Lever i et keeedeligt parforhold!

Maggieh skriver:

GUD ........ PLEASE skriv privat til mig!!!!!!!!!!!!!!!

Har skrevet.... Men gad vide hvorfor

Hej din historie ligner meget mit liv fra ca. 2 år siden.. havde en kæreste der trykkede mig psykisk ned sagde jeg var klam osv psykisk terror. den eneste forskel er bare vi ingen børn havde men hunde og så slog han også..

for din søns skyld er det jeg ser som det bedste at du går fra ham. det er altså synd for din søn at han skal leve i sådan noget negativt noget.. det er også synd for dig.. jeg kunne heller ikke komme ud af mit forhold i laaaaaang tid.. seriøst det er ikke ham du skal leve med det ved du også godt selv hvis du mærker efter  indeni. du savner kun tryghed og er bange for hvad der skal blive af dig hvis han ikke er der og om du klare dig.. men jeg lover dig at du får det så godt når du lige er kommet over den første tid..

du fortjener meget bedre

med tiden finder du en anden sød fyr der fortjener dig og så kan du jo give din søn søskende med ham

mange tanker fra mig

Anonym skriver:

Jeg tror du har fuldstændig ret! Tror meget af det bunder i en stor jalouxi og han ikke føler han er god nok....

Men lige hvad man gør ved det ved jeg ikke

Jeg ville sætte mig ned en dag med ham vor din søn evt bliver passet så der er god tid og ro til at tage snakken,. Fortæl ham så hvordan du har det og hvilke dilema han sætter dig i og hvor ked af det og irreteret du bliver på ham når han taler ned til dig .! Læg så alle kortene på bordet og sig tingene som de er..! Ikke pak noget ind, for ellers ændre kun det halve sig hvis han er villig til at gøre noget og forandre sig..! Snak med ham i en stille tone og lad være med at hidse dig op eller bliver irreteret og hvis han bliver sur eller sådan så vælg at gå lidt frem for at tage lave en diskution ud af det,. For det vil ikke hjælpe men måske gøre tingene værer..!

Måske kunne du foreslå ham at tage på weekend ophold eller sådan,. For at have tid sammen kun jer 2.. Og hvis i så har det fantasktisk uden søn-familie i nærheden,. Er det nemmer for dig at forklare ham at det er jalousi,. Og måske nemmer for ham at arbejde med..!

Håber du kunne bruge nogle af mine råd :-) Som sagt held og lykke

karinaterese skriver:

Hej din historie ligner meget mit liv fra ca. 2 år siden.. havde en kæreste der trykkede mig psykisk ned sagde jeg var klam osv psykisk terror. den eneste forskel er bare vi ingen børn havde men hunde og så slog han også..

for din søns skyld er det jeg ser som det bedste at du går fra ham. det er altså synd for din søn at han skal leve i sådan noget negativt noget.. det er også synd for dig.. jeg kunne heller ikke komme ud af mit forhold i laaaaaang tid.. seriøst det er ikke ham du skal leve med det ved du også godt selv hvis du mærker efter  indeni. du savner kun tryghed og er bange for hvad der skal blive af dig hvis han ikke er der og om du klare dig.. men jeg lover dig at du får det så godt når du lige er kommet over den første tid..

du fortjener meget bedre

med tiden finder du en anden sød fyr der fortjener dig og så kan du jo give din søn søskende med ham

mange tanker fra mig

Tak for svar... er ked af at høre du selv har stået i den situation.

"Problemet" er at min kæreste også kan være sød, være den der siger undskyld, være den der trøster mig og får mig til at grine...

Ligeså skøn han kan være ligeså negativ og mega TRÆLS og irriterende kan han være.

Og JA jeg er i det her forhold primært for tryghedens skyld, jeg ved hvad jeg har, men ved ikke hvad jeg får (om jeg får noget/nogen). Jeg tror som tidligere skrevet at han har et BUNDlavt selvværd og er mega jaloux på mig, min familie og vores søn - han kan ikke nyde os fordi jalouxien tager overhånd... og det er mega hårdt for os alle...

og vigtig "detalje" - min kæreste slår ikke, og kunne aldrig finde på det, det er jeg sikker på... er mere hans måde at være på der rent psykisk kører mig ned..

onlyme skriver:

Jeg ville sætte mig ned en dag med ham vor din søn evt bliver passet så der er god tid og ro til at tage snakken,. Fortæl ham så hvordan du har det og hvilke dilema han sætter dig i og hvor ked af det og irreteret du bliver på ham når han taler ned til dig .! Læg så alle kortene på bordet og sig tingene som de er..! Ikke pak noget ind, for ellers ændre kun det halve sig hvis han er villig til at gøre noget og forandre sig..! Snak med ham i en stille tone og lad være med at hidse dig op eller bliver irreteret og hvis han bliver sur eller sådan så vælg at gå lidt frem for at tage lave en diskution ud af det,. For det vil ikke hjælpe men måske gøre tingene værer..!

