Første gang jeg havde en depression ville jeg heller ikke tage piller. Jeg kunne slet ikke forli mig med tanken om at tage piller som gjorde noget ved mit hoved. Jeg fik det bedre, men kun fordi jeg ikke arbejdede mere end 20 timer om ugen.
Anden gang tog jeg piller, og må sige at de havde så god effekt, at jeg ikke igen vil undvære dem, hvis det skulle blive nødvendig. Jeg havde ikke rigtig nogle bivirkninger og de gjorde en verden til forskel.
Jeg læste nogle foldere om depression, som min mor havde med hjem fra sit arbejde i distrik-psykriatrien. Der stod at hver gang man havde en depression, som ikke bliver behandlet så øgede man risikoen for at sygdommen blev kronisk. Min læge fortalte at det var fordi hjernen tog en lille smule skade hver gang, og til sidst ville sygdommen så være kronisk.
Jeg kan derfor kun anbefale dig at tage medicinen.
I forhold til psykolog/medicin, så udelukker de jo ikke hinanden. Det er også forskelligt hvorfor en depression opstår. Nogle er udløst af noget i ens liv, og der kan en psykolog være på sin plads. I mit tilfælde er det en ren mangelsygdom, og medicinen giver mig de stoffer som min hjerne nogle vintre ikke selv kan lave. Lidt som når man har sukkersyge, og tager insulin.
Held og lykke fremover.
Anmeld