Er det okay?

Måske var det ikke meningen, I skulle læse det på FB - og måske var det med fuldt overlæg, så I kunne "skamme jer". Det er umuligt at svare på, når man ikke kender til hele historien - som nok i øvrigt ser helt anderledes ud set fra hendes synsvinkel end fra jeres.

Man har ikke pligt til at omgås sin familie og til at have kontakt med den, heller ikke, om man så er dødssyg, men det er svært for en familie at forstå og acceptere, hvis én "melder sig ud". Hun har vel sine grunde - om de så er rimelige eller urimelige har I uden tvivl forskellige opfattelser af, men jeg mener, I er nødt til at respektere hendes valg og at lade hende være. Ofte løser tingene sig med tiden - og nogle gange må man desværre erkende, at det er en blivende tilstand. Om ikke andet, så synes jeg, I skal tænke på, at hun står alene, og I er flere, så det er uden tvivl sværest at være hende - vil jeg da gå stærkt ud fra.

SSL skriver:

hvorfor så lave tråden? Jeg mener, så kan de andre der ikke selv har prøvet det, jo måske heller ikke? Tænker jeg bare...

Jeg skulle bare ud med det
Er os ked af, at jeg ikke kan sige hvorfor at hun ikke vil de længere.

Hendes familie er rigtigt ked af, at de skal sidde og læse på face.

Efter min mening: har ens familie ret til at vide, vist man er syg. Ligemeget hvor tosse man er på dem.

SSL skriver:

Altså, jeg blev undersøgt for en tumor i hypofysen et par uger før jeg fandt ud af jeg var gravid, dét har jeg da ikke fortalt min ene søster, fordi vi ikke lige havde kontakt de dage (ikke uvenskab, vi havde hver især meget at se til) ... Jeg ringer hende jo ikke op for at sige "Jeg er blevet undersøgt for en tumor i hypofysen, for dét tror lægerne jeg har " ... Jeg ville ringe og sige det, hvis jeg havde det, men det havde jeg jo ikke!

Så synes det er måske lidt småligt at tage det personligt, for det kan være hun bare har andre ting at tænke på, og ikke tænker over at fortælle om at hun var inde på hospitaler fordi .... Forstår du min pointe? Altså, tror ikke I skal tage det så tungt..

Ork, jamen jeg tager det egentlig heller ikke så tungt .. hun har desværre Aspergers Syndrom og har derfor forklaret mig at hun tit har nemmere ved bare at skrive ned når der er noget, fremfor at sige det face to face. Det synes jeg er helt fair, men jeg er bare ikke lige med på hvorfor det noglegange så skal på facebook i stedet for bare at skrive det på et stykke papir eller noget  Men altså, jeg har lært at acceptere det! I starten tog jeg det personligt.. men sådan er det nu engang!

Og er da i øvrigt glad for at høre du ikke har en tumor! Det lyder forfærdeligt.. Men kan sagtens se din pointe: jeg ringer heller ikke til min søster hvis jeg har været til lægen med ondt i maven  .. men skriver det til gengæld heller ikke på facen!

Anonym skriver:

Jeg skulle bare ud med det
Er os ked af, at jeg ikke kan sige hvorfor at hun ikke vil de længere.

Hendes familie er rigtigt ked af, at de skal sidde og læse på face.

Efter min mening: har ens familie ret til at vide, vist man er syg. Ligemeget hvor tosse man er på dem.

Jeg kender jo ikke historien, men kan sige at jeg ikke mener familien har de rettigheder, desværre.. Eller, det kommer selvf. an på sygdommen også.. Men sådan er vi så forskellige, og sådan må/skal vi jo respektere hinanden

Held og lykke..

Mor og meget mere skriver:

Måske var det ikke meningen, I skulle læse det på FB - og måske var det med fuldt overlæg, så I kunne "skamme jer". Det er umuligt at svare på, når man ikke kender til hele historien - som nok i øvrigt ser helt anderledes ud set fra hendes synsvinkel end fra jeres.

Man har ikke pligt til at omgås sin familie og til at have kontakt med den, heller ikke, om man så er dødssyg, men det er svært for en familie at forstå og acceptere, hvis én "melder sig ud". Hun har vel sine grunde - om de så er rimelige eller urimelige har I uden tvivl forskellige opfattelser af, men jeg mener, I er nødt til at respektere hendes valg og at lade hende være. Ofte løser tingene sig med tiden - og nogle gange må man desværre erkende, at det er en blivende tilstand. Om ikke andet, så synes jeg, I skal tænke på, at hun står alene, og I er flere, så det er uden tvivl sværest at være hende - vil jeg da gå stærkt ud fra.

 

 

Jeg kan godt forstå det du mener Vi er alle sammen venner med hende derinde, så jo, det var mening.

Der er desværre nogle gange hvor "unge" kun tænker på sig selv. Og sådan er det med hende. Hun har altid troede, at hun kunne gøre hvad hun ville. Selv da hun var 14. Når hun ikke får ret. Ja så, bliver med sur, og løber væk.

HeidiØ skriver:

Ork, jamen jeg tager det egentlig heller ikke så tungt .. hun har desværre Aspergers Syndrom og har derfor forklaret mig at hun tit har nemmere ved bare at skrive ned når der er noget, fremfor at sige det face to face. Det synes jeg er helt fair, men jeg er bare ikke lige med på hvorfor det noglegange så skal på facebook i stedet for bare at skrive det på et stykke papir eller noget  Men altså, jeg har lært at acceptere det! I starten tog jeg det personligt.. men sådan er det nu engang!

