B&J skriver:
Helt ærligt jeg magter det slet ikke og vi snakker så meget om vi skal der hjem eller ej, det skal siges de har ikke været gode forælder min kæreste har prøvet at ryge ud i en deperation pågrund af det de gør nu men det gjorde de også da han boede der hjemme... han stoppede kontakten med dem i 3år fordi de syntes det var latterligt at han ville søge om hjælp fordi det er sådan noget man skubber til siden og glemmer.... og da vi begyndt at komme sammen fik han kontakt med dem igen i håb om det hele var vendt 180grader rundt men som jeg har fundet ud af det er det ikke og i starten var de søde og det hele nu er jeg skuffet sur og ked af over de kan være sådan over for os....
Øv, hvor er det synd for din kæreste, at hans forældre ikke er faste klipper der støtter ham og er der for ham i tykt og tyndt. 
Helt ærligt, så havde jeg droppet kontakten til dem.
Hvis din kæreste vil besøge dem, så ønsk ham god tur.
Jeg nægter at bruge min tid sammen med folk, der gør mig i dårligt humør. Det er livet for kostbart til.
Det kan godt være det lyder lidt hårdt, men negativ energi er dræbende for en og så skal man spørge sig selv om det virkelig er det værd. 
Anmeld