er jeg en dårlig mor

i halen af den tråd der kører nu på 21. side må jeg bede om jeres mening

 

Jeg blev nødt til at lade min baby passe af et andet familiemedlem, fra det kun var 10 dage gammelt til det var ca 1½ måned.

Jeg blev indlagt og havde ikke noget valg.

Der er flere der skriver i den tråd at baby ikke kan undvære sin mor og vil få ar på sjælen for livet og i den tråd handlede det om 10 dage når baby er 5 mdr!!!

 

Hvad mener du ?

har min baby taget skade for livet?

 

synes ikk du er en dårlig mor, du bev indlagt så det var du nødt til, det var jo ikk fordi du lod dit barn passe for at have det sjovt, men for dit helbred

lige en  til dig.

 og ja måske dit barn mærker det lidt men er sikker på i har og beholder et nært bånd, og så længe du fortæller dit barn senere hvorfor du ikke var der skal det nok gå ¨

min svigermor blev inlagt da min kæreste og hans tvillingebror også var nyfødte og de har det godt sammen

det skal siges hun var indlagt ca 1 måned og de måtte ikke besøge hende på noget tidspunkt

Det var godt nok også længe du var indlagt. Fik du slet ikke lov til at se dit barn så længe? Når du er så længe væk fra barnet, så knytter det sig jo bare til den voksne er der tager sig af det i de første mange uger af dets liv. Så hvis du bare sørger for at barnet bliver ved med at være tæt knyttet (i form af samværd) til den primære omsorgsperson, så har dit barn jo bare en 'reserve-mor' (uanset køn), og det kan jo også være postitivt at have to primære omsorgspersoner. Særligt hvis der er mulighed for at du bliver indlagt igen i så lang er periode.

Var det i Danmark du var indlagt? For det lyder godt nok vildt at de i danmark skiller mor og barn af, med mindre du har være syg af en ekstem farlig og smitsom sygdom.

Sender dig masser af gode ønsker for din og dit barns fremtid!

Jeg vil starte med at sige, at jeg tror på, at baby har godt af at have så nær kontakt med sine forældre i så lang tid som muligt.

Når det så er sagt, så vil jeg også sige, at vi i dag er meget priviligerede at barslen for de fleste er meget lang.

Da jeg og min mand var barn var det ikke sådan, og min svigermor har fortalt at man da kun havde 6 ugers barsel, senere blev det hævet til hele 14 uger, og hvis man ville arbejde, så måtte man sende sit barn i pasning. Det optimale i min verden ville så være, at den pasning var hos fx en bedsteforælder. Svigermor har også fortalt, at når man havde født, så passede sygehuspersonalet baby mens man var indlagt - den blev kun kørt ind,  når den skulle spise, og far fik lov at se baby gennem en glasrude.

Vores syn på hvad en god forælder er idag er farvet af, at vi i mange år har været meget priviligerede. Dit barn har næppe manglet omsorg, kærlighed, stabilitet og pleje imens du var indlagt. Selvfølgelig er det ikke det samme som dig, men på den anden side har du givet dit barn et tæt bånd til et andet familiemedlem, og det er da også en gave. Ville det have været anderledes, hvis det var far, der havde passet guldklumpen i den periode? Så ville man måske ikke tale så meget om at tage skade.

Anonym skriver:

i halen af den tråd der kører nu på 21. side må jeg bede om jeres mening

 

Jeg blev nødt til at lade min baby passe af et andet familiemedlem, fra det kun var 10 dage gammelt til det var ca 1½ måned.

Jeg blev indlagt og havde ikke noget valg.

Der er flere der skriver i den tråd at baby ikke kan undvære sin mor og vil få ar på sjælen for livet og i den tråd handlede det om 10 dage når baby er 5 mdr!!!

 

Hvad mener du ?

har min baby taget skade for livet?

 

Der er forskel på at være indlagt på sygehuset, eller vælge frivilligt at tage på en ferie "bare" for at se en fodboldkamp med nogle hold der også kommer til at møde hinanden 1 og 2 år efter! Så nej, jeg synes ikke at du er en dårlig mor, men det andet, det synes jeg ærlig talt er lidt sørgeligt. Og det er MIN mening!

Og dit barn har taget skade af din uheldige situation, kan jeg ikke svare dig på. Men for din og barnet skyld håber og  for at der ikke er sket noget.

 

//Charlotte

Du er bestemt ikke en dårlig mor.

Og der er stor forskel på om det er fordi man vælger at tage på ferie i flere dage eller at være nødsaget til det på grund af sygdom.

Børn bliver påvirket af det, men jeg er langt fra enig i at de tager skade for livet. Nu er det jo ikke sådan at børn der er adopteret alle har taget skade af det og ikke lever normalt som voksen.

Tror mere den tråd handler om, at man som mor nogle gange har svært ved at forstå, hvordan man af egen fri vilje kan vælge at lade sit barn passe så længe, for "bare at kunne hygge sig" (Læs: Det er sådan jeg forstår det) For kan personligt ikke forstå, hvorfor man ikke kan udsætte sådan en ferie eller nøjes med en weekend!

