Jeg er helt trist...

Æv... Er i dag 40 + 4, skal til jm i morgen... Jeg er så trist over at være gået over tid... Ved godt at mange oplever det, og at mange ender med at blive sat i gang, så det er jo ikke som sådan fordi det burde komme bag på mig...

Jeg har sådan glædet mig til at føde, og at ha' en masse timer herhjemme. Nu er jeg mere nervøs, for blir jeg sat i gang, ryger de dejlige timer herhjemme, og det er ikke sikkert at jeg kan få de ønsker opfyldt som jeg har, hvis jeg både skal ha ve-drop og alt muligt andet kunstigt...

Men, en ting er at jeg og min kæreste er utålmodige. Flere gange dagligt får jeg spørgsmålene "hvornår føder du, er der sket noget, der må da snart gå hul på ballonen". 

Hva regner de med jeg skal sige til det? I går fik jeg 8 sms'er, min mor ringede 2 gange, selv min gode veninder der har lovet ikke at være irriterende (hun gik selv over), sendte sms'er om der mon var gang i noget, siden jeg ikke havde været online. 

Orker bare ikke mere, og vil så gerne se min dejlige dreng. 

Hvad gjorde I for at holde humøret oppe?

Giiiisp...!! Sådan må du da slet ikke tænke..

Jeg gik selv 42+2 over tid.. og blev sat igang.
- fødte da samme dag.. få timer efter.

Men jeg må ærlig indrømme at jeg ikke syntes det var en "kunstig" fødsel..
For det eneste jeg fik var en stikpille og prikket hul.. ( nej gør ik ondt)
Og jeg fik INTET ellers.. ingen hjælpemidler i form af smertestillende..

.. Så jo jeg fødte da normalt.. veerne kom jo og så gik den der fra som en anden alm fødsel-start.

... Utålmodighed skal man ha i livet..

Bshizzle skriver:

Giiiisp...!! Sådan må du da slet ikke tænke..

Jeg gik selv 42+2 over tid.. og blev sat igang.
- fødte da samme dag.. få timer efter.

Men jeg må ærlig indrømme at jeg ikke syntes det var en "kunstig" fødsel..
For det eneste jeg fik var en stikpille og prikket hul.. ( nej gør ik ondt)
Og jeg fik INTET ellers.. ingen hjælpemidler i form af smertestillende..

.. Så jo jeg fødte da normalt.. veerne kom jo og så gik den der fra som en anden alm fødsel-start.

... Utålmodighed skal man ha i livet..

Kun stikpille og prikket hul? Det lyder dejligt. Tror bare jeg frygter at de sætter ve-drop på, og at de evt. stopper forløbet i flere timer, fordi der ikke er tid på fødegangen. Har jeg desværre hørt om alt for mange gange. 

Har hele min graviditet, arbejdet med min angst for læger og hospitaler, og synes faktisk jeg kom rigtig godt igennem. Nu begynder de gamle tanker dog at komme frem, i takt med at hospitalet og igangsættelse blir' en større sansynlighed, frem for at jeg går i gang herhjemme, og får den første fase af fødslen trygt i min lejlighed, inden vi så kører på fødegangen 

Ja....jeg må bare være tålmodig, og forsøge ikke at slå mig selv i hovedet med dårlige tanker. 

Thereseh skriver:

Kun stikpille og prikket hul? Det lyder dejligt. Tror bare jeg frygter at de sætter ve-drop på, og at de evt. stopper forløbet i flere timer, fordi der ikke er tid på fødegangen. Har jeg desværre hørt om alt for mange gange. 

Har hele min graviditet, arbejdet med min angst for læger og hospitaler, og synes faktisk jeg kom rigtig godt igennem. Nu begynder de gamle tanker dog at komme frem, i takt med at hospitalet og igangsættelse blir' en større sansynlighed, frem for at jeg går i gang herhjemme, og får den første fase af fødslen trygt i min lejlighed, inden vi så kører på fødegangen 

Ja....jeg må bare være tålmodig, og forsøge ikke at slå mig selv i hovedet med dårlige tanker. 

