Min søn får raseri anfald :( ?

Hej de damer.

Min søn på 2 1/2 år har i et stykke tid fået nogle raseri anfald hvor han flipper ud over ingenting og hvis man bare siger noget til ham såsom, ''sid pænt'' eller ''spis ordenligt'' med en pæn tone, så begynder han og skabe sig og vil ikke spise mere eller begynder og sparke med benene hvis han sidder i en højstol eller lægger sig på gulvet og bliver fornærmet.
Og i går da han ville have en tår af min saftevand som jeg havde i en flaske så siger jeg ''vent, mor åbner den lige så du ikke spilder'' med en pæn tone og så flipper han en kriger. Han gik fuldstændig amok med at skrige så det kom helt nede fra storetåen. Det gik så meget over gevind at jeg med frustration skriger ham i hovedet og går. Og det stopper ham selvfølgelig ikke. Så faren lægger ham op i seng i et lille stykke tid hvor vi så tager ham ned igen og der er han stadig ikke færdig med at være sur. Han skreg dog ikke mere men han græd og ville ikke snakke med os så vi ignorerede ham bare indtil han kaldte på os. Og der ville han ikke engang komme hen til os selvom han kaldte på mig. Først efter han havde kaldt 5 gange hvor jeg havde svaret ham alle gange og spurgt om han vil op til mor.
Og til sidst kom han op til mig hvor jeg satte mig i sofaen og krammede ham i 10 min hvor han så faldt helt til ro.

Men det jeg tænker på er om hvor i alverden han får de raseri anfald fra og hvorfor?

han har vel ramt trodsalderen? Det er noget de fleste børn skal igennem og er helt normalt, han er ved at løsrive sig fra dig, opdager at han er sin egen person og at hans handlinger får ting til at ske.

Jeg synes så din måde at takle det på er helt hen i vejret, at skrige ham i hovedet og ignorere ham er ikke iorden uanset hvor frustreret du er. Måske du skulle prøve at tale roligt til ham, fortælle ham at du godt kan forstå hans vrede og at det er ok at blive vred og så måske sige til ham at du er her og at han bare kan sige til når han er klar til at tale igen.

Jeg kan foreslå at læse politikens bog om barnet, der står masser af gode råd til alle udviklingsstadier. Pas på dit temperament, det smitter.

Vi har lige været igennem det samme med vores datter, det gik over af sig selv 

Bryndis skriver:

Hej de damer.

Min søn på 2 1/2 år har i et stykke tid fået nogle raseri anfald hvor han flipper ud over ingenting og hvis man bare siger noget til ham såsom, ''sid pænt'' eller ''spis ordenligt'' med en pæn tone, så begynder han og skabe sig og vil ikke spise mere eller begynder og sparke med benene hvis han sidder i en højstol eller lægger sig på gulvet og bliver fornærmet.
Og i går da han ville have en tår af min saftevand som jeg havde i en flaske så siger jeg ''vent, mor åbner den lige så du ikke spilder'' med en pæn tone og så flipper han en kriger. Han gik fuldstændig amok med at skrige så det kom helt nede fra storetåen. Det gik så meget over gevind at jeg med frustration skriger ham i hovedet og går. Og det stopper ham selvfølgelig ikke. Så faren lægger ham op i seng i et lille stykke tid hvor vi så tager ham ned igen og der er han stadig ikke færdig med at være sur. Han skreg dog ikke mere men han græd og ville ikke snakke med os så vi ignorerede ham bare indtil han kaldte på os. Og der ville han ikke engang komme hen til os selvom han kaldte på mig. Først efter han havde kaldt 5 gange hvor jeg havde svaret ham alle gange og spurgt om han vil op til mor.
Og til sidst kom han op til mig hvor jeg satte mig i sofaen og krammede ham i 10 min hvor han så faldt helt til ro.

Men det jeg tænker på er om hvor i alverden han får de raseri anfald fra og hvorfor?

Jeg er i gang med fuldstændig det samme og har reageret nøjagtig som dig. Min pige er 3.5 år og det har været sådan i lang tid syntes jeg.

Jeg er fuldstændig afmægtig og aner ikke hvad jeg skal gøre..

