At døbe sit barn? Ja eller nej?

Stefanie8 skriver:

Nej det er jo langt fra sikkert at han vil konfirmeres, så jeg er ret sikker på at du valgte det helt rigtige 

Det håber jeg

ESV skriver:

Jeg er ikke selv hverken døbt, konfirmeret eller medlem af folkekirken så får mig var valget overhovedet ikke svært. Min kæreste mente vores datter skulle døbes fordi det jo er tradition. Min svigermor havde det meget svært med at det skulle være første barn født i den familie der IKKE er døbt og tror måske også det er derfor det har været rigtig svært for min kærste. MEN jeg fik "min vilje" og hun ikke døbt for jeg ville ikke sige ja til noget på hendes vegne vi ikke kunne leve op til og min kærste kom ikke på nogen bedre grund en tradition sååå .Vi holdt en navngivnings fest for hende i stedet og havde en helt fantastisk dag med venner og familie.

 Det er jo bare dejligt, - tror også jeg vil holde en navngivningsfest - eller måske bare en "velkommen til verden-fest" 

Tina&Martin skriver:

Mange tak!!!
Er også rigtig glad for den kjole, så vi passer godt på den!!

Vi gemte også et stykke af Madeleines dåbskage som hun så skal have når hun bliver 1år.
Det er så noget vi selv har startet i vores lille familie

Aj hvor smart at "bygge" på traditionerne på den måde, det er jo helt sikkert noget hun så selv vil videreføre en dag  Elsker hendes navn by the way - udtaler I det på engelsk eller dansk når I taler til/om hende?

Jeanne skriver:

Vores knægt er heller ikke døbt. Vi har intet forhold til religion - andet end at det er kedeligt at gå i kirke, så vi så ingen grund til at gøre det. Og så har han også selv muligheden for at vælge det til hvis han har interessen

Personligt synes jeg ikke det er ok at sige ja til gud på børns vejne, hvis man ikke selv tror 

Den hopper jeg med på 

Isabella er heller ikke døbt - jeg ville ikke stå og sige ja på hendes vegne, for jeg tror ikke selv på noget af det 

Lasse blev døbt.. ikke fordi jeg er særlig troende eller min familie generelt er.. men pga. traditionen samt, at jeg gerne vil sige JA på hans vegne, og så kan han selv bestemme om han vil fortsætte med at sige JA til hans konfirmation..

Men han skulle have muligheden for det.. For hvad nu hvis han bliver troende.. men siger jo ikke ja på forældrenes vegne.. men på barnets vegne

Serina er døbt

Jeg har et helt naturligt forhold til kirken da jeg har sunget i kirkekor i 11 år af mit liv ... det ville være unaturligt for mig hvis hun ikke skulle døbes ... det er for mig at se noget af det der helt naturligt hører med i hendes unge liv....

om hun så senere vælger at blive konfirmeret er HELT op til hende og hendes egen tro ....

TbCp skriver:

Vi er ikke troende, men valgte alligevel at få vores datter døbt... Det er kun pga. traditionen...
Når hun så når konfirmationsalderen må hun selv vælge om hun vil konfirmeres eller ej... synes dog ikke hun skulle stå og døbes som 13-årig, hvis hun vælger konfirmationen til.

Den lille vi venter bliver også døbt...

Den hapser jeg da lige, for det er samme årsag til at Vores bebs skal døbes

Både min mand og jeg er døbt og konfirmeret.

Jeg selv ville gerne konfirmeres og gik op forberedelsen til konfirmationen. Så da jeg sagde ja, mente jeg det. Jeg har siden mistet min tro og ikke brug en anden religion heller.

Min mand blev konfirmeret, men mest pga festen og gaverne. Han har senere meldt sig ud af folkekirken.

Jeg er stadig medlem, men det er mest pga, jeg ikke har undersøgt at melde mig ud. Eller hvilken måde jeg ellers vil begraves på. Mener at udgifterne er større, hvis man ikke har været medlem af folkekirken, og så skal begraves gennem dem.

Nå, men vi vælger, at vores kommende søn selv må vælge, hvad han vil, når han når konfirmationsalderen. Og han skal ikke føle sig lokket til kristendommen pga fest og gaver. Vi vil holde en fest for ham, selv om han ikke bliver konfirmeret. Der vil jo nok være nogle klassekammerater, der spørger, hvorfor han ikke skal konfirmeres? Jeg har tænkt mig at gøre mit bedste for at hjælpe ham i sit valg, så han kan forsvare sit valg over for kammeraterne - hvis han skulle for brug for det. 

Grunden til jeg siger det, er fordi jeg allerede har skullet forsvare mig overfor andre, hvorfor han ikke skal døbes. "Hvad så hvis han vil konfirmeres?" Så må han blive døbt, inden han skal konfirmeres. "Hvad hvis han synes, det er pinligt?" Hvorfor skulle det være det? Hvis han gerne vil sige ja til Gud, hvad er der pinligt i det? Er valget så oprigtigt?

Jeg ved ikke, hvad jeg synes om at blive døbt pga tradition. Jeg holder selv jul pga tradition. Men for mig er der forskel på at sige ja til Gud på andres vegene, og at fejre en helligdag på trods af, jeg ikke rigtig er troende. Jul har jo mange traditioner forbundet til sig. Jeg fejre jul i familiens tegn - ikke i kristendommens. Det er så stærk en tradition, at det ville være umuligt at flytte den til en anden dag (altså kun flytte dagen internt i familien). For man kunne i grunden sige, hvis du ikke tror på Gud, hvorfor fejre du så jul? For at være sammen med familien. Hvorfor ikke gøre det på en anden dag? Tja, det ville være for besværligt.

Vi har ikke nogen stærke dåbstraditioner og en kjole, der er gået i arv fra generation til generation. Så kunne det jo være, mit syn var anderledes - selv om det er svært at forestille sig. Jeg synes også, der skal være plads til, at en ny familie kan starte sine egne traditioner.

BB78 skriver:

Den hopper jeg med på 

Isabella er heller ikke døbt - jeg ville ikke stå og sige ja på hendes vegne, for jeg tror ikke selv på noget af det 

Det et vel hvad man brænder for. det er en tradition i min familie. og så synes jeg at det er en smuk ceremoni.

det handler vel og tradition og normer, hvor meget det betyder for en.