Der er virkelig ikke noget at frygte..

Jeg kan kun sige det modsatte... Jeg havde ( og har lidt endnu ) en frygt for at gå i fødsel her hjemme eller ude.. og ikke kan nå at komme på sygehuset i tide.
- Man siger jo 2 gang går hurtigere.. og eftersom min første fødsel kun tog 4 timer, så kan jeg ik lade vær med at tænke på at det evt kan være en hurtig smutter der kommer...

Men jeg syntes faktisk det var rart at være PÅ sygehuset og blive sat igang.. for så holdte de øje med mig.

Men ligemeget hvad der sker.. så har du intet at være nervøs for.

Bshizzle skriver:

Der er virkelig ikke noget at frygte..

Jeg kan kun sige det modsatte... Jeg havde ( og har lidt endnu ) en frygt for at gå i fødsel her hjemme eller ude.. og ikke kan nå at komme på sygehuset i tide.
- Man siger jo 2 gang går hurtigere.. og eftersom min første fødsel kun tog 4 timer, så kan jeg ik lade vær med at tænke på at det evt kan være en hurtig smutter der kommer...

Men jeg syntes faktisk det var rart at være PÅ sygehuset og blive sat igang.. for så holdte de øje med mig.

Men ligemeget hvad der sker.. så har du intet at være nervøs for.

Tak for dine dejlige ord ! 

årh søde ven. kender godt følelsen. næste gang de skriver så svar noget med torsdag kl 16.43 eller noget så de fatter at det ved du sgu da heller ikke. og det er nu engang dig der er mest spændt. der var også SÅ mange der skrev da jeg gik over tid. hvis det var nogle jeg snakkede med osv synes jeg det var fint. men når nogle jeg snakkede med 2-3 gange om året skrev bare for at spørge blev jeg sur! men tænk på at snart sidder du med din dejlige lille guldklump og så bliver det mere eller mindre glemt.

det med de hyggelige timer hjemme kan du jo stadig få. jeg kom ind på sygehuset om morgenen og fik lagt en stik pille. så skulle vi blive der et par timer for at de kunne holde øje med om min krop var meget overfølsom for det. så tog vi hjem kl 10-11. vi var stadig indlagt så kunne komme når vi ville. men jeg ønskede bare at være hjemme,. vi tog ud til mine forældre for der var ikke rigtig gang i veerne så da de ga eftermiddags kaffe slog vi til.så jeg sad med lidt små veer og skjulte det for dem alle (lidt fedt at man kunne det elsker at tage røven på dem ) da vi tog hjem begyndte veerne at bide og vi var hjemme et par timer inden de var regelmæssige.. og så tog vi ind på fg ved 8 tiden om aftenen. så selv om jeg vidste at det vile ske og ikke blev overrasket som de fleste så fik jeg stadig de afslappende hjemlige timer..

og hov forresten. du KAN jo stadig nå selv at gå i fødsel.

nettemor skriver:

årh søde ven. kender godt følelsen. næste gang de skriver så svar noget med torsdag kl 16.43 eller noget så de fatter at det ved du sgu da heller ikke. og det er nu engang dig der er mest spændt. der var også SÅ mange der skrev da jeg gik over tid. hvis det var nogle jeg snakkede med osv synes jeg det var fint. men når nogle jeg snakkede med 2-3 gange om året skrev bare for at spørge blev jeg sur! men tænk på at snart sidder du med din dejlige lille guldklump og så bliver det mere eller mindre glemt.

det med de hyggelige timer hjemme kan du jo stadig få. jeg kom ind på sygehuset om morgenen og fik lagt en stik pille. så skulle vi blive der et par timer for at de kunne holde øje med om min krop var meget overfølsom for det. så tog vi hjem kl 10-11. vi var stadig indlagt så kunne komme når vi ville. men jeg ønskede bare at være hjemme,. vi tog ud til mine forældre for der var ikke rigtig gang i veerne så da de ga eftermiddags kaffe slog vi til.så jeg sad med lidt små veer og skjulte det for dem alle (lidt fedt at man kunne det elsker at tage røven på dem ) da vi tog hjem begyndte veerne at bide og vi var hjemme et par timer inden de var regelmæssige.. og så tog vi ind på fg ved 8 tiden om aftenen. så selv om jeg vidste at det vile ske og ikke blev overrasket som de fleste så fik jeg stadig de afslappende hjemlige timer..

