Hvorfor går de os så sur og ked af det

Hej alle sammen..

har tænkt i flere timer og tænker over om jeg skulle skrive det eller ej og det skulle være anonymt eller ej...

men nu skriver jeg det for skammer mig endelig ikke er bare rigtigt ked og virkelig sur...

sagen er den at mine svigerforælder lovede jo os at køre mig ned til min operation og hente os igen, og da de henter os udbryder min svigermor hvor træls det er vi skal der ned og nu skal hun til at aflyse sin tid ved lægen osv og de har vist det i 2mdr nu hun fortæller en masse mere på vej der ned og hele vejen hjem igen gjorde virkeligg at jeg mistede alt respekten for dem troede slet ikke de var sådan, min kæreste snakker med dem om morgen inden vi skal afsted at han syntes ikke de kunne være det bekendt når jeg var så nervøs stedet for at sige alt nok skulle gå... stedet for at brokke sig..

det får de så snakket om men sagen er nu den vi skal der hjem og vi har spurgt om vi ikke må være der i 6dage så vi kan være sammen med dem i lang tid, når vi nu har ferie og det syntes de kunne være dejligt, også spurgte vi om vi ikke kunne få lov at være alene med dem de første 3dage da de stort set aldrig har set vores søn som nu er 16mdr, men det mener min svigermor vil være så besværligt og så træs fordi min kærestes søster og datter som altid er der hjemme også skal der hjem og hun syntes vi var latterlige fordi vi ønskede lidt alene tid med dem inden de skulle komme, men alt dette skulle hun lige vende med min kærestes søster...

 idag skriver min svigermor så at vi kan være der i 4dage alene med dem, vi bliver vildt glad min kæreste vil ringe og sige tak fordi de forstod os, men så kommer hele klage sangen om hvor besværligt det er og hvor lidt vi tænker på dem... osv.

jeg ved seriøst snart ikke hvad jeg skal stille op, gøre eller tænke, de gør min kæreste så ked af det og han er jo den stole far der blodt ønsker at de ville få mere kontant til deres barnebarn men de siger blod det kommer de aldrig til mens han er lille det får de når han bliver større, tror de!!!

men hvor gør det ondt inden i og se min kæreste så splittede og jeg står på sidelinjen kan endelig ikke gør så meget andet vi snakker meget om det og snakker om vi skal der hjem eller ej

ja en lang smøre fra mig det må i undskylde skulle have lidt luft over alt det og det roder vist rimelig meget øv..

men håber i vil give et råd eller en mening

kæmpe krammer her fra

B&J skriver:

Hej alle sammen..

har tænkt i flere timer og tænker over om jeg skulle skrive det eller ej og det skulle være anonymt eller ej...

men nu skriver jeg det for skammer mig endelig ikke er bare rigtigt ked og virkelig sur...

sagen er den at mine svigerforælder lovede jo os at køre mig ned til min operation og hente os igen, og da de henter os udbryder min svigermor hvor træls det er vi skal der ned og nu skal hun til at aflyse sin tid ved lægen osv og de har vist det i 2mdr nu hun fortæller en masse mere på vej der ned og hele vejen hjem igen gjorde virkeligg at jeg mistede alt respekten for dem troede slet ikke de var sådan, min kæreste snakker med dem om morgen inden vi skal afsted at han syntes ikke de kunne være det bekendt når jeg var så nervøs stedet for at sige alt nok skulle gå... stedet for at brokke sig..

det får de så snakket om men sagen er nu den vi skal der hjem og vi har spurgt om vi ikke må være der i 6dage så vi kan være sammen med dem i lang tid, når vi nu har ferie og det syntes de kunne være dejligt, også spurgte vi om vi ikke kunne få lov at være alene med dem de første 3dage da de stort set aldrig har set vores søn som nu er 16mdr, men det mener min svigermor vil være så besværligt og så træs fordi min kærestes søster og datter som altid er der hjemme også skal der hjem og hun syntes vi var latterlige fordi vi ønskede lidt alene tid med dem inden de skulle komme, men alt dette skulle hun lige vende med min kærestes søster...

 idag skriver min svigermor så at vi kan være der i 4dage alene med dem, vi bliver vildt glad min kæreste vil ringe og sige tak fordi de forstod os, men så kommer hele klage sangen om hvor besværligt det er og hvor lidt vi tænker på dem... osv.

jeg ved seriøst snart ikke hvad jeg skal stille op, gøre eller tænke, de gør min kæreste så ked af det og han er jo den stole far der blodt ønsker at de ville få mere kontant til deres barnebarn men de siger blod det kommer de aldrig til mens han er lille det får de når han bliver større, tror de!!!

men hvor gør det ondt inden i og se min kæreste så splittede og jeg står på sidelinjen kan endelig ikke gør så meget andet vi snakker meget om det og snakker om vi skal der hjem eller ej

ja en lang smøre fra mig det må i undskylde skulle have lidt luft over alt det og det roder vist rimelig meget øv..

men håber i vil give et råd eller en mening

kæmpe krammer her fra

Øv hvor træls med sådan nogen svigerforældre

Ej hvor er dine svigerforældre helt vildt mærkelige.

