Anonym skriver:
jeg har kendt min mand i 10 år gift i 2 år, vi har sammen 2 dejlige børn, en på 11 mdr og en på 2½ år..
men jeg må da sige at jeg er sat virkelig på prøve, jeg går og overvejer om det er virkelig er os..
dette bliver nok lidt lang og meget rodet, og jeg skal nok bare lige have luft eller bare noget galde ud..
foristorie: min mand er arb.løs. han gider ikke at arbejde (siger han selv) jo hvis detcer et job til en kanon løn og mødetider som hedder 10-14. (han har ingen udd.) jojo sådan et job hænger jo på træerne (NOT) og ja jeg er så meget træt af det.. jeg har derimod et fast job elsker mit job og nyder at være lidt hjemmefra.. inden vi fik børn havde vi næsten ikke sex og da vi gik igang med PB var der ingen sex han syntes at det var så besværligt (tak siger man så) sikke meget jeg er værd. endelig bliver jeg gravid efter 4 år med PB vidunderligt. håber at manden tager sig sammen og får et job og lærer at tage sig et ansvar men nej, de første 6 mdr med vores barn gik han hjemme sammen med mig, han var go til at skifte og alt det der, men han rente mig efter mig og fortalte mig hva jeg gjorde forkert og måske burde gøre bedre osv. vores barn vil ikke sove om natten så jeg måtte om natten og gå med barnevogn i et par timer HVER nat i alt slags véjr. manden sov og siger om morgen at jeg bare kunne vække ham og så gjorde han det; ikke fordi jeg ahr prøvet men han sov som en sten. om dagen ikke nogen lur til mig jeg skulle jo lige rydde op vaske tøj orden alt det prktiske osv Manden sad foran PC. når jeg så endelig kom i det røde feldt at nu skulle han tage sig sammen og hjælpr mig lidt med oprudningen eller hvis vi fik gæster og skulle gøre rent jo så hjalp han også han rydde bare på sit skrive bord eller på hans pc WTF.. sådan er det hver enese gang, nå jeg bliver gravid igen, får bækkenløsning en hård omgang med kvalme og minus nattesøvn manden hjælper stadig ikke til. jeg gør det meste selv, han går satdig og retter på mig, og gør mig endnu mere usikker på det hele tit får han mig til at føle som en meget dårlig mor.. han har stadig ikke noegt job og han ved stadig væk ikke hvornår vi spiser eller hvornår barnet skal have tør mås og hvordan tingene hænger sammen, han lever i en anden verden, oveni købet laver han aftaler bag min ryg og dem får jeg af vide samme dag for ahn har glemt at give mig info.
.. han kan endda finde på at ringe til han mor for at hun skal komme og hjækpe mig med at rydde op så han kan bare selv sidde foran pc eler tv.. nå langt om lange føder jeg mit barn nr 2 håber at NU tager han sig sammen men NEJ.. det bliver nærmet værre med ham han tror ikke at han kan arbejde da vi er forældre til 2 og den store er i DP og jeg kan ikke mangte at være alene med den bette.. igen hjlæper han ikke til jeg står op kl 7 hver morgen vækker begge børn får dem i tøjet og giver dem morgenmand manden sover hqn kom jo sent i seng pga pc. jeg går i DP med den store sammen med den bette, når jeg så endeig kommer hjem er manden ved at vågne.. så skal jeg til at gøre dagens gøre mål og så når jeg så har tid til at slappe af skal vi hente den store for nu er kl 15.. og den store vil stadig ikke sove om aften så der er indgen ro før kl 23.. nu er jeg så meget udkørt træt alt..
min mand er luddoven, han gør ikke noegt af sig selv, jhan går ingen gang i bad, det skal jeg også be ham om ti gange ør han gør det og der kan gå 2 mdr i mellem sådan et bad derfor har vi ikke haft sex i lidt over et år jeg vil ikke sove i samme seng med ham pga manglede bad.. hva fanden manden er fandme 40år gammel --man skal be ham om alt,den bette er nu 11 mdr jeg har endnu ikke prøvet at være alene hjemme elelr være alene ude eks. hos en veninde..
jeg har prøvet alt råbet.skreget, hylet skæntes, snakket stille og roligt, omvendt psykologi, fortalt jeg ikke kan klare mere, at jeg er så tæt på at gå fra ham. han vil ikke til parterapi.. han forstår maig godt og han siger selv han vil blive bedre det går også godt i 2-3 dage og så er vi i samme rille igen..
jeg går og frygter når jeg skal starte på job igen til nov så har jeg et fuldtids job og et derhjemme, og 3 små børn alt skal jo hænge sammen..
hans familie har det intryk af mig at jeg ikke kan noget selv og han er så hjælpsom og en rigtig dejlig far, udadtil virker han til det men hjmme nænej. jeg er bare så ked af og have den over hængende over hovdet at jeg er udulig når det er ham der er forkert på den. venner har vi ikke nogen af de er lige så stille forsvundet.. da han ikke gider besøge dem de skal komme til os..
han kan ennda finde på hvis vi har gæster forsvinde ind på kontoret og være på pc, hvor jeg så må hente ham ind og sige HALLO.. det skal lige siges at det er ikke porno han er på nette med men han sidder og spiller musik..
idag er han blevet tvunget i job hurra, af jobcentert. hurra endelig alene hjemme og jegf nyder det, han vil sige fra for jobbet pga det ramler ind over vores ferie og så har JEG begge børn hjemme det mener han ikke jeg kan mangte... han må endelig ikke sige jobbet fra. jeg vil da helt nyde at have begge børn, vi tager da bare dagen som den kommer..
bare lidt galde herfra, tak fordi i læste med. så langt.
jahhaa jeg har nok også været for vattet med ham og bare selv at gøre tingene.. men aner selt ikke hvor tit jeg har slået puden og virkelig bandet ham langt væk.... nogengange snakker han mig efter munden (hvilket han er meget go til) også overfor andre...
jeg havde bare i mit stille sind håbet på at han var manden i mit liv og ahn vil ændre sig..
nu vil jeg give dette job en change og se ham an, eller så må mine børn komme til at være skilsmisse børn og det ønsker jeg virkelig ikke for dem.. HOLD OP jeg får problemer med hans familie hvis det sker.. og kan jeg nu klare det selv at være alene mor..
