Mi skriver:
Min datter er syv nu.
Hun blev ofte ked af det, når vi brugte ironi eller lavede sjov med hende, for hun troede jo at vi mente det. Hendes far har især haft svært ved at forstå, at han ikke skulle sige ting for sjovt til hende. Fx var han ved at grave en olietank op i haven, og det blev jo til et ret stort hul. Han sagde til Isabella at han gravede helt ned til kineserne og det gik hun vældig meget op i. Da vi så fortalte hende at det var for sjovt, og at han ikke kunne grave ned til kineserne, blev hun rigtig ked af det, græd og kunne ikke forstå hvorfor far havde løjet for hende 
Det sidste år har hendes klasselærer lavet rigtig meget fis med børnene, og snakket med dem om, om de tror på hende når hun fx siger at dronningen kommer på besøg. Vi har også lavet meget sjov med isabella og med det samme spurgt hende om hun tror på os eller om hun tror vi laver fis. Det har gjort hende mere opmærksom på ikke at tage alt for gode varer, og nu er hun efterhånden nogenlunde god til det. Men hun opfatter stadig tingene konkret, hun er bare blevet bedre til at gennemskue ironi og fis og ballade.
jeg håber at i finder en løsning for jer og jeres søn.
Mange tak for svar.
Vi har fået en masse redskaber med hjem fra sygehuset - så lige nu er der en periode , hvor vi virkelig skal tænke over vores beskeder.
Kan se det allerde giver pote 
så det er skønt
Håber det kommer tilgode i hverdagen når det er blevet en vane. Nu skal vi så finde ud af om vi skal have skolen på banen også. Da han tydeligvis bliver stresset
Anmeld
