Er det trodsalderen??

Hej piger..

Lige et indlæg fra en meget frustreret, opgivende og træt mor.

Liva har lige siden hun blev født haft et stort temprament og har gode lunger, som simpelthen kan skrige/råbe højere end de fleste. Vi har altid kunne koorigere hende og kæmpet os vej gennem nej'er, udbrud og selvstændighedsfaser.

Liva er nu 20 måneder og de sidste uger har rent ud sagt være uudholdelige, hvor hver dag er en kamp..

Hun skriger, råber, slår ud efter folk/ting, spytter, kaster sig på gulvet og nægter stort set alt.. Er dette normalt i denne alder? Og hvis ja, hvordan tacklede i det? Og nok vigtigst af alt.. Stopper det ikke snart igen?

Mange knus

Rikke, en meget træt mor der savner sin glade pige

Puha husker godt den alder!!!
Da min Liva var lige omkring 2 år, måtte jeg en dag ringe grædende til min mor og sige "HVAD GØR VI GALT".... hun var bare sur og tvær, sparkede, slog, smed med ting, vrælede, skældte ud og var faktisk bare skide irriterende!!!

Men det er altså (desværre... eller måske heldigvis) ganske almindeligt i den alder... kan også se det med mine dagplejeunger der alle har været igennem det samme, lige omkring 2 års alderen

Så det er bare at holde ud, trække vejret dybt og tælle til 10... mange gange om dagen

Og JO det stopper igen!

Her kommer det i perioder, lige nu er vi inde i en af de hel store......BH start. Puha

Kaster/spytter/slå det er bare noget jeg ikke vil ha og fortæller ham hvorfor jeg bliver sur over det.

Bliver han hys hvis vi fx er i byen, får han lov til at blive færdig og jeg sidder og kigger på ham. Jeg har prøvet at gøre det samme som ham og der fortalte han at det måtte moar ikke, på den måde fik jeg fortalt at det var det samme som når han lå der på gulvet.

Men det er en lang og sej periode. Jeg bestikker nogen gange, især når jeg ikke kan mere

Men har desværre ikke en løsning på "problemet".

TbCp skriver:

Puha husker godt den alder!!!
Da min Liva var lige omkring 2 år, måtte jeg en dag ringe grædende til min mor og sige "HVAD GØR VI GALT".... hun var bare sur og tvær, sparkede, slog, smed med ting, vrælede, skældte ud og var faktisk bare skide irriterende!!!

Men det er altså (desværre... eller måske heldigvis) ganske almindeligt i den alder... kan også se det med mine dagplejeunger der alle har været igennem det samme, lige omkring 2 års alderen

Så det er bare at holde ud, trække vejret dybt og tælle til 10... mange gange om dagen

Og JO det stopper igen!

Det er dejligt at høre.. MANGE TAK

Det er lige præcis sådan Liva er, som din Liva var.. Og hold nu op det er hårdt. Jeg ringede faktisk selv til min mor forleden og sagde "Liva får det sikkert bedre hos nogle andre forældre.. Vi kan intet gøre rigtigt, vi ødelægger hende jo"!

Bliver bare så forbløffet over at sådan et lille blidt menneske kan forvandle sig til det stik modatte fra den ene dag til den anden.. Dr. Jekyll and mr. Hyde go home

Miss Tina skriver:

Her kommer det i perioder, lige nu er vi inde i en af de hel store......BH start. Puha

Kaster/spytter/slå det er bare noget jeg ikke vil ha og fortæller ham hvorfor jeg bliver sur over det.

Bliver han hys hvis vi fx er i byen, får han lov til at blive færdig og jeg sidder og kigger på ham. Jeg har prøvet at gøre det samme som ham og der fortalte han at det måtte moar ikke, på den måde fik jeg fortalt at det var det samme som når han lå der på gulvet.

Men det er en lang og sej periode. Jeg bestikker nogen gange, især når jeg ikke kan mere

Men har desværre ikke en løsning på "problemet".

Behøver heller ingen løsning fra jer, bare et bare lidelsesfæller.. Så jeg ved at jeg ikke er den eneste med et barn der opfører sig på den måde

Vi har også talt med Livas dagplejemor, som siger hun gør ligesom dig når Liva bliver hys derhjemme, altså siger til hende "Liva nu går jeg ind i stuen og er her, men når du er klar til det så kommer du bare ind", og så hysser Liva lige af og kommer smilende ind igen.. Så den forsøger vi nu herhjemme, men ikke ligefrem altid den virker.

Ja, forsøger at sige til mig selv at vi skal holde ud, det er normalt og at det bare er noget vi skal igennem.. Men har da altdrig før følt mig så magtesløs før!

Livas mor skriver:

Behøver heller ingen løsning fra jer, bare et bare lidelsesfæller.. Så jeg ved at jeg ikke er den eneste med et barn der opfører sig på den måde

Vi har også talt med Livas dagplejemor, som siger hun gør ligesom dig når Liva bliver hys derhjemme, altså siger til hende "Liva nu går jeg ind i stuen og er her, men når du er klar til det så kommer du bare ind", og så hysser Liva lige af og kommer smilende ind igen.. Så den forsøger vi nu herhjemme, men ikke ligefrem altid den virker.

Ja, forsøger at sige til mig selv at vi skal holde ud, det er normalt og at det bare er noget vi skal igennem.. Men har da altdrig før følt mig så magtesløs før!