Tror de ikke man kan knytte bånd med små børn? Så kan jeg jo ikke lade være med, at tænke hvilke slags forældre de mon har været for din kæreste og hans søster.

Jeg kan godt forstå, at du er skuffet over dem. Jeg er faktisk ret imponeret over, at du gider være sammen med dem i 6 dage. Det havde jeg ikke magtet, når de ikke er mere hyggelige end det lyder til. Jeg ville ikke engang orke, at gøre det for min kærestes skyld.

Jeg synes det er synd for dig, din kæreste og jeres søn, men der er nok ikke så meget at gøre ved det, eftersom det er en del af deres personlighed. Sandsynligvis. Ellers må I ligge kortene på bordet og sige hvad I føler og håbe på, at de indser at de er gal på den.

Det er bare så ærgeligt, især at de ikke kan sætte pris på at i gerne vil have at de for et godt forhold tilderes barnebarn...

øv hvor er det træls. ved ikke hvad jeg skal sige andet end at jeg tror det bedste for jer er at vende det døve øre til

ved godt det er svært når det betyder noget for din kæreste.. men støt ham så godt du kan..

RGN skriver:

Ej hvor er dine svigerforældre helt vildt mærkelige.

Tror de ikke man kan knytte bånd med små børn? Så kan jeg jo ikke lade være med, at tænke hvilke slags forældre de mon har været for din kæreste og hans søster.

Jeg kan godt forstå, at du er skuffet over dem. Jeg er faktisk ret imponeret over, at du gider være sammen med dem i 6 dage. Det havde jeg ikke magtet, når de ikke er mere hyggelige end det lyder til. Jeg ville ikke engang orke, at gøre det for min kærestes skyld.

Jeg synes det er synd for dig, din kæreste og jeres søn, men der er nok ikke så meget at gøre ved det, eftersom det er en del af deres personlighed. Sandsynligvis. Ellers må I ligge kortene på bordet og sige hvad I føler og håbe på, at de indser at de er gal på den.

Helt ærligt jeg magter det slet ikke og vi snakker så meget om vi skal der hjem eller ej, det skal siges de har ikke været gode forælder min kæreste har prøvet at ryge ud i en deperation pågrund af det de gør nu men det gjorde de også da han boede der hjemme... han stoppede kontakten med dem i 3år fordi de syntes det var latterligt at han ville søge om hjælp fordi det er sådan noget man skubber til siden og glemmer.... og da vi begyndt at komme sammen fik han kontakt med dem igen i håb om det hele var vendt 180grader rundt men som jeg har fundet ud af det er det ikke og i starten var de søde og det hele nu er jeg skuffet sur og ked af over de kan være sådan over for os....

Det er da bare en rigtig kedelig situation at stå i. Hvorfor er det nogle mennesker skal forskelsbehandle så meget - jeg forstår det ikke.

Bor I langt fra dine svigerforældre?
Har desværre ikke rigtig gode gode råd, men et kæmpe  kan jeggive dig og håber jeres ferie forløber okay, uden alt for mange sure opstød fra svigermekanikken...

roenlund skriver:

Det er bare så ærgeligt, især at de ikke kan sætte pris på at i gerne vil have at de for et godt forhold tilderes barnebarn...

ja men han kommer jo ikke i første række han kommer som nummer to fordi de ser deres første barnebarn noget mere som også er helt okay men syntes da også vores søn skal have en lille plads hos dem

Troldepussen skriver:

Øv hvor træls med sådan nogen svigerforældre

jaaa

nettemor skriver:

øv hvor er det træls. ved ikke hvad jeg skal sige andet end at jeg tror det bedste for jer er at vende det døve øre til

ved godt det er svært når det betyder noget for din kæreste.. men støt ham så godt du kan..

jeg støtter ham så meget som jeg overhovede kan og vi overvejer at skal sige til dem at vi holder os på afstand også er det fødselsdage osv kun så der ikke kommer alt det her