Har du penge, så må du få.. Men har du ingen, så må du gå.

Jeg har også arbejdet siden jeg var 13 år og fik aldrig noget særlig med mindre jeg havde fødselsdag eller til jul. Mine piger får og vil også få lidt mere end mig, mest forbi jeg finder en masse ting brugt eller på genbrug som jeg så køber. Men det er småting som spil, diddle ting og lign.

De har selv sparet op til deres nintendo. For to år siden fik de kun penge i julegave, det havde de ønsket sig, for så kunne de købe en nintendo dsi. Det er en alt for stor gave for os at give dem.

De kommer helt sikkert også til at spare op til de store ting de vil have fremover, og kommer helt sikkert også til at have fritidsarbejde. De snakker allerede nu om at de gerne vil have arbejde engang når de bliver lige så store som deres kusiner, for at de kan tjene penge.

Jeg oplever også at børn i familien og omgangskredsen får store ting og store gaver. Begrundelsen er som regel, at det gør de andre børn jo også, og at de ellers vil blive holdt udenfor  Jeg vil nu hellere lærer mine børn at være principfaste og unikke, fremfor at være ligesom alle andre.

 

Ja, det er faktisk også et vigtigt aspekt af problemet! For hvis der netop er disse forældre som bare giver og giver, så kan de børn, som ikke får, hurtigt komme til at føle sig udenfor. Og den er rigtig svær - Jeg tror jeg vil gøre mig bedste for at fortælle min datter, hvorfor hun ikke får, og hvorfor det er vigtigt, at man selv sparer sammen til sine ting, selvom det self. er temmelig svært at forklare et barn

Ja, det spiller nemlig også ind - Dét med, at ens barn kan føle sig "udenfor", hvis ikke de også har "den seneste nye smarte thing"

Og at man som forældre også let kan føle sig nødt til at køre med på det ræs, hvor man "køber sig" frihed og kærlighed på materielle sager. DET VIL JEG IKKE AT DER SKER!!! Og at man flasher sin velstand gennem det børnene har/får, mv.
Måske i sidste ende for at ens barn netop IKKE skal føle sig udenfor!

Der er mange aspekter i det, egentlig....

Men den mest triste er nu nok den, hvor det rammer børnenes følelse af, at kunne deltage på lige fod med "alle andre", hvis ikke lige de ejer den der nyeste, seje ting!

JustAnotherName skriver:

Ja, det spiller nemlig også ind - Dét med, at ens barn kan føle sig "udenfor", hvis ikke de også har "den seneste nye smarte thing"

Og at man som forældre også let kan føle sig nødt til at køre med på det ræs, hvor man "køber sig" frihed og kærlighed på materielle sager. DET VIL JEG IKKE AT DER SKER!!! Og at man flasher sin velstand gennem det børnene har/får, mv.
Måske i sidste ende for at ens barn netop IKKE skal føle sig udenfor!

Der er mange aspekter i det, egentlig.
Men den kedeligste er den, hvor det rammer børnenes følelse af, at kunne deltage på lige fod med "alle andre", hvis ikke lige de ejer den der nyeste, seje ting!

Præcis.. Derfor ville det bare være så dejligt, hvis normen var, at børnene IKKE bare fik som det passede dem! Jeg tror "bare" man er nødt til at holde fast i sine principper og ikke give efter, for selvom dete r hårdt for børnene lige nu ikke at have den nyeste Nintendo DS, så er det endnu hårdere for dem i fremtid, når de sidder med en sindssygt dyr gæld, fordi de ikke kunne vente på at spare sammen.. Sådan skarpt sat op  

Frøken J. skriver:

Åh nej, det var dog skrækkeligt  Men det er faktisk en anden konsekvens, som jeg ikke har tænkt over, men nu du siger det. Synes nemlig jeg ser mange af de, som er super forkælede, også er sindssygt flabede overfor deres forældre. Det er så uhyggeligt at observere, og jeg kan virkelig krumme tæer over dte!

Hun forventer i hvert fald at alle hendes krav bliver opfyldt, og hun kender ikke til ordet nej. Så ja, hun er flabet og respektløs (måske hænger det også sammen med alderen, men det gør det ikke bedre)

Hun kan intet! Har aldrig prøvet at tørre et bord af, rydde op efter sig selv, eller tage en opvask! Hvis hun taber havregrynene på gulvet om morgenen når hun tager morgenmad går hun bare videre.

Hvordan filan skal hun nogensinde kunne klare et job? Eller et hjem?!

