte familiemedlem med navn, håber at dette er okay, da det er et ret følsomt emne
sagen er den at jeg sidste år blev faster til en skøn lille dreng, gennem graviditeten ønskede moren til barenet at dette skulle blive en lille pige, men da de efter en ekstra scanning for anden gang kunne slå fast at det blev en dreng, ja så rykkede det ikke ved håbet om at det var hos hende de tog fejl.
vi forsøgte alle at fortælle hvor fedt det var det blev en dreng, da der jo er flest drenge i familien, ville der altid være mulighed en legekammerat(især da der er en fætter der er 8 mdr ældre).
men graviditeten var kompliceret og hun blev syg og knægten måtte pludselig hurtigt ud, hvilket betød at hun ikke så ham i næsten 2 døgn, da hun selv var på nippet til at miste livet.
det opfattede hun ikke selv, hun ville bare gerne se sit barn som også blev holdt godt øje med da han var kommet til verden 5 uger før tid og havde lidt start vanskeligheder. efter genforening var de indlagt 4-5 uger, hvor hun valgte at droppe amningen fordi det var for besværligt at min bror ikke kunne tage over.
som tiden går undre vi os i familien over hvordan de passer den lille dreng, det som oftes min bror der passer ham, da hun skal i byen eller ud med tøserne(dette sker min hver 14 dag), han er ofte ude og blive passet hos familiemedlemmer, flere timer af gangen, nogen gange et helt døgn,
i en alder af 3 mdr har mor og barn stadig ikke knyttet et bånd, hun kan ikke læse hans behov, heldigvis er fadren lidt bedre til dette og vi andre i familien håber og ber til at det er nok, men stopper ikke med at forsøge at hjælpe og give dem lidt råd.
som 6 mdr er udviklingen slet ikke som den skal være, han kan ikke sidde selv, griber ikke rigtig efter noget legetøj og er kun sådan lige begyndt for alvor at vende rundt og være intr. i at komme fremad.
han er som 6 mdr gammel kun blevet tilbudt grød 2 gange, da dette er for besværligt, så derfor får han stadig kun MME.
idag er knægten næsten 9 mdr, han kan stadig ikke sidde ordentligt selv, kan ikke selv sætte sig op, men kan rejse sig op af ting, han har ikke anlæg for at begynde at gå, men moren presser ham til det ved at trække ham i armene og overvejer nu at der skal gåstol/vogn til.
ang. kost lever han stadig af MME og får tiltider tilbudt rigtig mad eller mac mad, men ikke rigtig de sunde og gode ting, det er meget som det man ville spise hvis man boede alene og var ung og på ingen måde gik op i mad, andet end det bare skulle mætte her og nu
gennerlt gennem hele perioden har vi ofte oplevet at vi har måtte presse dem til at skifte ble på ham efter 4 timer, hvor han så har haft aff. som er groet fast til numsen, hun har drengen med overalt, om det er på markeder, ind og høre høj musik eller lign. meget larmende ting, de er meget sjældent hjemme med barnet og når de er hjemme.
skal han dele gulvet med en kat som får lov til at rive og bide ham, når han ligger nede på det gulv de kun gør rent hvis der kommer gæster,
knægten er i sig selv heller ikke en man får lyst til at kramme og ALLE familiemedlemmer bader ham, når de passer ham, da han lugter af sur baby, selv hans tøj er nusset og meget ofte med gamle skjolder og pletter.
men nu står jeg her og mit hjerte græder for dette lille barn og jeg ved at det rigtige er at lave en underretning på barnet pga omsorgssvigt, i håb om at de kan få noget hjælp til at varetage hans behov og den burde have været sendt for længe siden.
men det min bror og det giver mig en grim følelse at skulle gøre dette.
men de lytter ikke længere, hver gang vi siger noget får vi at vide at hans mor ved bedste også selvom det strider imod alt hvad sundhedsstyrelsen siger f.eks bare med salt, det har han fået fra han var 6 mdr
men hvad hulan gør man
kan godt forstå du ikke har det godt med den beslutning. men lov mig du indberetter det! den lille dreng er, sikkert, allerede skadet for livet. spørgsmålet er nu så bare HVOR skadet han skal blive...
lov mig du rykker på det...
