Englebisse skriver:
Jeg må ærlige indrømme jeg faktisk også er nervøs, for om der er noget med min datters hofter eller ben. Så jeg har gået og tænkt på om jeg skulle prøve at ringe til en kiropraktor, som vi brugte til hende da hun var spæd og havde nakke problemer. Han ville da kunne mærke om der er noget galt, eller i hvertfald måske sende os videre.
Tog også en snak med min mormor, som jo har lidt af store problemer fordi man ikke gjorde noget mod hendes hofteskred da hun var lille. Hun var først teenager da man operede hendes hofter og hun har store mén idag. Hun sagde men lære at leve med smerten fordi du ikke kender til andet. Min datter er bare ikke særlig vild med at ligge på maven i længere tid og bliver gal og ked når jeg ikke tager hende og sætter hende op med det samme. Hun er også meget usikker når hun står op, men vil gerne stå. Hun er heller ikke begyndt at rejse sig op af ting endnu. Motorisk er hun også meget langsom. Nu kan jeg ikke lad vær med at efterligne lidt med min ældste søn. Det ved jeg selvfølgelig godt man ikke skal, men kan jo også se ud fra min mødregruppe, at hun er lagt bagefter.
Jeg må presse lidt ekstra på for at få tjekket hende til bunds.
Uuuh min datter var jeg så osse til kiropraktor med, da hun ville dreje sit hovedet til den ene side hele tiden... Hun gik hendes krop igennem og startede med nakken som blev sat på plads... Emma græd, men holdt hurtigt op igen. Så ville hun så mærke efter hofteskred, da jeg fortalte hende, at jeg troede der var noget galt et sted omk det område, men at hun var blevet tjekket af flere for hofteskred... Hun tjekkede osse, men fandt ikke noget... "kun" at hun var skæv i bækkenet, som hun så ville sætte på plads. Emma skulle ligge på min mave imens.. Mave mod mave, så hun kiggede direkte på mig. Hendes øjne sagde bare "hvorfor lade du hende gøre det her mod mig mor?" alt imens hun skreg som en stukken gris! Og det blev hun ved med! Vi var der kun to gange, fordi kiropraktoren faktisk ikke turde længere efter anden gang. Hun sagde selv, at hun aldrig havde hørt nogen skrige så lang tid efter.
Det piner mig stadig den dag i dag at tænke på, hvad jeg har udsat hende for! Så jeg vil stadig anbefale dig, at få hende scannet, for nogle er det åbenbart meget svært at opdage det ved, og det er synd, hvis din datter osse skal pines på den måde, hvis der ER noget galt!
Anmeld
