Fra Avisen.dk
Der er ikke megen hjælp at hente fra kommunen, når børn eller unge er i nød.
Det er i hvert fald den følelse, som både skolelærere, socialrådgivere, pædagoger og læger oplever.
De føler sig derfor nødsaget til at gå uden om den kommunale socialforvaltning i sager om for eksempel seksuelt misbrug, vold og anden form for omsorgssvigt. I stedet slår de alarm til statens vagthund, Ankestyrelsen, skriver Politiken.
Ofte er det et udtryk for manglende tillid til kommunens egen indsats over for børnene.
Siden 2006 er antallet af underretninger om truede børn og unge til Ankestyrelsen tredoblet: I 2006 fik Ankestyrelsen 67 underretninger, sidste år steg det til 100, men styrelsens chef, Henrik Horster, skønner, at tallet for i år lander på 170 henvendelser.
"Det kan være skolelærere, der siger: Vi har nogle børn, vi er bekymrede for, og vi synes ikke, at kommunen gør nok. Det kan også være læger eller sygeplejersker eller andre fagpersoner omkring børnene, som siger: Nu har vi underrettet kommunen, men der sker ikke så meget. Den slags henvendelser er klart i stigning," fortæller ankechefen.
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post har ikke kendt til stigningen i direkte henvendelser til Ankestyrelsen om udsatte børn og unge, men hun er ikke overrasket over billedet.
Hun peger på, at manglende økonomiske ressourcer kan være med til at forhindre socialrådgiverne i at foretage de nødvendige foranstaltninger for børnene.
"Jeg tror, at fagpersoner ude i kommunerne taler sammen og aftaler at gå til Ankestyrelsen. De føler sig afmægtige," siger hun.
Anmeld
