Så fik han endelig fred <3

kimfrit skriver:

Årh hvor godt.

Er selvfølgelig også ked af at hører det  til dig.

Min Oldemor er 93, og har det "ikke godt mere", hun kan ikek noget selv og bliver hurtig træt og hun vil heller ikke rigtig mere, rigtig trist at hører og se

Det er en stor lettelse for hele familien han endelig har fået fred - men et kæmpe savn. Han ville have været belvet 80 år i år, men med 7 børnebørn og 3. og 4. oldebarn på vej må man sige han har oplevet en del

Mileva skriver:

Tusind tak Det lyder måske ondt, men vi har gået de sidste 14 dage og heppet på han skulle dø, så det var ikke et chok da vi fik beskeden om nu var det slut, mere en lettelse, men hold op der er mange minder der kommer frem når man siger farvel

Det lyder slet ikke ondt! Det er jo ikke en rar ting at skulle kæmpe i mod, og man når et punkt, hvor fred er bedst. Stod i det samme med min farfar for en 1½ års tid siden. Han var virkelig syg hen mod det sidste, og jeg ved han ikke havde det godt, så jeg ønskede han kunne få fred. Jeg vidste også, at han aldrig var kommet over døden af min farmor, så han ville blive lykkelig, når han mødte hende på den anden side. Men self. bringer det stadig sorg frem, når de så 'endelig' forlader denne verden! Og det er kun en god ting, for det betyder jo, at man har haft mange gode stunder med dem!

VIPpigen skriver:

Og jeg gætter så på at det er derfor det ikke har regnet alligevel. Syntes bestemt de lovede regn, og vi har intet fået her

Vi havde også forventet en helvedes masse regn for at sige det mildt, men intet kom.. Da vi fulgte ham til landevejen blev der helt vindstille og solen stod højt og flot!

Det gør mig ondt.. Godt han fik fred som du selv siger... 

SussieThyssen skriver:

Jeg er nabo til Mileva's bror, så derfor kender vi hinanden, og jeg kendte også Mileva's morfar lidt..en meget sød og venlig mand, som har kæmpet en lang og sej kamp, men altid rar og parat til en hyggelig snak over hækken.

Han lyder som et rigtig dejligt menneske. Det må også være dejligt for ham at vide 'på den anden side', at der er så mange, der tænker på ham og holdt af ham!

Frøken J. skriver:

Det lyder slet ikke ondt! Det er jo ikke en rar ting at skulle kæmpe i mod, og man når et punkt, hvor fred er bedst. Stod i det samme med min farfar for en 1½ års tid siden. Han var virkelig syg hen mod det sidste, og jeg ved han ikke havde det godt, så jeg ønskede han kunne få fred. Jeg vidste også, at han aldrig var kommet over døden af min farmor, så han ville blive lykkelig, når han mødte hende på den anden side. Men self. bringer det stadig sorg frem, når de så 'endelig' forlader denne verden! Og det er kun en god ting, for det betyder jo, at man har haft mange gode stunder med dem!

Har du helt ret i Vi mindes alt hvad vi har haft med ham, selvom det måske ikke altid har været det bedste.. Nu 'glæder' vi også til at få begravelsen overstået i næste weekend..

Mira0911 skriver:

Det gør mig ondt.. Godt han fik fred som du selv siger... 

Tak

Mileva skriver:

Har du helt ret i Vi mindes alt hvad vi har haft med ham, selvom det måske ikke altid har været det bedste.. Nu 'glæder' vi også til at få begravelsen overstået i næste weekend..

Det betyder i hvert fald meget at få den endelige afsked  

SussieThyssen skriver:

Jeg er nabo til Mileva's bror, så derfor kender vi hinanden, og jeg kendte også Mileva's morfar lidt..en meget sød og venlig mand, som har kæmpet en lang og sej kamp, men altid rar og parat til en hyggelig snak over hækken.

Åh tak for de søde ord! Han var en mand af verdensklasse, og sikke fredfyldt og lettet han så ud da vi så ham i morges.. Men hold op det var svært at sige farvel.. Han valgte at ville dø hjemme, og det ønske fik han opfyldt..

Som skrevet tidligere fulgte vi ham til landevejen da de kørte af sted med ham, heldigvis var cykelløbet overstået på det tidspunkt! Men sikke en dag det har været... Lillefisen har heldigvis taget det godt og slet ikke været urolig over alle de grændende mennesker og fremmed omkring hende, tværtimod fandt hun det til tider hylende morsomt alle kiggede på hende OG så valgte hun at slå den største bøvs jeg længe har hørt da vi gik det sidste stykke vej med bilen.. Heldigvis gik vi bag ved flokken

Frøken J. skriver:

Det betyder i hvert fald meget at få den endelige afsked  

Det har lettet en stor sten fra mit hjerte at se ham i dag, så fredfyldt efter så lang tid med smerter osv.. Selvom jeg havde mange tanker om det at se en død mand - puha.. Men tror jeg vil 'anbefalde' alle at gi det sidste farvel og se person når de 'sover' så sødt