har i mødt en engel?

Ja vores lille engledatter Emma (i himlen) passer godt på hendes lillesøster Cecilie..sørgede for at vi i det mindste fik lov at få Cecilie med hjem når nu hun (Emma) ikke magtede det

Da jeg var 5 år brækkede jeg næsen så voldsomt at jeg skulle på sygehuset og have brækket den på plads igen og efterfølgende have snudeskaftet og panden pakket ind i gips Jeg var rædselsslagen for at skulle "sove så jeg ikke mærkede noget" (narkose) og var noget så ulykkelig...En ung mand fra Norge, som også var indlagt, synes det var synd at jeg var så ked af det, så han tog sig en lille snak med mig og fortalte at det ikke ville gøre spor ondt. Han gav mig til aller sidst en perlekæde af små fine hvide perler...Efter det var jeg ikke bange mere. Senere på dagen, eller dagen efter (kan jeg ikke huske) efter jeg havde fået hovedet pakket ind i gips, mødte jeg igen den unge mand....Han kiggede på mig, smilte og sagde "vi er lidt seje hva, og det gjorde ikke spor ondt vel?". Han havde nemlig også fået hovedet pakket ind i gips...hehehe.... Glemmer ham ALDRIG!

Ja, min veninde som altid er der for mig. Hun har gået gennem ild og vand, deltaget i de værste timer i mit liv og oplevet de allerstørste glæder. Hun har overskredet peronlige grænser kun for at være derfor mig. Hun har fundet sig i mine humørsvingninger ALT. Og når andre har stukket halen mellem bennene er hun blevet. Der findes ingen så fantastisk engel som hende.

Min gamle kontaktperson som hjalp mig med tag over hovdet da mine forældre havde smidt mig ud med få timers varsel, som aldrig har opgivet mig. Hun er grunden til jeg i dag sidder som en susce historie(staves). Hun har riskeret sit job for min skyld, da min nye kommune betvivlede mine evner som mor. Hun har strukket sig længere end hun behøvede for at være derfor mig. Og i dag kan jeg kalde hende min ven. Hun får ingen penge får at være derfor mig. Men har jeg brug for en snak, et godt råd, eller blot et kram er hun der. Jeg er hendes suceshistorie. Og hun min redning.

Den sidste er den skytsengel der har gjort at jeg lever den dag i dag, påtrods af lægerne 2 gange har fortalte mig at der blot var tale om dag før jeg ville være borte. Tak.

Frøken J. skriver:

Tja.. Min er noget mere beskeden, end de smukke historier her i tråden. Der har self. været forskellige ting gennem tiden, men den seneste vil jeg påpege, fordi det var én fra baby, der gjorde en forskel. Den søde, søde, søde Caroline skrev en besked til mig på facebook, hvor hun simpelthen roste mig til skyerne og fortalte mig alle de ting, som hun synes var gode ved mig, og beskrev hvor godt et menneske hun synes jeg var. Det varmede dybt ind i sjælen, gjorde mig virkelig lykkelig og gjorde en forskel for mig. Det er ikke fordi folk aldrig roser mig, men det er jo mere de "gængse" ting som "Du er dejlig", "du er sød". Lige den her var så dyb, så udførlig og gik ind og beskrev mig som person, og det betød mere for mig, end ord kan beskrive. Især i en tid, hvor jeg måske ikke selv elsker mig selv helt vildt højt

Ellers er jeg overbevis om, at min kæreste er min engel. Det lyder måske banalt, men inden jeg mødte ham, havde jeg det forfærdeligt. Jeg var dybt ulykkelig og langt nede i et hul. Jeg troede jeg var dømt til ensomhed, og at jeg aldrig ville blive glad. Og se mig nu! Jeg har alt. Jeg er lykkelig, fredfyldt, og jeg kunne ikke ønske mig andet. Det var ikke sket uden min kæreste, han ændrede alt for mig.

Jaaah....Caroline er en sand engel :-) Det er hun altså 

Christina.78 skriver:

Ja vores lille engledatter Emma (i himlen) passer godt på hendes lillesøster Cecilie..sørgede for at vi i det mindste fik lov at få Cecilie med hjem når nu hun (Emma) ikke magtede det

Fik helt tårer i øjnene, der....

BinaMor skriver:

har i nogle sinde oplevet at en person har gjort en lille ting for jer der har betydet en stor forskel? måske en fremmed? en stemme? eller en bekendt?

jeg mødte én da jeg var 10 år. en havde forsøgt overfalde mig men jeg  kom fri og løb hjem. jeg græder mens min søster og veninde er  ude og finde overfaldmanden (vi var  alene hjemme) ind af døren kommer en ung kvinde og trøster mig. jeg kendte hende ik og hun ku ikke have set jeg rendte indenfor for jeg ledte efter hjælp da jeg løb og der var ingen. og da min søster igen kommer er hun pludselig væk

en anden gang er det en bekendt, min søsters kæreste. min far har sagt jeg ikke må komme med på fisketur og det ødelægger mig. jeg græder og græder for han vil gernehave min lillebror med.  men så  kommer hendes kæreste ind, giver mig en halskæde  af hans egen og sir at self skal jeg nok komme  med. den halskæde har jeg stadig og den giver mig stadig håb for  positive ting

et par "engle" oplevelser. del jeres

Jeg møder ofte engle..menneskelige engle..de mennesker, der gør den lille forskel i dagligdagen, som gør mig glad.
Og de får det at vide...at de er engle

