Her er opskrift på god begynder-grød fra bogen:
Majsgrød
½ dl majsmel
1½ dl koldt vand
1 tsk fedtstof (fx olie eller smør)
½ dl. modermælk, modermælkserstatning eller sødmælk (sødmælk kun hvis barnet er over 6 mdr)
1 spsk. frugtmos af fx pære eller æble
1. Pisk majsmelet med vandet i en lille gryde
2. Bring grøden i kog under piskning og kog ved svag varme i 2-3 min. Pisk af og til i grøden.
3. Sluk for varmen og rør fedtstof og mælk i.
4. Rør evt frugtmos i.
(Citat fra den før omtalte bog)
Jeg har haft gode erfaringer med at købe børne-frugtmos på glas og røre i. Man kan få det både økologisk og sukkerfrit. Man kan gøre grøden lidt tyndere eller tykkere som det passer barnet ved at tilføje mere eller mindre vand. Jeg bruger lidt mindre vand end angivet selv.
Den samme opskrift kan bruges til rismel. 
Anmeld