Savn

ønskebarn74 skriver:

Fortæl ham at du savner ham... Og at det er en skøn følelse i maven, når han så er på vej hjem... Og at det får dig til at påskønne jeres samvær mere når han er hjemme... Han har da brug for at vide at du også savner ham... Der er bare mange måder at sige det på... Savn behøver ikke være negativt...

Jeanne skriver:

Selvfølgelig skal du fortælle ham at du savner ham Det er ikke brok, men bare en naturlig følelse når du elsker ham De første mange år jeg boede sammen med min kæreste, kørte han lastbil og var kun hjemme i weekenden (hvor jeg så arbejdede ) Men jeg fortalte ham hver gang jeg så ham, at det var dejligt at se ham igen og dejligt at han var hjemme.

At sige at du savner ham er ikke det samme som at brokke sig over han ikke er hjemme. Det er bare et spørgsmål om formulering

jlp90 skriver:

Ja selvfølgelig er der mange måder at sige man savner nogen på og jeg har også sagt det i dag. Jeg vil bare ikke fremstå klynkende og det kommer jeg nemt til er jeg bange for.

Din mand kan klare det... Det er en af de ting han har overvejet om i kunne klare inden han tog jobbet... Vær ærlige overfor hinanden og nyd ham når han er der... Og lav de ting du nyder uden ham når han er afsted... Min mand er ved militæret og da ser jeg ham ikke i månedsvis... Vi har vænnet os til det og det har styrket vores forhold, for vi tager ikke hinanden for givet... Jeg lukker savnet og sorgen ind de første dage han er afsted... Så smutter jeg i biffen, på café med venninderne og planlægger overaskelser til ham... Og vi skriver masser af frække sms... vi er efter snart 13år stadig lige så pjattede med hinanden og det at vi har måttet undvære hinanden tit er medhvirkende til vores dejlige parforhold... Jeg er altid klar med en skulder, så hiv fat i mig... Jeg kan som regel finde det gode i alt...

MIn mand er i søværnet.. Jeg var så heldig at han gik i land fordi vores(hans) ældste datter boede ved ham da jeg lærte ham og kende... Og det gjorde han indtil vi flyttede til grønland på den danske base der oppe..

Men jeg er tit på ferie hjemme i DK med pigerne uden han er med.. og det er 4 uger af gangen. det er hårdt. Men se det på den her måde.. så er man meget nyforelskede når man mødes igen..

Men når vi flytter til Dk igen er det mig der sidder og savner.. så skal han nemlig ud og sejle

ønskebarn74 skriver:

Din mand kan klare det... Det er en af de ting han har overvejet om i kunne klare inden han tog jobbet... Vær ærlige overfor hinanden og nyd ham når han er der... Og lav de ting du nyder uden ham når han er afsted... Min mand er ved militæret og da ser jeg ham ikke i månedsvis... Vi har vænnet os til det og det har styrket vores forhold, for vi tager ikke hinanden for givet... Jeg lukker savnet og sorgen ind de første dage han er afsted... Så smutter jeg i biffen, på café med venninderne og planlægger overaskelser til ham... Og vi skriver masser af frække sms... vi er efter snart 13år stadig lige så pjattede med hinanden og det at vi har måttet undvære hinanden tit er medhvirkende til vores dejlige parforhold... Jeg er altid klar med en skulder, så hiv fat i mig... Jeg kan som regel finde det gode i alt...

 

jlp90 skriver:

Jeg tror aldrig jeg kommer til at syntes det er dejligt han er afsted, men sådan er vi jo så forskellige. Jeg skal nok lærer at leve med det men ligefrem dejligt tror jeg ikke jeg vil syntes det er. Tiden går selvfølgelig, men den går squ langsomt syntes jeg

Det eg skrev var dejligt var når han endelig er hjemme... For så er tiden ekstras vigtig og man skændes nærmest ik, for det gider man jo ik bruge en weekend på når det er der man ses....

I starten havde jeg svært ved at være alene, men så sås jeg med veninder, hyggede mig herhjemme, så fik vi lille pigen, så gik al tiden med hende... Og vi har et helt specielt bånd til hinanden idag, fordi vi er så tæt knyttet..... Vi har jo været vant til bare og ha hinanden

Men tror bare du skal prøve og hygge dig, finde nogle ting du kan lide og nusse med f.eks. så tiden går lidt