Jeg er aldrig bange for at fortælle mennesker hvor glade de gør mig over selv små tjenester...de fortjener nemlig at få det at vide.
Som når en dame på apoteket hjælper mig med at finde et bestemt middel, som jeg har prøvet før men som ikke lige står på deres lister, men det er nu engang det middel jeg bedst kan tåle eller et ungt menneske i brugsen bruger lidt tid på at bestille en vare hjem, som de ellers ikke har. De får altid at vide, hvor meget jeg sætter pris på det de gør.

Engle kan også gemme sig i en menneskekrop, som inkarnerede engle, og dem er der ganske mange af
Ofte ved de ikke selv at de er det, men jeg kan kende dem, når jeg møder dem...og de er altid dejlige mennesker, hvis man ser ind i dem.
Somme tider er de forvirrede, fordi de ikke selv kan finde ud af hvad de er, men de søger efter deres identitet, og undervejs..ja så går de rundt og gør godt for andre..ofte uden at de ved de gør det eller hvorfor de gør det, for de kan ikke lade være

Så jo..hvis man har øjne og ører åbne, så kan man ofte opleve de små og store glæder og mirakler...men man skal huske at sige tak, når man møder dem.

Kærligst
Sussie

da jeg var barn/teenager lå jeg i en lang periode hver aften og planlagde hvordan jeg næste dag (eller bare når de andre sov) ville slutte mit liv og hvad der skulle stå i afskedsbrevet... det eneste der stoppede mig dengang var at jeg kom til at tænke på hvor trist min bedstemor ville blive... jeg var ikke sikker på om hun kunne holde til at jeg gjorde det så lod være...

 

da jeg havde haft et on/off forhold med en fyr gennem 3½ år og han brød med ordene: "jeg kan ikke mere, det gør for ondt at elske dig" lå jeg med tankerne igen og havde ikke længere min bedstemor som god grund til at lade være.. skrev en sms til min bedsteveninde med ordene: " hvor ser pillerne fristende ud lige nu" der gik ikke 2 sek fra den var sendt til at hun ringede til mig... Hendes ord: " hvis du gør det ved jeg ikke hvordan jeg skal komme videre... lov mig du ikke gør det.. du er det eneste der holder mig kørende lige nu" Så jeg lod være...

 

Min dejlige kæreste gennem nu 7 ½ år (d. 23 i denne måned) har reddet mig fra mig selv og min selvdestruktive cirkel... da vi mødtes kunne jeg få ALT til at være min skyld og hive mig selv mere og mere ned i det sorte hul jeg var i... Han lærte mig at elske mig selv, lærte mig at selvom jeg begår fejl eller dumheder så elsker han mig stadig og jeg er stadig et godt menneske...

Hvis jeg ikke havde mødt ham på skolen da jeg gjorde tør jeg ikke helt tænke på hvor jeg var endt henne idag... puha bliver helt dårlig når jeg tænker på hvordan jeg var og hvordan jeg havde det dengang...

Han har været med mig igennem en meget lang og hård rejse om at lære at være mig, genopdage glæden ved at leve fordi jeg har lyst til det, lære at fortiden er fortiden og at selvom ens fortid er noget møg så behøver fremtiden ikke blive det.

 Han var der som støtte da jeg brød sammen efter at have set en cyklisthjerne under en lastbil og fortidens spøgelser virkelig kom frem og skræmte mig da meget af det ikke var noget jeg ellers kunne huske var sket... Han sørgede for at ringe til mit daværende arbejde og fortælle hvad der var sket og sad så ellers bare og holdt om mig mens jeg bare sad total forstenet på sengen i 3 timer tror jeg førend han spurgte om jeg ikke var ved at være sulten.. jeg kunne næsten ikke finde ord til at sige ja eller nej.. var virkelig langt væk.. så han sørgede bare for det hele i de næste par dage indtil jeg kom "tilbage" igen... han sørgede for at de første par dage hvor jeg skulle på job bagefter var han i samme by så hvis det blev for meget kunne han være der indenfor få minutter og hente mig...

Wampires skriver:

da jeg var barn/teenager lå jeg i en lang periode hver aften og planlagde hvordan jeg næste dag (eller bare når de andre sov) ville slutte mit liv og hvad der skulle stå i afskedsbrevet... det eneste der stoppede mig dengang var at jeg kom til at tænke på hvor trist min bedstemor ville blive... jeg var ikke sikker på om hun kunne holde til at jeg gjorde det så lod være...

