Har du penge, så må du få.. Men har du ingen, så må du gå.

Nu er der jo mange med børn herinde (obviously), og jeg kunne godt tænke mig at høre jer om jeres holdning til dyre ting og jeres kommende unge børn.

Vil i bare give og give, eller vil i lære dem, at de selv må spare op, hvis de vil have? Når de altså bliver gamle nok til selv at tjene penge. Naturligvis kan man godt give en god gave en gang imellem, men jeg synes bare efterhånden jeg kender så mange, som har fået så meget i hoved og røv, da de var unge, at de er komplet uansvarlige økonomisk som voksne.

Jeg kom til at tænke om det, fordi jeg lige læste om en teenager, hvis mor havde tilbudt hende den dyreste iphone, hvis hun brugte sin cykelhjelm. Og den slags går jeg bare SLET ikke ind for. 

Jeg har altid lært, at hvis jeg ikke havde råd, så måtte jeg spare op, så jeg kunne købe, når jeg havde pengene. Og det betyder også, at jeg har en god økonomi i dag, fordi jeg ikke køber ting, jeg ikke har råd til. Jeg er aldrig i minus, jeg har en god opsparing, en budgetkonto der fungerer osv.

Jeg har haft et fritidsjob siden jeg var 14, fordi jeg vidste, at ville jeg shoppe og have en masse fancy ting, så måtte jeg tjene pengene, så jeg havde råd.

De venner jeg har, som altid bare har fået og fået, hvis de plagede nok, eller fordi deres forældre lige ville forkæle dem lidt for tit, de har store økonomiske problemer. Vi taler tåbelige forbrugslån, minus på kontoen hver måned, og ingen anelse om, hvad en budgetkonto overhovedet er.

Jeg siger ikke, at ALLE ender sådan, og jeg siger ikke, at man aldrig må forkæle sine børn, men jeg synes man skal passe på, at det ikke tager overhånd, og at børnene lærer at stå på egne to ben. Som sagt, kan der sagtens være børn der lærer dette, selvom de får og får, men der er VIRKELIG mange, der ikke gør. Så kan det godt ske, at hjemmet er fyldt med Ikea-møbler, og min Ipod er en ældgammel sag, fordi jeg ikke har råd til en ny endnu, men jeg lever sku godt, og skal ikke stresse over min økonomiske situation, fordi jeg har lært at være ansvarlig omkring den.

Hvad siger i?

Jeg er kedelig at debattere med, for jeg er helt enig!

Vi har dog også brugt i mit barndomshjem, at hvis det var en stor ting (cykel fx, som man jo havde brug for, for at komme i skole/på job...) så sparede man selv halvdelen, og fik den anden halvdel.

AnneBJ skriver:

Jeg er kedelig at debattere med, for jeg er helt enig!

Vi har dog også brugt i mit barndomshjem, at hvis det var en stor ting (cykel fx, som man jo havde brug for, for at komme i skole/på job...) så sparede man selv halvdelen, og fik den anden halvdel.

Det synes jeg også er fornuftigt, for så lærer man jo stadig, at man selv skal give sin del Det er bare så farligt med at få alt hvad man peger på. Det minder mig sådan om et afsnit af luksusfælden, hvor et ungt par havde forgældet sig for flere millioner primært pga. pigen - Hun sagde selv, at hun var enebarn og havde været mega forkælet, og hun havde ingen realistisk sans hvad angår økonomi whatsoever  

Jeg er så enig med dig. Vi er, hvad jeg ved af, to i min klasse, der kommer fra hjem hvor vi må betalte husleje, betale egne udgifter og faktisk hjælpe til derhjemme. 

Resultatet af detter er for mig, at jeg har styr på mine penge, jeg kan faktisk lave mad og gøre rent, og jeg kender desuden penges værdi. Jeg VED at jeg må spare hvis jeg vil spendere. Og det gør jeg. Mit forbrug er meget, meget lavt fordi jeg altid ligger penge til side af de 1300 jeg nu har efter alt er betalt. Da jeg blev 18 fik jeg med det samme lagt budget og der var styr på det hele.

Man kan så vende det om; en af pigerne fra min klasse ved ikke hvad et budget er. Min kæreste ved ikke hvad et girokort er. Det er SÅDAN en kæmpe bjørnetjeneste.. 

(Ja, det bliver hårdt når jeg flytter sammen med min kæreste, jeg skal lære ham alt det han skulle have lært hjemmefra)
Jeg kunne skrive meget, meget mere, men sidderr jo med eksamen. (nej, læser ikke, forbereder mig mentalt) 

Jeg er opvokset med en mor der drak og når hun var fuld kunne jeg få hvad jeg peget på.

Og som en lille pige på 6 år og op efter, ja så vidste jeg ikke bedre end at udnytte det.

Det har også efterfølgende sat sine spor og jeg har betalt dyre lære pengen for det. I næste mdr kan jeg forhåbentlig sige.. Det var det..

Men jeg har fået øjnene op!

Vito får mange små gaver, som bliver købt ind imellem, men han forstår bestemt også et nej, og sådan ønsker jeg det fortsætte.