Og er da i øvrigt glad for at høre du ikke har en tumor! Det lyder forfærdeligt.. Men kan sagtens se din pointe: jeg ringer heller ikke til min søster hvis jeg har været til lægen med ondt i maven  .. men skriver det til gengæld heller ikke på facen!

he he, nej - og det er jo en helt anden snak, det der med facen og hvad man lige skriver hehehe.. Men forstår din pointe, og TS' pointe..

Anonym skriver:

Jeg kan godt forstå det du mener Vi er alle sammen venner med hende derinde, så jo, det var mening.

Der er desværre nogle gange hvor "unge" kun tænker på sig selv. Og sådan er det med hende. Hun har altid troede, at hun kunne gøre hvad hun ville. Selv da hun var 14. Når hun ikke får ret. Ja så, bliver med sur, og løber væk.

men uanset hvor "ung" hun er, så har hun altså ret til at lade være med at fortælle familien hvis hun er syg (og hvis hun ikke vil sin familie, hvorfor så fortælle dem noget som helst - det rager vel ikke dem) min familie som vi ikke taler med skal da heller ikke vide hvis jeg er syg eller ej, det kommer da heller ikke dem ved, om jeg så har dem på fb eller ej og skriver det i en opdatering eller ej.

Jeg forstår ærligt talt ikke hvad det kommer dig ved? Det er jo ikke din søster som jeg har forstået det, men din kærestes (hvis jeg har forstået det rigtigt) så hvorfor ikke lade ham og hans famlie om det, istedet så tænker jeg at hvis hun læser det her, så vil det jo bare skabe endnu mere unødvendige problemer - da jeg læser det du skriver ret nedladende ift. hende - "hvor unge kun tænker på sig selv" - direkte taget fra det du skrev - så hvad er det du præcist ønsker at opnå med tråden? og dette er ikke skrevet i en sur/negativ tone, men virkelig undrende, for jeg forstår ikke helt pointen - vil du gerne have at alle skriver at det ikke er okey det hun gjorde eller??+

N&J skriver:

men uanset hvor "ung" hun er, så har hun altså ret til at lade være med at fortælle familien hvis hun er syg (og hvis hun ikke vil sin familie, hvorfor så fortælle dem noget som helst - det rager vel ikke dem) min familie som vi ikke taler med skal da heller ikke vide hvis jeg er syg eller ej, det kommer da heller ikke dem ved, om jeg så har dem på fb eller ej og skriver det i en opdatering eller ej.

Jeg forstår ærligt talt ikke hvad det kommer dig ved? Det er jo ikke din søster som jeg har forstået det, men din kærestes (hvis jeg har forstået det rigtigt) så hvorfor ikke lade ham og hans famlie om det, istedet så tænker jeg at hvis hun læser det her, så vil det jo bare skabe endnu mere unødvendige problemer - da jeg læser det du skriver ret nedladende ift. hende - "hvor unge kun tænker på sig selv" - direkte taget fra det du skrev - så hvad er det du præcist ønsker at opnå med tråden? og dette er ikke skrevet i en sur/negativ tone, men virkelig undrende, for jeg forstår ikke helt pointen - vil du gerne have at alle skriver at det ikke er okey det hun gjorde eller??+

nu ved du jo ikke hvor gammle hun er. Jo det er rigtigt, at jeg skrev det. Og det gjorde jeg af den grund, at hun er en pige som har masser af problemer, som hun skal have hjælp til. Hun kan desværre ikke forstår at hendes familie ville hjælpe hende, og lytte til det hun siger. Hun forstår heller ikke, at de elsker hende. Nu ved du ikke hvorfor at hun var indlagt.

Som jeg også skrev er at, jeg bare skulle ud med det.

Det kommer mig ved, at jeg kan se hans familie ikke har det godt. Og jeg kan se på min kærste hver dag, at han ikke har det ondt! Hvordan vil du have det, vist du kan se at din kæreste/ familie ikke har det godt!? Derfor kommer det mig ved! Jeg spørger bare!

nu ved du jo ikke hvor gammle hun er. Jo det er rigtigt, at jeg skrev det. Og det gjorde jeg af den grund, at hun er en pige som har masser af problemer, som hun skal have hjælp til. Hun kan desværre ikke forstår at hendes familie ville hjælpe hende, og lytte til det hun siger. Hun forstår heller ikke, at de elsker hende. Nu ved du ikke hvorfor at hun var indlagt.

Som jeg også skrev er at, jeg bare skulle ud med det.

Det kommer mig ved, at jeg kan se hans familie ikke har det godt. Og jeg kan se på min kærste hver dag, at han ikke har det ondt! Hvordan vil du have det, vist du kan se at din kæreste/ familie ikke har det godt!? Derfor kommer det mig ved! Jeg spørger bare!

Du spørger ikke bare - du anklager hende for ikke at gøre hvad du ville have gjort - vi er forskellige, og hvis hun er så ung som du skriver hvad laver hun så herinde?

Jeg har arbejdet med unge med problemer, så jeg ved udemærket godt at reaktionerne kan være lidt overdrevet, men de bunder altså i noget virkeligt og yderst relevant for den unge, og det er det man bør tage udgangspunkt i - hvis man vil hjælpe.

At din kæreste bliver ked af det, må han selv snakke med sin søster om, men hvis han er voksen og hun ung som du skriver, så forstår han vel også at man som 14-15 årig ikke kan forudse langsigtede konsekvendser (da hjernen ikke er så udviklet endnu) og da slet ikke hvis man har psykosociale problemer, og at man ikke kan tvinge et andet menneske til at ville sin familie og at den måde man reagere på (uanset hvor sårende den er) ikke nødvendigvis er et bevist forsøg på at såre familien, men mere et råb om hvad der nu er galt - hvis et barn løber væk så er der jo et problem i familien - det er aldrig kun barnet der er problemet.

Og hvis det var min familie, så havde jeg gjort hvad jeg kunne for trøste min kæreste.