 

da jeg havde haft et on/off forhold med en fyr gennem 3½ år og han brød med ordene: "jeg kan ikke mere, det gør for ondt at elske dig" lå jeg med tankerne igen og havde ikke længere min bedstemor som god grund til at lade være.. skrev en sms til min bedsteveninde med ordene: " hvor ser pillerne fristende ud lige nu" der gik ikke 2 sek fra den var sendt til at hun ringede til mig... Hendes ord: " hvis du gør det ved jeg ikke hvordan jeg skal komme videre... lov mig du ikke gør det.. du er det eneste der holder mig kørende lige nu" Så jeg lod være...

 

Min dejlige kæreste gennem nu 7 ½ år (d. 23 i denne måned) har reddet mig fra mig selv og min selvdestruktive cirkel... da vi mødtes kunne jeg få ALT til at være min skyld og hive mig selv mere og mere ned i det sorte hul jeg var i... Han lærte mig at elske mig selv, lærte mig at selvom jeg begår fejl eller dumheder så elsker han mig stadig og jeg er stadig et godt menneske...

Hvis jeg ikke havde mødt ham på skolen da jeg gjorde tør jeg ikke helt tænke på hvor jeg var endt henne idag... puha bliver helt dårlig når jeg tænker på hvordan jeg var og hvordan jeg havde det dengang...

Han har været med mig igennem en meget lang og hård rejse om at lære at være mig, genopdage glæden ved at leve fordi jeg har lyst til det, lære at fortiden er fortiden og at selvom ens fortid er noget møg så behøver fremtiden ikke blive det.

 Han var der som støtte da jeg brød sammen efter at have set en cyklisthjerne under en lastbil og fortidens spøgelser virkelig kom frem og skræmte mig da meget af det ikke var noget jeg ellers kunne huske var sket... Han sørgede for at ringe til mit daværende arbejde og fortælle hvad der var sket og sad så ellers bare og holdt om mig mens jeg bare sad total forstenet på sengen i 3 timer tror jeg førend han spurgte om jeg ikke var ved at være sulten.. jeg kunne næsten ikke finde ord til at sige ja eller nej.. var virkelig langt væk.. så han sørgede bare for det hele i de næste par dage indtil jeg kom "tilbage" igen... han sørgede for at de første par dage hvor jeg skulle på job bagefter var han i samme by så hvis det blev for meget kunne han være der indenfor få minutter og hente mig...

Smukke engle du har i dit liv..og har haft.

Har du tænkt over om du selv kan være en???

SussieThyssen skriver:

Smukke engle du har i dit liv..og har haft.

Har du tænkt over om du selv kan være en???

heh.. er stadig ikke helt nået dertil at kunne indse det men manden mener jeg er det...

Han havde det heller ikke alt for godt da vi mødtes... og siden er der stødt flere ting til... Han fortæller mig det ofte at jeg er hans lys i mørket... at hvis jeg ikke var her ville han nok heller ikke være det...

da hans momor døde vidste jeg præcis hvordan han havde det og det hjalp ham for han behøvede ikke forklare sig... jeg vidste uden ord hvad han havde brug for hvornår... min bedstemor betød det samme for mig som hans mormor for ham... de var vores fristed i en ulykkelig barndom... så ved også at der vil gå lang tid førend man føler man helt er kommet videre og kan tænke på dem uden at blive dybt ulykkelig men istedet kan tænke på de gode ting man havde sammen... min bedstemor døde i december 1998 og der er stadig dage hvor det kan blive for meget at tænke på hende...

BinaMor skriver:

har i nogle sinde oplevet at en person har gjort en lille ting for jer der har betydet en stor forskel? måske en fremmed? en stemme? eller en bekendt?

jeg mødte én da jeg var 10 år. en havde forsøgt overfalde mig men jeg  kom fri og løb hjem. jeg græder mens min søster og veninde er  ude og finde overfaldmanden (vi var  alene hjemme) ind af døren kommer en ung kvinde og trøster mig. jeg kendte hende ik og hun ku ikke have set jeg rendte indenfor for jeg ledte efter hjælp da jeg løb og der var ingen. og da min søster igen kommer er hun pludselig væk

en anden gang er det en bekendt, min søsters kæreste. min far har sagt jeg ikke må komme med på fisketur og det ødelægger mig. jeg græder og græder for han vil gernehave min lillebror med.  men så  kommer hendes kæreste ind, giver mig en halskæde  af hans egen og sir at self skal jeg nok komme  med. den halskæde har jeg stadig og den giver mig stadig håb for  positive ting

et par "engle" oplevelser. del jeres

Der var engang en "bedstefar" på havnen i kolding som havde en båd, og vi var et par unger som legede dernede (mine forældre har båd). Ham gutten så os lege og kom hen, og jeg blev lidt storesøster-beskyttende. Så fortalte han mig at da han var en knægt kom en gammel mand hen til ham, og gav ham en krone så han kunne gå ud og få en is. Så han gav os vildt fremmede unger 100 kr, og jeg har ikke set ham siden. Han var ikke ulækker, han var bare sådan rigtig bedstefar-sød. 

Det vil jeg gerne gøre engang, syntes det har gjort at jeg bare ser meget mere positivt på menneskeheden