Hjælp, depression? Anti depressive piller?

Første gang jeg havde en depression ville jeg heller ikke tage piller. Jeg kunne slet ikke forli mig med tanken om at tage piller som gjorde noget ved mit hoved. Jeg fik det bedre, men kun fordi jeg ikke arbejdede mere end 20 timer om ugen.

Anden gang tog jeg piller, og må sige at de havde så god effekt, at jeg ikke igen vil undvære dem, hvis det skulle blive nødvendig. Jeg havde ikke rigtig nogle bivirkninger og de gjorde en verden til forskel.

Jeg læste nogle foldere om depression, som min mor havde med hjem fra sit arbejde i distrik-psykriatrien. Der stod at hver gang man havde en depression, som ikke bliver behandlet så øgede man risikoen for at sygdommen blev kronisk. Min læge fortalte at det var fordi hjernen tog en lille smule skade hver gang, og til sidst ville sygdommen så være kronisk.

Jeg kan derfor kun anbefale dig at tage medicinen.

I forhold til psykolog/medicin, så udelukker de jo ikke hinanden. Det er også forskelligt hvorfor en depression opstår. Nogle er udløst af noget i ens liv, og der kan en psykolog være på sin plads. I mit tilfælde er det en ren mangelsygdom, og medicinen giver mig de stoffer som min hjerne nogle vintre ikke selv kan lave. Lidt som når man har sukkersyge, og tager insulin.

Held og lykke fremover.

Mi skriver:

Første gang jeg havde en depression ville jeg heller ikke tage piller. Jeg kunne slet ikke forli mig med tanken om at tage piller som gjorde noget ved mit hoved. Jeg fik det bedre, men kun fordi jeg ikke arbejdede mere end 20 timer om ugen.

Anden gang tog jeg piller, og må sige at de havde så god effekt, at jeg ikke igen vil undvære dem, hvis det skulle blive nødvendig. Jeg havde ikke rigtig nogle bivirkninger og de gjorde en verden til forskel.

Jeg læste nogle foldere om depression, som min mor havde med hjem fra sit arbejde i distrik-psykriatrien. Der stod at hver gang man havde en depression, som ikke bliver behandlet så øgede man risikoen for at sygdommen blev kronisk. Min læge fortalte at det var fordi hjernen tog en lille smule skade hver gang, og til sidst ville sygdommen så være kronisk.

Jeg kan derfor kun anbefale dig at tage medicinen.

Held og lykke fremover.

Tak det sætter tingene lidt mere i perspektiv, da jeg jo desværre har været nede med stress før.....Men vil nu alligevel lige give psykologen en chance, jeg tænker en uge fra eller til er vel ikke liv eller død, håber jeg hvertfald ikke

Anonym skriver:

Tak det sætter tingene lidt mere i perspektiv, da jeg jo desværre har været nede med stress før.....Men vil nu alligevel lige give psykologen en chance, jeg tænker en uge fra eller til er vel ikke liv eller død, håber jeg hvertfald ikke

Jeg rettede lige i teksten, men du var hurtigere på tasterne

I forhold til psykolog/medicin, så udelukker de jo ikke hinanden. Det er også forskelligt hvorfor en depression opstår. Nogle er udløst af noget i ens liv, og der kan en psykolog være på sin plads. I mit tilfælde er det en ren mangelsygdom, og medicinen giver mig de stoffer som min hjerne nogle vintre ikke selv kan lave. Lidt som når man har sukkersyge, og tager insulin. Alt psykologhjælp i hele verden, kan ikke gøre at min hjerne får flere af de stoffer som den mangler. Jeg har dog lært at leve anderledes, bla udløses mine depressioner også af stress eller forværer tilstanden, så jeg lever mindre stressende. Jeg kan også mærke symptomerne før nu, og kan derfor forebygge at jeg får det dårligt. Til en hvis grænse, i hvert fald

Jeg havde også en dep. fra begyndelsen af første graviditet og til min søn var ca.8 måneder og ville heller ikke have medicin. Jeg havde svært ved at være social og kunne faktisk gå helt i panik hvis der kom nogle og ville besøge mig se den nye baby. Jeg skulle have haft hjælp, men jeg var meget meget flov over at være ked af det, især når jo havde så smuk og dejlig en baby... Jeg har dog været heldig og kan ærligt sige, at jeg aldrig har været en dårlig mor som følge af min dep. - har altid elsket ham over alt på hele jorden og sagtens kunne smile og hygge mig med ham. Jeg tror at et aktivt liv med motion, psykologhjælp og de rigtige mennesker er 10000 x bedre end piller (det er jo bare min mening) og jeg synes det er flot at du sagde nej, da det er den udvej mange vælger - problemet med at få anti dep, er at problemet behandles overfladisk, hvor den vej du vælger med prof hjælp går i dybden med problemet og du vil derfor have meget større chance for at det aldrig kommer tilbage. Held og lykke med det, jeg ved det er en svær tid og du kan kun få hjælp for hurtigt 

Anonym skriver:

Tak for svar, det lyder som om du har været igennem en hård omgang, og håber da du er ved og komme ovenpå 

Tak.

Det er i hvert fald blevet meget bedre end for bare 3 mdr siden.

Jeg har været udsat for stress på arbejde og det er så gået over til en depression.

Tager medicin og får også psykolog hjælp, hvilket er rigtig godt. Det gode ved pillerne var at de efter 2 uger gav ro i mit hoved. Før havde jeg denne her motorvej med tanker, det var især værst når jeg skulle sove.

Det går fremad, har været sygemeldt i 2 måneder og i dag på biblioteket lånte jeg et par bger om depression. Og for første gang siden jul kunne jeg koncentrerer mig om en bog, den er nemt læselig og indtil nu har jeg lært at en dep. som regel tager ½ år, hvad enten man bruger medicin eller ej. Jeg har valgt medicinen til, da jeg er overbevist om min hjerne mangler noget for at kunne fungerer optimalt. Jeg har brug for hjælpen den giver.

Kan du nu have rigtig god bedring, og skriv hvis du har brug for det.

ida

Igen tusind tak for alle svarerne. 

Jeg kan mærke der er så meget jeg har brug for at komme af med, og jeg aner ikke hvor jeg skal starte. 

Måske jeg skal begynde og skrive den dagbog hvis jeg har overskud...Eller skrive 5 gode ting ned der er sket hver dag - eneste problem er bare at jeg nok ikke kan finde 5 gode ting, men så kan jeg måske starte med 2.

Det er dejligt i vil dele ud af jeres råd 

Tak

Anonym skriver:

Igen tusind tak for alle svarerne. 

Jeg kan mærke der er så meget jeg har brug for at komme af med, og jeg aner ikke hvor jeg skal starte. 

Måske jeg skal begynde og skrive den dagbog hvis jeg har overskud...Eller skrive 5 gode ting ned der er sket hver dag - eneste problem er bare at jeg nok ikke kan finde 5 gode ting, men så kan jeg måske starte med 2.

Det er dejligt i vil dele ud af jeres råd 

Tak

Stjernestoev skriver:

Ja, to ting er bestemt også fint

Og husk; du må endelig gerne sende en PB, hvis du har brug for at skrive mere. Jeg holder selvfølgelig din anonymitet hemmelig.

Tak skal du have, det vil jeg overveje.....Men er ikke sikker på jeg kan overskue det ligenu, men tak for buddet....