Anonym skriver:
En af mine rigtig gode veninder døde i lørdags af en overdosis.
Jeg er fuldstændig knust og ked af det!
Men jeg er også rigtig sur på hende, og ekstrem skuffet!
Hun betød så meget for mig, og jeg har virkelig gjort alt hvad jeg følte at jeg kunne gøre for at hjælpe hende, og for at få hende til at stoppe med at tage stoffer. Men hver gang jeg prøvede at hjælpe hende, sagde hun bare at hun ikke havde brug for hjælp da hun ikke var afhængig, hun tog kun engang imellem til fester og hun havde fuldstændig styr på det, og der var jo mange andre som ikke var død af det, så det ville heller ikke ske for hende. Hver gang jeg mødte hende i byen og kunne se at hun var påvirket, lovede hun at det var sidste gang. Og i lørdags blev så sidste gang.
Ej, hvor er jeg vred på hende fordi hun ikke lyttede til mig! Kan jeg overhovede tillade mig at være vred?
Og hvad kan jeg gøre for at få denne vrede og skuffelse væk?
R.I.P. princess 
Selvfølgelig må du være vred, det er helt normalt når ens nærmeste dør, om det så er selvforskyldt eller ej.. desværre så slipper vreden ikke altid så let, men med tiden så tilgiver du hende nok, og så vil vreden også slippe.. jeg har stået der, dog med en veninde der tog sit eget liv, men jeg tror egentlig det jeg var mest vred over var at hun ikke havde valgt mig/os hendes venner og livet frem for døden, jeg forstod ikke hvordan vi kunne betyde så lidt, jeg var ret ung dengang og forstår mere i dag, men jeg forstår stadig ikke hvorfor vi ikke var vigtigere, men jeg har dog tilgivet hende.. man kommer aldrig over at miste, men man lærer at leve med det - og det bliver nemmere..
Jeg håber du har en masse omkring dig til at støtte dig i den kommende tid, og du er selvfølgelig velkommen til at skrive en pb hvis du har brug for at læsse af - men tillad dig selv at være vred, ked af det - hvad du nu har lyst til, der er ingen følelser eller måder at reagere på der ikke er i orden når man mister en der står en nær.
Anmeld