Mi skriver:

Jeg har også arbejdet siden jeg var 13 år og fik aldrig noget særlig med mindre jeg havde fødselsdag eller til jul. Mine piger får og vil også få lidt mere end mig, mest forbi jeg finder en masse ting brugt eller på genbrug som jeg så køber. Men det er småting som spil, diddle ting og lign.

De har selv sparet op til deres nintendo. For to år siden fik de kun penge i julegave, det havde de ønsket sig, for så kunne de købe en nintendo dsi. Det er en alt for stor gave for os at give dem.

De kommer helt sikkert også til at spare op til de store ting de vil have fremover, og kommer helt sikkert også til at have fritidsarbejde. De snakker allerede nu om at de gerne vil have arbejde engang når de bliver lige så store som deres kusiner, for at de kan tjene penge.

Jeg oplever også at børn i familien og omgangskredsen får store ting og store gaver. Begrundelsen er som regel, at det gør de andre børn jo også, og at de ellers vil blive holdt udenfor  Jeg vil nu hellere lærer mine børn at være principfaste og unikke, fremfor at være ligesom alle andre.

Det er sjovt...min søn på 14 år har aldrig udtalt ønske om at arbejde og dermed have penge, slet ikke...han ville være alt for genert, træt og teenagedoven til det lige nu, og det tager jeg helt roligt...

Jeg hars elv prøvet at gå med aviser men det syntes vi var kedeligt, så det droppede vi...men mon ikke det også handler om at se idéen i det...jeg havde ikke brug for pengene, havde intet forbrug, de få lommepenge, tror det var 20-30 kr om ugen, det var helt fint... Så lige med mig og min søn tror jeg det handler om at vi ikke har et forbrug, eller noget vi mangler eller savner.. 

Fik først job da jeg startede på HF og havde så råd til at flytte hjemmefra..

Håber det er ok jeg ikke lige svarer alle sådan individuelt, der kommer jo en del svar men det er virkelig dejligt at høre, at i har det på samme måde, for jeg troede egentlig det var en generel tendens at børn bare fik og fik  

Mine har så sandeligt lært, at man ikke bare får.
Selvfølgelig har vi forkælet dem til fødselsdage og jul, men ellers...så har de selv måttet spare sammen og bestille noget, hvis de også vil have de dyrere ting ud over hvad de har haft brug for.
Er man ikke tilfreds med en billig mobil..jamen så må man ud og tjene pengene til den dyrere...så enkelt er det.
Og jeg kan sige med sindsro..at alle mine unger er gode økonomer, og det glæder mig meget.

Kærligst
Sussie

Præcis.. Derfor ville det bare være så dejligt, hvis normen var, at børnene IKKE bare fik som det passede dem! Jeg tror "bare" man er nødt til at holde fast i sine principper og ikke give efter, for selvom dete r hårdt for børnene lige nu ikke at have den nyeste Nintendo DS, så er det endnu hårdere for dem i fremtid, når de sidder med en sindssygt dyr gæld, fordi de ikke kunne vente på at spare sammen.. Sådan skarpt sat op  

Ja!  Jeg er meget, meget enig med dig  

Eva. skriver:

Det er sjovt...min søn på 14 år har aldrig udtalt ønske om at arbejde og dermed have penge, slet ikke...han ville være alt for genert, træt og teenagedoven til det lige nu, og det tager jeg helt roligt...

Jeg hars elv prøvet at gå med aviser men det syntes vi var kedeligt, så det droppede vi...men mon ikke det også handler om at se idéen i det...jeg havde ikke brug for pengene, havde intet forbrug, de få lommepenge, tror det var 20-30 kr om ugen, det var helt fint... Så lige med mig og min søn tror jeg det handler om at vi ikke har et forbrug, eller noget vi mangler eller savner.. 

Fik først job da jeg startede på HF og havde så råd til at flytte hjemmefra..

Ja, det er jo næsten ligemeget, hvis man ikke har brug for pengene For mig er kernen blot at man ved, at hvis man så rigtig gerne vil have den X-box eller sådan noget, så må man gøre noget for det Men så længe man ikke har behov for alle de fancy ting, går det nok ud på et

Min bror har heller ikke noget arbejde, men er til gengæld en rigtig Joakim von And med sin økonomi og SU - Men han har heller ikke behov for en masse dyre ting, så det har nok meget at sige ift. job

Jeg er enig med de fleste her ... .. 

Men man ved jo aldrig når end små(nu) blir større . Man kan jo sagtens sige , "sådan vil jeg være" osv. men det kan sagtens nå og ændre sig ..