Den første kærlighed

Nalle skriver:

Min første og eneste store kærlighed, er jeg stadig sammen med og har været det i 3½ år og har tø skønne skønne børn med ham

Hvor skønt at høre. det er sådan det skal være

Jeg har været sammen med min første store kærlighed i 7 år. Vi fik fra hinanden her i marts, og vi har bare slet ikke kunne slippe hinanden, selvom vi hver især har bildt den anden ind at vi da er kommet videre.. Vi er så begyndt at se hinanden lidt igen, og vi er sååå forelskede, igen - Ja, vi KAN ikke holde os fra hinanden! Lidt problematisk, når der jo er en grund til man gik fra hinanden. Vi har også en datter sammen.

 

Jeg har dog i mange år haft et lille øje for en anden fyr, som jeg har set lidt til her mens mig og eksen var fra hinanden, men vores liv passer vidst bare slet ikke sammen, så han må blive i mine tanker og fantasier Ham tror jeg egentlig altid, at jeg vil tænke lidt på og få sus i maven over..

Min første kærlighed, blev jeg aldrig kærester med. Jeg gik i 6. klasse og var alt for genert til at over hovedet snakke med ham. Underligt at man så kan blive forelsket, men jeg var helt væk i ham i et helt år eller mere. Han gik i en klasse over mig.

Han var af en eller anden grund godt klar over mine følelser for ham, men han tog det pænt og hilste altid på mig.

Har godt nok ikke tænkt på ham længe, men sidder nu og bliver den lille pige fra 6. klasse igen  Og sjovt nok, så blev jeg også altid det når jeg mødte ham i byen, da vi blev ældre. Men har ikke set ham længe.

Jeg var sammen med min første kæreste/kærlighed i 7 år. Vi havde et meget turbulent teenage-forhold  

Tænker stort set aldrig på min første kæreste, men selvfølgelig har det haft en betydning for mit liv at jeg var sammen med ham i så mange år.

Den kæreste jeg har idag er ham jeg har været forelsket i flest gange, men vi kunne ikke som kærester dengang vi var helt unge. Idag har vi snart været sammen i 4 1/2 år og har kendt hianden i omkring 12 år.

/Fenja

Hvem var jeres første store kærlighed og blev I nogensinde kæreste med ham?

Der er den her fyr, som jeg har været vild med siden folkeskolen. Dog har den crush for ham aftaget. Men i dag når jeg ser ham eller ser billeder af ham kan jeg stadig mærket suset i maven selv om det er 12 år siden jeg første gang fik øjnene op for ham. Vi har aldrig begge været singler på samme tid. Men havde vi været det, og vi var blevet kærester, så tror jeg faktisk han havde været mit et og alt.

Jeg har ikke i sinde og finde ud af om han kunne have de samme følelser. For hvorfor finde ud af det, når jeg har den dejligste fyr der elsker mig og som jeg elsker så uendelig meget. Vi skal giftes og jeg ved jeg skal tilbringe mit liv med ham.

Men fra tid til anden dukker den første kærlighed lige op, og tanken om hvordan tingene kunne have været.

Sidder der nogen af jer tøser som har oplevet det samme? Men som er endt med en anden som er mindst lige så perfekt, og en stor kærlighed.

Ja da jeg havde været forelsket siden 4-5. Klasse. Men først da jeg kom på handelsskolen skete der noget. Vi havde så en "affære" i 8 mdr. Derefter tog jeg på studietur i 10 uger.

Og da jeg kom hjem, havde jeg fået en kæreste på turen. Men ham den anden ville jo så gerne have vi skulle være sammen. Men det ville jeg ikke, da han jo havde været utro mod sin kæreste med mig i 8 mdr.

Men han spøger stadig. Men det er fra gamle tid han spøger. Jeg ville ikke have lyst til at være sammen med ham nu.

Men jeg har også fundet en jeg er SÅ dybt forelsket i, selv efter 6 år og som jeg elsker meget højt og venter mit 3. Barn med. Men jo, de gamle følelser kan da godt spøge

Hvilket jeg tror er helt normalt. Men intet fra dengang bliver jo nogensinde sådan igen.

