har i mødt en engel?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

5. juli 2011

piadas

Da min far døde for 12 år siden boede jeg i London. Jeg var selvfølgelig hjemme til begravelsen men tog nogle uger efter tilbage til London. Da min mor havde fødselsdag tre måneder efter, ville jeg overraske hende og komme hjem til hendes fødselsdag uden hun vidste det. Jeg havde bestilt en flybillet, så jeg kunne være hjemme sidst på eftermiddagen, og jeg sørgede for at ringe til hende på vej til lufthavnen for at ønske tillykke, så hun ikke undrede sig over, hvorfor jeg ikke ringede til hende.

Jeg skulle flyve til Billund og kommer fra Mors, men ingen af mine veninder kunne hente mig, så jeg var desværre nødt til at tage bussen til Vejle og derfra en anden bus til Nykøbing - en tur på mindst 4 timer så vidt jeg husker.

Jeg var så heldig at komme til at sidde ved siden af et ægtepar i flyveren, som også kom fra Nykøbing og de tilbød mig, at jeg kunne komme med op at køre, så jeg slap for busturen. De satte mig af 200 meter fra min mors hus, så jeg kunne liste om bag hækken og overraske hende.

Jeg glemmer ALDRIG min mors (tude)fjæs, da hun så mig, og jeg føler de hjalp mig til at give hende og mig den gode oplevelse, det var.

Det ærgrer mig den dag i dag, at jeg aldrig fik købt en buket blomster til dem som tak, men jeg kan desværre ikke huske, hvad de hedder, så det bliver nok aldrig til noget...

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. juli 2011

SussieThyssen

Wampires skriver:



heh.. er stadig ikke helt nået dertil at kunne indse det men manden mener jeg er det...

Han havde det heller ikke alt for godt da vi mødtes... og siden er der stødt flere ting til... Han fortæller mig det ofte at jeg er hans lys i mørket... at hvis jeg ikke var her ville han nok heller ikke være det...

da hans momor døde vidste jeg præcis hvordan han havde det og det hjalp ham for han behøvede ikke forklare sig... jeg vidste uden ord hvad han havde brug for hvornår... min bedstemor betød det samme for mig som hans mormor for ham... de var vores fristed i en ulykkelig barndom... så ved også at der vil gå lang tid førend man føler man helt er kommet videre og kan tænke på dem uden at blive dybt ulykkelig men istedet kan tænke på de gode ting man havde sammen... min bedstemor døde i december 1998 og der er stadig dage hvor det kan blive for meget at tænke på hende...



Ja det er hårdt at savne dem, der har betydet mest for en.

Jeg har tændt et lys for dig og din mand, og for jeres engle, både de levende og de døde

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.