mænd.

Anonym skriver:

Jo, helt bestemt. Det har du fuldstændig ret i.

Jeg har det bare lidt sådan, hvis man har brug for at holde pauser for at finde ud af tingene, så kan man jo ligeså godt gå fra hinanden.

Skal måske lige sige at vores søn er 1 år. Så han ville ikke forstå det udover at vi ikke er hjemme self.

Det er altså ikke nødvendigvis sandt..

Rigtig mange par glemmer deres EGEN identitet og bliver fuldt ud et par og dermed kører de surt i tingene..

Et pusterum med savn og adskillelse kan virkelig åbne øjnene op, enten til at I er der hvor I bare skal skilles som venner, eller at I er der hvor I faktisk ikke kan undvære hinanden I har bare nogle ting I skal have arbejdet på...

Jeg vil ALTID vælge at gøre ALT hvad jeg kan for at få mit forhold til at fungere, og det mindste man kan gøre er (set med mine øjnene) at holde en "ferie" fra hinanden... det værste der kan ske er at I får bekræftet at I er ved at være ved slutpunktet, og er I det vil I jo nok spare hinanden en masse tid vil at bruge nogle uger væk fra hinanden.. 

SussieThyssen skriver:

Du kan jo ikke både have i pose og sæk.
Så du må nok gøre op med dig selv om du vil bruge resten af dit liv sammen med din mand, eller om du vil se at slippe og komme videre.
Og med at slippe mener jeg..at slippe helt uden jalousi og med plads til at han før eller siden vil finde en anden..og at du vil glæde dig over det.
Det andet du går og gør ved dig selv, er nemlig spild af både dit og hans liv.

Kærligst
Sussie

Inderst inde har jeg lyst til at være sammen med min mand, elsker ham mere end noget andet

men, jeg føler bare at vores forhold ikke går op i andet end skænderi'er.

det enste tidspunkt vi har det "godt" og snakker sammen, er lige op til sex, eller efter sex. Ellers sidder han konstant og ser tv, eller er ude sammen med hans kammarater. Han er 25.

.. vi laver aldrig noget hyggeligt sammen som en familie... eller bare mig og ham for den sags skyld..

Anonym skriver:

Det kan de nemmelig.

Men, jeg har bare heller ikke lyst til at bo hos andee i 1-2 uger. Det ville jeg slet ikke kunne holde ud.

...

jamen hvis du vil prøve at give forholdet en chance er du jo nød til det for du kan jo ikke tro du kan og få alt ved bare at side og kigge ud af vinduet, har du snakket med din mand om det? hvis ja hvis syntes han om tingene

i et forhold er der jo oppe og nedture men nedturne skal man jo kunne løse sammen

MorTilJanuar skriver:

Det er altså ikke nødvendigvis sandt..

Rigtig mange par glemmer deres EGEN identitet og bliver fuldt ud et par og dermed kører de surt i tingene..

Et pusterum med savn og adskillelse kan virkelig åbne øjnene op, enten til at I er der hvor I bare skal skilles som venner, eller at I er der hvor I faktisk ikke kan undvære hinanden I har bare nogle ting I skal have arbejdet på...

 

Jeg vil ALTID vælge at gøre ALT hvad jeg kan for at få mit forhold til at fungere, og det mindste man kan gøre er (set med mine øjnene) at holde en "ferie" fra hinanden... det værste der kan ske er at I får bekræftet at I er ved at være ved slutpunktet, og er I det vil I jo nok spare hinanden en masse tid vil at bruge nogle uger væk fra hinanden.. 

Jeg er ret sikker på at efter 1-2 dage, ville vi begge tag hjem.

jeg kan ikke være en uge- eller to, uden ham. og omvendt(det ved jeg)

- jeg vil bare så gerne snakke om tingene, men jeg skal bare trække alt ud af ham.

Anonym skriver:

Inderst inde har jeg lyst til at være sammen med min mand, elsker ham mere end noget andet

men, jeg føler bare at vores forhold ikke går op i andet end skænderi'er.

det enste tidspunkt vi har det "godt" og snakker sammen, er lige op til sex, eller efter sex. Ellers sidder han konstant og ser tv, eller er ude sammen med hans kammarater. Han er 25.