Måske kunne du foreslå ham at tage på weekend ophold eller sådan,. For at have tid sammen kun jer 2.. Og hvis i så har det fantasktisk uden søn-familie i nærheden,. Er det nemmer for dig at forklare ham at det er jalousi,. Og måske nemmer for ham at arbejde med..!

 

Håber du kunne bruge nogle af mine råd :-) Som sagt held og lykke

Tak for svar igen...

Problemet er at vi har snakket RIGTIG mange gange... og efterfølgende bliver det da også lidt bedre, indtil jalouxien tager overhånd igen. Min kæreste ved godt han er for hård mod mig af og til, og ikke er fair.. han kan bare ikke styre sine følelser...

Og jeg har jo "truet" med at gå fra ham flere gange, han ser det snart som tomme trusler, fordi han ved jeg bliver - pga vores søn og min "kernefamilie drøm".... Jeg TØR bare ikke tage skridtet... Håber hele tiden det bliver bedre og han dropper sine "flip" med dårlige perioder.. Om ikke andet til mine børn/mit barn er lidt ældre og selv har meninger også..

Anonym skriver:

Tak for svar... er ked af at høre du selv har stået i den situation.

"Problemet" er at min kæreste også kan være sød, være den der siger undskyld, være den der trøster mig og får mig til at grine...

Ligeså skøn han kan være ligeså negativ og mega TRÆLS og irriterende kan han være.

Og JA jeg er i det her forhold primært for tryghedens skyld, jeg ved hvad jeg har, men ved ikke hvad jeg får (om jeg får noget/nogen). Jeg tror som tidligere skrevet at han har et BUNDlavt selvværd og er mega jaloux på mig, min familie og vores søn - han kan ikke nyde os fordi jalouxien tager overhånd... og det er mega hårdt for os alle...

ja det kan da godt ske han har lavt selvværd men han er et voksen menneske det kan han da ikke blive ved med at leve sit liv på og give det skylden.. han har en familie nu det burde være en glæde nok i sig selv.

forstår simpelthen ikke at han ikke kan se det.

hvad dig angår syntes jeg du skal tænke dig rigtig godt om med hvad du ønsker med dit liv.. og selvfølgelig finder du da en anden.. husk der er ikke kun en spand fuld men et helt land fuld op med humøret.

Anonym skriver:

Tak for svar igen...

Problemet er at vi har snakket RIGTIG mange gange... og efterfølgende bliver det da også lidt bedre, indtil jalouxien tager overhånd igen. Min kæreste ved godt han er for hård mod mig af og til, og ikke er fair.. han kan bare ikke styre sine følelser...

Og jeg har jo "truet" med at gå fra ham flere gange, han ser det snart som tomme trusler, fordi han ved jeg bliver - pga vores søn og min "kernefamilie drøm".... Jeg TØR bare ikke tage skridtet... Håber hele tiden det bliver bedre og han dropper sine "flip" med dårlige perioder.. Om ikke andet til mine børn/mit barn er lidt ældre og selv har meninger også..

Det er svært at gå fra en man har elsket så længe,. Og man føler beslutningen er et stort skridt at tage,.! Giv dig noget tid til virkelig at mærke efter..! Jeg vil ikke skrive som de fleste, at du skal flytte for jeg ved hvor svært det er,. Og hvor lidt det hjælper..!

Kæmp for det hvis du virkelig elsker ham, og tro på din drøm om kærnefamilien kan blive aktuel..!

Somme tider vender det hele mens man mindst venter det..! Evt prøv at hive ham med ind i kildeleg med søn osv, det vil måske hjælpe og din søn vil uden tvivl elske det

Igen tak for jeres svar..'

Og nej det er IKKE nemt bare at forlade ham og "tænke på min søn" - jeg tænker MEGET på min søn, og jeg er af den overbevisning at det er bedst for at barn at leve sammen med både mor og far... DOg ikke i forhold hvor vold, misbrug osv. finder sted...

Men ser selv mit forhold som "et mindre uheldigt". Det er langt fra perfekt, der er ikke meget kærlighed mellem os forældre, og vi har egentlig meget forskellige personlighede.r.. men vores dreng trives og har det godt nu - jeg har det nogenlunde... til tider rigtig godt til tider ret skidt...

Ddet er MØG svært det her