Dit barn vil glemme hurtigt,det vigtige er at du kan være derfor barnet NU

Tror ikke på at børn tager så meget skade som folk påstår. Tor mere det er pyller generationen der er trådt i kraft,den bliver værre år for år Dit barn knytter sig til dig igen og vil aldrig huske i var adskilt. Du skal ikke have dårlig samvittighed

 

Shibby skriver:

Dit barn vil glemme hurtigt,det vigtige er at du kan være derfor barnet NU

Tror ikke på at børn tager så meget skade som folk påstår. Tor mere det er pyller generationen der er trådt i kraft,den bliver værre år for år Dit barn knytter sig til dig igen og vil aldrig huske i var adskilt. Du skal ikke have dårlig samvittighed

 

Det er så ikke sandt Det har ikke en meter med pyllergeneration at gøre, men er baseret på årelang forskning, teoretisering og undersøgelser. At afvise det er bare et udtryk for, at man ikke har sat sig ind i det, og det er ligeså meningsløst som at sige: "Jamen jeg vil spise 30 burgere om dagen, for jeg synes bare det er noget pyller at der er nogle forskere der siger det er usundt". Det er ikke groft ment, men jeg kan bare ikke forstå den slags udtalelser, hvis man ikke engang lige vil bruge tiden på at læse bare en smule basal udviklingspsykologi!

Self. er der de, der klarer sig trods strabadserne - fx min kæreste - men der er mange, mange, mange børn, der tager varig psykisk skade af problemer den første tid. Har du ikke set dokumentaren om Jørn? Det er bare ét eksempel blandt mange tusinde (eller millioner sikkert). Her er der altså ikke bare tale om udokumenteret pyller, og jeg tror faktisk du vil have svært ved at finde en forsker eller teoretiker der siger, at det er total ligegyldigt, om babyen har en primær omsorgsperson at knytte sig til i starten, fordi barnet "glemmer det".  - Ja, barnet kan glemme den konkrete hændelse, men de ar det kan sætte på psyken glemmes ikke.

Altså, da min datter blev født nåede jeg lige at få hende op til mig et kort øjeblik før jeg skulle på operationsgangen. Da jeg kom tilbage kunne jeg godt mærke allerede at vi lige skulle have opbygget den tætte kontakt, som der nu var kommet mellem far og datter... og det tog noget tid.

Jeg tror ikke dit barn har taget varig skade! Selvfølgelig skal den tætte kontakt opbygges efter et fravær af mor, men tror bestemt ikke det har været skadeligt! Hvis du nu har været indlagt pga fødselsdepression eller farlig smitsom sygdom, så kunne du jo have skadet dit barn, hvis ikke det var blevet passet i den periode!

Tror på, at du har gjort det bedste for dit barn, og så kan man ikke gøre mere! Du har jo været nødt til det. Det var ikke noget du gjorde for din fornøjelses skyld. Og de små poder er meget sejere end vi går rundt og tror,.. Tror jeg!

Og så var der en, der skrev noget om en personlighedsforstyrrelse, som muligvis kan være følge af adskillelse... Men så kan jeg fortælle, at jeg har en personlighedsforstyrrelse, trods det at jeg ALDRIG har været adskilt fra mine forældre, da jeg var baby...

Frøken J. skriver:

Det er så ikke sandt Det har ikke en meter med pyllergeneration at gøre, men er baseret på årelang forskning, teoretisering og undersøgelser. At afvise det er bare et udtryk for, at man ikke har sat sig ind i det, og det er ligeså meningsløst som at sige: "Jamen jeg vil spise 30 burgere om dagen, for jeg synes bare det er noget pyller at der er nogle forskere der siger det er usundt". Det er ikke groft ment, men jeg kan bare ikke forstå den slags udtalelser, hvis man ikke engang lige vil bruge tiden på at læse bare en smule basal udviklingspsykologi!

Self. er der de, der klarer sig trods strabadserne - fx min kæreste - men der er mange, mange, mange børn, der tager varig psykisk skade af problemer den første tid. Har du ikke set dokumentaren om Jørn? Det er bare ét eksempel blandt mange tusinde (eller millioner sikkert). Her er der altså ikke bare tale om udokumenteret pyller, og jeg tror faktisk du vil have svært ved at finde en forsker eller teoretiker der siger, at det er total ligegyldigt, om babyen har en primær omsorgsperson at knytte sig til i starten, fordi barnet "glemmer det".  - Ja, barnet kan glemme den konkrete hændelse, men de ar det kan sætte på psyken glemmes ikke.

Ja nogle har det med, at skrive hvad de tror andre vil høre!!

Men du har ret ............

Bondepigen skriver:

Altså, da min datter blev født nåede jeg lige at få hende op til mig et kort øjeblik før jeg skulle på operationsgangen. Da jeg kom tilbage kunne jeg godt mærke allerede at vi lige skulle have opbygget den tætte kontakt, som der nu var kommet mellem far og datter... og det tog noget tid.

Jeg tror ikke dit barn har taget varig skade! Selvfølgelig skal den tætte kontakt opbygges efter et fravær af mor, men tror bestemt ikke det har været skadeligt! Hvis du nu har været indlagt pga fødselsdepression eller farlig smitsom sygdom, så kunne du jo have skadet dit barn, hvis ikke det var blevet passet i den periode!

Tror på, at du har gjort det bedste for dit barn, og så kan man ikke gøre mere! Du har jo været nødt til det. Det var ikke noget du gjorde for din fornøjelses skyld. Og de små poder er meget sejere end vi går rundt og tror,.. Tror jeg!

Og så var der en, der skrev noget om en personlighedsforstyrrelse, som muligvis kan være følge af adskillelse... Men så kan jeg fortælle, at jeg har en personlighedsforstyrrelse, trods det at jeg ALDRIG har været adskilt fra mine forældre, da jeg var baby...

Nu skrev vedkommende jo heller ikke, at man kun kunne få en personlighedsforstyrrelse ved at være afskildt fra sin mor, og at det absolut ikke kunne opstå på andre måder