Jolene skriver:
Både min mand og jeg er døbt og konfirmeret.
Jeg selv ville gerne konfirmeres og gik op forberedelsen til konfirmationen. Så da jeg sagde ja, mente jeg det. Jeg har siden mistet min tro og ikke brug en anden religion heller.
Min mand blev konfirmeret, men mest pga festen og gaverne. Han har senere meldt sig ud af folkekirken.
Jeg er stadig medlem, men det er mest pga, jeg ikke har undersøgt at melde mig ud. Eller hvilken måde jeg ellers vil begraves på. Mener at udgifterne er større, hvis man ikke har været medlem af folkekirken, og så skal begraves gennem dem.
Nå, men vi vælger, at vores kommende søn selv må vælge, hvad han vil, når han når konfirmationsalderen. Og han skal ikke føle sig lokket til kristendommen pga fest og gaver. Vi vil holde en fest for ham, selv om han ikke bliver konfirmeret. Der vil jo nok være nogle klassekammerater, der spørger, hvorfor han ikke skal konfirmeres? Jeg har tænkt mig at gøre mit bedste for at hjælpe ham i sit valg, så han kan forsvare sit valg over for kammeraterne - hvis han skulle for brug for det.
Grunden til jeg siger det, er fordi jeg allerede har skullet forsvare mig overfor andre, hvorfor han ikke skal døbes. "Hvad så hvis han vil konfirmeres?" Så må han blive døbt, inden han skal konfirmeres. "Hvad hvis han synes, det er pinligt?" Hvorfor skulle det være det? Hvis han gerne vil sige ja til Gud, hvad er der pinligt i det? Er valget så oprigtigt?
Jeg ved ikke, hvad jeg synes om at blive døbt pga tradition. Jeg holder selv jul pga tradition. Men for mig er der forskel på at sige ja til Gud på andres vegene, og at fejre en helligdag på trods af, jeg ikke rigtig er troende. Jul har jo mange traditioner forbundet til sig. Jeg fejre jul i familiens tegn - ikke i kristendommens. Det er så stærk en tradition, at det ville være umuligt at flytte den til en anden dag (altså kun flytte dagen internt i familien). For man kunne i grunden sige, hvis du ikke tror på Gud, hvorfor fejre du så jul? For at være sammen med familien. Hvorfor ikke gøre det på en anden dag? Tja, det ville være for besværligt.
Vi har ikke nogen stærke dåbstraditioner og en kjole, der er gået i arv fra generation til generation. Så kunne det jo være, mit syn var anderledes - selv om det er svært at forestille sig. Jeg synes også, der skal være plads til, at en ny familie kan starte sine egne traditioner.
Det er meget flot skrevet og jeg er meget enig med dig. Min mor har altid sagt til mig at hun 100 % støtter mit valg og at hvis jeg ikke ville konfirmeres (og døbes først) ville gerne holde en NONfirmationsfest for mig istedet, hvis jeg ville og det endte det så med, så selvom vi kun var 2 i min klasse som valgte at sige nej til Gud, så fik jeg alligevel fest, gaver og havde en fantastisk dag.
Ja den med jul er svær, for det bunder jo også i religion som du skriver. Men jeg er helt enig med dig, jeg tænker heller ikke JESUS når jeg tænker på julen, men derimod familien og hygge. Min bedre halvdel er jo fra Irland så jeg har faktisk valgt at holde jul den 25. dec de sidste 4 år, da det er så hyggeligt at komme ned om morgenen til gaver, men denne jul er Lucas for stor og vi har derfor tænkt os at dele gaverne op imellem den 24 og 25, så begge traditioner udføres og sådan at han ikke føler sig anderledes her i Danmark.... Men det er da også sejt at kunne sige i børnehaven, at man holder jul 2 dage i træk, he he
Så de sidste par år har den 24. dec altså været en helt almindelig dag for mig, hvor der ikke er sket andet end lige at forberede træet om aftenen med gaver (så det ser ud som om julemanden har været der i løbet af natten) he he