Jeg ønsker mine børn sætter pris på de små ting, og ikke bare tager hele hånden når noget bliver rakt frem mod ham. Vil gøre alt hvad jeg kan for at lære ham og de gode og mindre gode valg, og ikke alt bare kommer af sig selv, men at man må arbejde lidt for det

http://miniministeren.blogspot.com/

Frøken J. skriver:

Jeg er opvokset med, at jeg ikke fik hvad jeg pegede på. Det havde min mor simpelthen bare ikke råd til. Så jeg havde mit eget lille avis-job og senere hen et rengøringsjob, og så kunne jeg jo selv købe det jeg ville ha. Men det blev alligevel ikke til så meget, man er vel forsigtig med sine penge

Mark får heller ikke, hvad han peger på. Altså han får selvfølgelig gaver til jul og fødselsdag. Han fik en cykel i fødselsdagsgave fordi han trængte til en, og til jul får han en bærbar, hvis jeg når at få sparet op til en

Men han er jo endnu for lille til at få et fritidsjob, så indtil da, så køber jeg en større ting til ham en sjælden gang imellem. Det dyreste jeg har givet ham i løbet af hans 11 år var den her cykel, en ps2 og så den bærbare jeg er ved at spare op til ham nu. Det er jo ikke meget set over en 11-årig periode.

Men nej jeg er af den holdning, at det bestemt ikke er til nogen gavn, at forkæle sine børn. Jeg synes det er helt fint at lære dem, at man skal spare op til tingene, for ellers kan man ikke få dem. Og jeg er fuldstændig overbevist om at børn lærer at få en udemærket økonomi på den måde. Jeg håber aldrig nogensinde min søn gældsætter sig.

Dinna88 skriver:

Jeg er så enig med dig. Vi er, hvad jeg ved af, to i min klasse, der kommer fra hjem hvor vi må betalte husleje, betale egne udgifter og faktisk hjælpe til derhjemme. 

Resultatet af detter er for mig, at jeg har styr på mine penge, jeg kan faktisk lave mad og gøre rent, og jeg kender desuden penges værdi. Jeg VED at jeg må spare hvis jeg vil spendere. Og det gør jeg. Mit forbrug er meget, meget lavt fordi jeg altid ligger penge til side af de 1300 jeg nu har efter alt er betalt. Da jeg blev 18 fik jeg med det samme lagt budget og der var styr på det hele.

Man kan så vende det om; en af pigerne fra min klasse ved ikke hvad et budget er. Min kæreste ved ikke hvad et girokort er. Det er SÅDAN en kæmpe bjørnetjeneste.. 

(Ja, det bliver hårdt når jeg flytter sammen med min kæreste, jeg skal lære ham alt det han skulle have lært hjemmefra)
Jeg kunne skrive meget, meget mere, men sidderr jo med eksamen. (nej, læser ikke, forbereder mig mentalt) 

Ja, ikke mere læsning! Har jo sagt det!! 

Men ja, det er netop en forældres fornemmeste opgave at forberede sine børn på livets hårde tider, så de kan klare sig selv ud i fremtiden! Jeg kan personligt SLET ikke forstå, at man ikke har en budgetkonto, især ikke hvis man har periodevide faste udgifter. Man undgår jo netop den der: "Ååååh nej, skal jeg betale forsikringer?? Jamen det har jeg ikke råd til!", og jeg kan vitterligt sige, at alle jeg kender, som bare har fået og fået, hvis de bare lige blinkede sødt med øjnene, de har så massive problemer med at klare økonomien. Og det er virkelig en skam.. Som du siger, forældrene gør dem en massiv bjørnetjeneste

Er helt enig med dig..
Jeg gik med reklamer da jeg var 13 og fik fik job i føtex da dagen jeg blev 15 og kunne få sådan et job.. Og jeg var vild for at komme ud og lave noget, fordi jeg vidste det betød penge på kontoen og dermed kunne jeg spare sammen og købe ting..
Mine forældre har fra da jeg var max 10 år virkelig givet min bror og jeg indblik i deres økonomi, så det ikke bare var tys tys.. vi så hvad pengene blev brugt til.. derudover fik vi 600 kr hver måned.. Her skulle der købes alt hvad vi måtte mangle og skrive tingene ned på konvolutten.. det har givet mig SÅ meget.. jeg købte EN MASSE nips hår ting osv.. min bror købte måske et adidas bluse eller lignende.. Vi så virkelig hvad det vil sige og hvad tingene kostede.. når det så blev vinter og man skulle have sko og overtøj sv.. jamen så var det jo meget smart lige at spare lidt op til det, da det jo er dyrt osv..
Mine børn skal bestemt ikke have i hoved og..... De skal lære hvad tingene koster og at der ikke findes noget som kvik lån osv..
De må også ud med reklamer/aviser osv.. Selvfølgelig skal man hjælpe dem osv.. men synes det en virkelig vigtig ting at lære sine børn!!

numsefisk skriver:

Jeg er opvokset med en mor der drak og når hun var fuld kunne jeg få hvad jeg peget på.

Og som en lille pige på 6 år og op efter, ja så vidste jeg ikke bedre end at udnytte det.

Det har også efterfølgende sat sine spor og jeg har betalt dyre lære pengen for det. I næste mdr kan jeg forhåbentlig sige.. Det var det..

Men jeg har fået øjnene op!

Vito får mange små gaver, som bliver købt ind imellem, men han forstår bestemt også et nej, og sådan ønsker jeg det fortsætte.

Jeg ønsker mine børn sætter pris på de små ting, og ikke bare tager hele hånden når noget bliver rakt frem mod ham. Vil gøre alt hvad jeg kan for at lære ham og de gode og mindre gode valg, og ikke alt bare kommer af sig selv, men at man må arbejde lidt for det

Det gode er jo så, at du har lært noget nu og ved, at du må tage hånd om din økonomi, og din situation er måske også lidt anderledes - er ked af, at du har været ude for det!

Så er det bare godt, at du lærer din søn det, som du måske ikke selv har fået lært. For naturligvis skal der være plads til gaver af og til, det er slet ikke det, men børnene skal - efter min mening - også lære, at vil man viiiirkelig have noget, så må man også selv gøre noget for det