 

Åh, hvor gør det mig glad at læse om din oplevelse med stikpillerne. Så ville jeg jo slet ikke ha' noget imod det. 

Det er nok fordi jeg har hørt så mange dumme historier, at jeg hæfter mig ved at jeg så skal være KUN på hospital, ha vedrop osv... Det drop dér, det frygter jeg bare (havde en rigtig dårlig oplevelse med drop, da jeg var 14, og kan genkalde smerten i hånden, på ti sekunder...). 

Jeg vil puste ud, og håbe på at min krop vil selv, og ellers forsøge at ta' lidt lettere på det 

Thereseh skriver:

Kun stikpille og prikket hul? Det lyder dejligt. Tror bare jeg frygter at de sætter ve-drop på, og at de evt. stopper forløbet i flere timer, fordi der ikke er tid på fødegangen. Har jeg desværre hørt om alt for mange gange. 

Har hele min graviditet, arbejdet med min angst for læger og hospitaler, og synes faktisk jeg kom rigtig godt igennem. Nu begynder de gamle tanker dog at komme frem, i takt med at hospitalet og igangsættelse blir' en større sansynlighed, frem for at jeg går i gang herhjemme, og får den første fase af fødslen trygt i min lejlighed, inden vi så kører på fødegangen 

Ja....jeg må bare være tålmodig, og forsøge ikke at slå mig selv i hovedet med dårlige tanker. 

Blev også sat i gang med pille. Jeg har ikke oplevet det som du frygter. Måske du bare får en pille og så starter fødslen selv stille og rolig (hos mig gjorde det dog at jeg gik rigtig hurtig i voldsomme veer, så jeg vil give dig ret i, at man bliver "snydt" for de timer hjemme hvor det er stille og roligt. Men igen når jeg nu ikke har oplevet det, så tænker jeg også på, at måske nogle sidder og tænker at dem ville de da gerne have undgået Det er ikke til at vide det, når man ikke har prøvet det.

Omkring at folk skriver og spørger, så har jeg ikke gået over tid så ved ikke hvordan det er. Men et eller andet sted så tænker jeg, at jeg personligt, måske hellere vil have at mange har interesse for mig og mit kommende barn end at der f.eks slet ikke var nogle der spurgte overhoved (er man så blevet glemt) Men har hørt mange sige det, så du er sikkert ikke den eneste der har det sådan.

Thereseh skriver:

Åh, hvor gør det mig glad at læse om din oplevelse med stikpillerne. Så ville jeg jo slet ikke ha' noget imod det. 

Det er nok fordi jeg har hørt så mange dumme historier, at jeg hæfter mig ved at jeg så skal være KUN på hospital, ha vedrop osv... Det drop dér, det frygter jeg bare (havde en rigtig dårlig oplevelse med drop, da jeg var 14, og kan genkalde smerten i hånden, på ti sekunder...). 

Jeg vil puste ud, og håbe på at min krop vil selv, og ellers forsøge at ta' lidt lettere på det 

du kan jo snakke med JM og dine følelser og frygten.

da jeg kom ind på fg tog de vandet og så gik det stærkt. men på et tidspunkt begyndte veerne at holde igen. så jeg fik en lille smule ve stimulerende. men da jeg allerede havde drop (skulle ha pencilin under fødslen) så det var ikke så slemt. og på det tidspunkt så tænkte jeg jo bare på at arbejde med mine veer og få min dejlige lille perfekte guldklump i mine arme.

og tror da også at ender det med at du skal ha ve drop til slut i forløbet så vil det ikke gøre dig så meget..

 for at du får en fødsel som du gerne vil hvad enten den går i gang af sig selv eller skal sættes igang..