.. vi laver aldrig noget hyggeligt sammen som en familie... eller bare mig og ham for den sags skyld..

Jamen så gør da noget ved det.
Sig til ham:

- skat på lørdag så....

Og få så trolden afsat og gå på Jensens Bøfhus og i biffen..eller lej et par gode film, få afsat trolden..lav en hyggelig middag og gerne sammen..smid en madras på gulvet og råhyg så med jordbær og champagne...så skal du bare se

Anonym skriver:

Jeg er ret sikker på at efter 1-2 dage, ville vi begge tag hjem.

jeg kan ikke være en uge- eller to, uden ham. og omvendt(det ved jeg)

- jeg vil bare så gerne snakke om tingene, men jeg skal bare trække alt ud af ham.

Man kan hvad man vil, og vil man rede sit forhold så kæmper man sig igennem det og kommer ud over de 1-2 dage... 

Ofte handler det om tryghed - derfor man hurtigt vil tilbage.. tryghed og savn kan ofte misforståes... så længere adskillelse vil du kunne mærke ordentligt efter..

men hvis du ikke ønsker at give det et forsøg for at få jeres forhold op så kan jeg ikke rigtig sige så meget andet end masser af tanker og held og lykke herfra 

SussieThyssen skriver:

Jamen så gør da noget ved det.
Sig til ham:

- skat på lørdag så....

Og få så trolden afsat og gå på Jensens Bøfhus og i biffen..eller lej et par gode film, få afsat trolden..lav en hyggelig middag og gerne sammen..smid en madras på gulvet og råhyg så med jordbær og champagne...så skal du bare se

Ville ønske han kom og sagde det til mig.

. jeg har spurgt (en del gange) efterhånden om vi ikke skullle tag ud og spise, i biffen også hjem bagefter og være alene.

Og "jojo, skal vi nok finde ud af" men, der sker bare aldrig noget..

- og bliver bare så træt af at gentage mig selv..

Anonym skriver:

Ville ønske han kom og sagde det til mig.

. jeg har spurgt (en del gange) efterhånden om vi ikke skullle tag ud og spise, i biffen også hjem bagefter og være alene.

Og "jojo, skal vi nok finde ud af" men, der sker bare aldrig noget..

- og bliver bare så træt af at gentage mig selv..

Så planlæg det selv og hiv fat i ham..og så kravler du ellers op på skødet af ham..nusser ham kærligt i håret og siger:
-Skat..elsker du mig? Vil du gerne beholde din kone? For så må du vist hellere se at vågne op af vinterdvalen og begynde at vise lidt interesse...for det forekommer mig, at du er ret ligeglad med mig og vores forhold. Og jeg bryder mig overhovedet ikke om at blive taget som en selvfølge!!!
og så kysser du ham kærligt.
Så kan han tænke videre over det.

Jeg er enig med Sussie. Det er dig der har brug for forandring og fornyelse - så er det også dig der må skabe den. Du kan ikke forvente at han skal tage initiativet når han ikke har behovet (eller han er for doven ;-)

Sæt en dato. Sig til ham at nu har du bestilt bord på den og den restaurant og afsat jeres barn og nu skal I have en super hyggelig aften. Prøv også at tage med i dine overvejelser hvad HAN ville kunne tænke sig på sådan en aften. Hvis I f.eks skal i biffen - lad være med at bestille billetter til den romantiske komedie, men bestil til en film du tænker kan være noget for ham. 

Det gode gamle ammestueråd om at man ikke skal gå fra hinanden når man har børn under to år, fordi forholdet bare BLIVER mere havregrød end champagne i de år, har nok noget på sig ;-) Og man skal selv gøre en indsats, ellers sker der ikke noget.

Pøj pøj med det.

Anonym skriver:

Det kan de nemmelig.

Men, jeg har bare heller ikke lyst til at bo hos andee i 1-2 uger. Det ville jeg slet ikke kunne holde ud.

...

Så bliv hjemme med din søn, og lav en aftale med manden om at HAN bor hos sine forældre, søskende eller en kammerat i den næste uges tid .... Så du kan få lov til at mærke dine følelser, og finde afklaring på, hvad der skal ske for fremtiden!