Anonym skriver:
En af mine rigtig gode veninder døde i lørdags af en overdosis.
Jeg er fuldstændig knust og ked af det!
Men jeg er også rigtig sur på hende, og ekstrem skuffet!
Hun betød så meget for mig, og jeg har virkelig gjort alt hvad jeg følte at jeg kunne gøre for at hjælpe hende, og for at få hende til at stoppe med at tage stoffer. Men hver gang jeg prøvede at hjælpe hende, sagde hun bare at hun ikke havde brug for hjælp da hun ikke var afhængig, hun tog kun engang imellem til fester og hun havde fuldstændig styr på det, og der var jo mange andre som ikke var død af det, så det ville heller ikke ske for hende. Hver gang jeg mødte hende i byen og kunne se at hun var påvirket, lovede hun at det var sidste gang. Og i lørdags blev så sidste gang.
Ej, hvor er jeg vred på hende fordi hun ikke lyttede til mig! Kan jeg overhovede tillade mig at være vred?
Og hvad kan jeg gøre for at få denne vrede og skuffelse væk?
R.I.P. princess 
Det er okay at være vred, sur, ked af det og eddersplintrende tosset.
Tillad dig selv at være det..og få så tudet ud.
Og når du har gjort det...så tænd et lys for hende, og sæt dig ned og skriv et brev til hende om alt det, du er vred over og ked af, men skriv også om alt det gode I havde sammen.
Få skrevet/sagt alt det, som du ikke fik sagt mens hun levede, og også om alle de ting som hun ikke hørte efter.
Og så hænger du brevet op på din opslagstavle eller et eller andet sted i huset hvor du nu hænger ting, så hun kan "læse" det.
Så vil du opdage at det hjælper.
Herfra får du et stort knus og jeg tænder et lys for din veninde og dig.



Kærligst
Sussie
Anmeld