*Camilla 27+2

Anonym skriver:

Det er vildt at en fyr man kendte og måske havde noget med for år tilbage stadig kan fylde så meget i ens tanker.

Hvis man var sammen i dag ville det jo ikke være sikkert at det ville fungere sådan som det gør i vores drømme. Men mon ikke også det er en drøm om hvordan det ville have været. Og så hvis vedkommende er en anden end den man er sammen med, kunne det jo være rigtig spændende.

Som teenager finder man sig nok i rigtig meget, fordi man endnu ikke kender sine grænser og hvad man vil finde sig i. Men til trods for det så har du jo alligevel formådet at kunne drømme om ham stadigvæk

Ja det er vildt man stadig kan tænke tilbage. Men man tænker jo tilbage på følelsen. Og følelsen af den første kærlighed er jo helt unik.

Men den mand jeg er sammen med i dag og har været sammen med i 14, 5 år er min drømme mand. Vi har fået opbygget et så tillidsfuldt og kærligt/lidenskabeligt forhold at jeg aldrig kunne drømme om at smide det væk.

For hvert år der går vokser vores kærlighed og forståelse for hinanden sig større og større...

Anonym skriver:

Hvem var jeres første store kærlighed og blev I nogensinde kæreste med ham?

Der er den her fyr, som jeg har været vild med siden folkeskolen. Dog har den crush for ham aftaget. Men i dag når jeg ser ham eller ser billeder af ham kan jeg stadig mærket suset i maven selv om det er 12 år siden jeg første gang fik øjnene op for ham. Vi har aldrig begge været singler på samme tid. Men havde vi været det, og vi var blevet kærester, så tror jeg faktisk han havde været mit et og alt.

Jeg har ikke i sinde og finde ud af om han kunne have de samme følelser. For hvorfor finde ud af det, når jeg har den dejligste fyr der elsker mig og som jeg elsker så uendelig meget. Vi skal giftes og jeg ved jeg skal tilbringe mit liv med ham.

Men fra tid til anden dukker den første kærlighed lige op, og tanken om hvordan tingene kunne have været.

Sidder der nogen af jer tøser som har oplevet det samme? Men som er endt med en anden som er mindst lige så perfekt, og en stor kærlighed.

Jeg er sammen med min første, største og eneste kærlighed I dag har vi været sammen i snart 5 år, er gift og jeg venter vores 3 barn

Der er et par stykker som jeg har været vild med i de unge dage, men min første, rigtige og store kærlighed er ham jeg er sammen med idag..

Vi har været sammen i 5 år idag, og tager gerne 50 år mere med ham

 

Jeg tror altid den første forelskelse vil betyde meget for de fleste. Altså den som føles allerbedst. Og nok også derfor vil vedkommende have en betydning for en.

Jeg nåede desværre ikke at kysse min første kærlighed. Men han fik da kærestebreve i folkeskolen, og senere havde jeg ham med til fest.

Måske, det gælder ikke her. Vi var vældig forelskede og sammen over tre år, men var så dårlige for hinanden. Vi ville have haft børn, men set i bakspejlet er jeg uvervældet lykkelig for, at vi aldrig fik nogen. Bla. pga vores alder men også på grund af vores forhold til hinanden og den "hårde" måde vi var sammen på.

Vi havde begge alt for megen baggage med familie, misbrug af alkohol, stoffer,  og at vi begge havde svært ved at føle/mærke os selv

Min første store kærlighed mødte jeg da jeg var 13 år..

Jeg var SÅ vild med ham ( han var min Bror's ven )..
Og da jeg var 14 år var jeg i et forhold med ham.. og siden da var jeg sammen med ham indtil vi i 2005 gik fra hinanden.
( Vi fik en dreng sammen.. og ½ år efter gik vi fra hinanden )..

Mødte så min nuværende kæreste som jeg har været sammen med i 4 år og venter barn med..
Og han er min store kærlighed nu.. ...
Kan ikke forstille mig et liv uden ham ( og mine børn.. ! ).


Selvfølgelig har jeg holdt nogle pauser med min første kæreste, som er endt i at jeg har set/mødt andre fyre..
Men den rigtige kærlighed har bare ikke været der for dem.