Mileva skriver:
Åh tak for de søde ord! Han var en mand af verdensklasse, og sikke fredfyldt og lettet han så ud da vi så ham i morges.. Men hold op det var svært at sige farvel.. Han valgte at ville dø hjemme, og det ønske fik han opfyldt..
Som skrevet tidligere fulgte vi ham til landevejen da de kørte af sted med ham, heldigvis var cykelløbet overstået på det tidspunkt! Men sikke en dag det har været... Lillefisen har heldigvis taget det godt og slet ikke været urolig over alle de grændende mennesker og fremmed omkring hende, tværtimod fandt hun det til tider hylende morsomt alle kiggede på hende 
OG så valgte hun at slå den største bøvs jeg længe har hørt da vi gik det sidste stykke vej med bilen.. Heldigvis gik vi bag ved flokken 
*Fniis*
Ja..midt i sorgen kan netop små børn sætte tingene i perspektiv.
Min far blev indlagt og næsten døende den dag mit første barnebarn blev født..det satte også livet i perspektiv for mig.
I døden fortsætter livet, i de gamle ser vi ungdommen.
Dejligt at din morfar fik lov at sove ind derhjemme, så tror jeg ikke man kan ønske sig noget bedre.
Anmeld