Jeg har en stol og stå i køkkenet og der sidder han og hysser af eller råber færdig. Har aldrig brugt andet end den stol.

Det gælder om at blive ved og ved og ved, pludselig går det op for Liva at der ikke er nogen kære moar når hun bliver hys.

Livas mor skriver:

Behøver heller ingen løsning fra jer, bare et bare lidelsesfæller.. Så jeg ved at jeg ikke er den eneste med et barn der opfører sig på den måde

Vi har også talt med Livas dagplejemor, som siger hun gør ligesom dig når Liva bliver hys derhjemme, altså siger til hende "Liva nu går jeg ind i stuen og er her, men når du er klar til det så kommer du bare ind", og så hysser Liva lige af og kommer smilende ind igen.. Så den forsøger vi nu herhjemme, men ikke ligefrem altid den virker.

Ja, forsøger at sige til mig selv at vi skal holde ud, det er normalt og at det bare er noget vi skal igennem.. Men har da altdrig før følt mig så magtesløs før!

Hej smukke.

Der er forskel på at være hos mor og far, og så være i DP. Børn opfører sig generelt anderledes når de er ude og væk fra deres forældre. Fx. har Jakob aldrig problemer med at spise, hvad der bliver serveret når han er hos min mor, men herhjemme bliver det samme mad kastet væk, spyttet ud og så skaber han sig helt vildt.

Måske skulle I prøve at tage væk hjemmefra et par dage, sådan lidt ferie-agtigt. Det har hjulpet på Jakob, at han fik lidt luftforandring.

Jeg er sikker på at dejlige skønne Liva-mus nok skal komme til sig selv igen. Kys hende fra os.

Krammer

kamtok skriver:

Hej smukke.

Der er forskel på at være hos mor og far, og så være i DP. Børn opfører sig generelt anderledes når de er ude og væk fra deres forældre. Fx. har Jakob aldrig problemer med at spise, hvad der bliver serveret når han er hos min mor, men herhjemme bliver det samme mad kastet væk, spyttet ud og så skaber han sig helt vildt.

Måske skulle I prøve at tage væk hjemmefra et par dage, sådan lidt ferie-agtigt. Det har hjulpet på Jakob, at han fik lidt luftforandring.

Jeg er sikker på at dejlige skønne Liva-mus nok skal komme til sig selv igen. Kys hende fra os.

Krammer

Hej millamor

Jamen Liva er altid en engel hos farmor, mormor og gudmor.. Og heldigvis for det da, men det ville da være rart hvis vi også fik et lille glimt af det herhjemme Men som min mor altid siger "Hun er opdraget godt, for hun opfører sig altid pænt ude.. Og man skal have lov at afreagere når man kommer hjem"!

Ved vi bare skal holde ud, men hold op det er ikke altid nemt.. Og så læser man desværre i diverse børnebøger at det varer fra 1-4 år, så virker lyset for enden af tunnelen meget langt væk.

Vi skal jo på forsinket bryllupsrejse enten i denne måned eller næste, og har valgt enten Tyrkiet eller Grækenland (tager maks. 3½ time og er dejlige stedet).. Så vi håber et llille break væk kan gøre underværker. Hun var jo en sand engel, som sov igennem, hyggede sog ig spiste alt da vi var i Egypten i februar.

Sender mange knus til jer oppe i den anden ende af vejen

Andre der har erfaringer?

Livas mor skriver:

Andre der har erfaringer?

Jep - har 1 stk dreng på 21 mdr.

præcis som i andre skriver er han en sand engel når bedsteforældrene, moster osv. passer ham - det samme i dagplejen. Herhjemme kan han være djævlen selv...

Han er yderst tilfreds herhjemme så længe der sker noget - vi leger med ham, han er med til at lave mad osv osv. Men lege selv?! Nej tak da... det er meget sjældent, så skal han da lige hive mig op af sofaen og sige "kom" og rejser jeg mig ikke straks, ja så ligger ungen på gulvet og sparker i jorden og skriger

Han er Ude-barn med stort U og elsker at lege i haven, men når vi skal ind foregår det altid sådan;

Mig: "Noah kom vi skal ind og spise aftensmad"

Noah: "nej"

Mig: Jo kom nu vi skal have spaghetti/ kartoffelmos osv.

Noah : ignorere mig eller løber skrigende væk

Mig: Går ud i haven (Noah begynder at løbe væk)

Jeg får fat i ham, han kaster sig rundt i armene på mig (og han er stor, 15 kg og 92 cm!) mens jeg slæber ham indenfor mens samtlige naboer må tænke " sikke en møgunge".

Sådan foregår stort set hver eftermiddag efter leg i haven

Og jeg har også mange gange tænkt HVAD GØR VI FORKERT?! Har vi forkælet ham for meget, givet ham for meget opmærksomhed, ikke sat grænser nok osv. osv.

Men er rart at høre at andre også kæmper

Det sidste ny = skulle hente Noah fra dagpleje, de leger i haven og Noah er ved at "slå græs", jeg tager ham op og vi skal til at gå hjem, (han skriger og sparker selvfølgelig og vil ikke hjem), KLASK så får jeg ellers lige klør fem i hovedet mens han holder fast og bare river til!!  Det gjorde vanvittig ondt - dagplejemoren så det jo og jeg var SÅ FLOV Havde mest lyst til at give ham væk til den første den bedste der kom forbi... møgunge