Så lytter lige med her

I er de voksne...med et sprog og med muligheder for at sætte ord på alt...han er et lille barn der får mere og mere forståelse af verden omkring sig, men slet ikke er i stand til at rumme alt og ejheller sætte ord på. Hvorfor smider I ham væk eller bliver gal på ham over han reagerer....sig da stille til ham at du sørme godt kan se han bliver gal og det er ok men du skal lige åbne saftevanden..feks...han skal da ikke smides væk eller råbes, men rummes.(at råbe af børn fordi de ikke må råbe??) Alle følelser er ok og det må I vise ham. reaktionen på feks frustration er jo selvfølgelig en anden som 2 årig end som 10 årig, men det skal nok kommme. Og skal han lære at det er målet, så skal I somme rollemodeller da ikek råbe.

Og så den der med at sige sid ordenligt, spis pænt...det er på ingen måde konkret for børn...hvad er ordenligt, hvad er pænt? Sig til ham hvad du forventer...sæt dig ned, eller spis med gaflen, så han ved hvad du forevnter.

Og bare rolig, alt er kun faser når det handler om børn...og så må man støtte og vejlede dem igennem..og huske at de ikke gør det for at genere os og at de ikke ved fra start eller kan fra start det vi kan som voksne.

Knus..

Eva. skriver:

I er de voksne...med et sprog og med muligheder for at sætte ord på alt...han er et lille barn der får mere og mere forståelse af verden omkring ham, men slet ikke er i stand til at rumme alt og ejhellers ætte ord på. Hvorfor smider I ham væk eller bliver gal på ham over han reagerer....sig da stille til ham at du sørme godt kan se han bliver gal og det er ok men du skal lige åbne saftevanden..feks...han skal da ikek smides væk, men rummes. Alle følelser er ok og det må I vise ham. reaktionen på feks frustration er jo selvfølgelig en anden som 2 årig end som 10 årig, men det skal nok kommme.

Og så den der med at sige sid ordenligt, spis pænt...det er på ingen måde konkret for børn...hvad er ordenligt, hvad er pænt? Sig til ham hvad du forventer...sæt dig ned, eller spis med gaflen, så han ved hvad du forevnter.

Og bare rolig, alt er kun faser når det handler om børn...og så må man støtte og vejlede dem igennem..og huske at de ikke gør det for at genere os og at de ikke ved fra start eller kan fra start det vi kan som voksne.

Knus..

MEGET ENIG.... Du beskev fuldstændig hvad jeg ville skrive...

jette1983 skriver:

han har vel ramt trodsalderen? Det er noget de fleste børn skal igennem og er helt normalt, han er ved at løsrive sig fra dig, opdager at han er sin egen person og at hans handlinger får ting til at ske.

Jeg synes så din måde at takle det på er helt hen i vejret, at skrige ham i hovedet og ignorere ham er ikke iorden uanset hvor frustreret du er. Måske du skulle prøve at tale roligt til ham, fortælle ham at du godt kan forstå hans vrede og at det er ok at blive vred og så måske sige til ham at du er her og at han bare kan sige til når han er klar til at tale igen.

Jeg kan foreslå at læse politikens bog om barnet, der står masser af gode råd til alle udviklingsstadier. Pas på dit temperament, det smitter.

Det er heller ikke normalt at jeg skriger sådan af ham . Fortrød det da med det samme jeg havde gjort det. Men jeg fik bare sådan et chok over at han kunne finde på og være sådan for det er ikke sådan jeg kender min dreng. Og vi ignorere ham heller ikke normalt. Vi vidste bare ikke lige hvordan vi skulle tackle den situation.
Og vi prøver altid på at snakke roligt med ham når vi kan mærke på ham at han er ved og blive sur men det hjælper ikke en dyt.

Hvordan sletter man lige et indlæg igen?

Skrev ikke dette indlæg for at blive kritiseret over at jeg en enkel gang kom til at råbe min søn i hovedet og at vi lige ignorerede ham i et par minutter fordi vi ikke vidste hvordan vi skulle tackle det.
Og her i huset siger vi sid pænt og spis ordenligt hvis det ikke bliver gjort og det ved han godt hvad betyder!!

Sådan har mine unger også reageret.

Hos os har det hjulpet rigtigt meget at vi ændrede vores måde at tale til dem på. Altså at vi blev mere anerkendende i vores måde at snakke med ungerne.

Vi arbejder rigtigt meget med I Favn principper herhjemme, og det virker fantastisk i forhold til os og vores børn. Du kan læse lidt om det her --> I Favn

Klik på linket "Børn" ude i menuen, og vælg "Forstå din 1-3 årige". Der står rigtigt mange gode råd som i hvert fald gør forskellen herhjemme

Thalia skriver:

Sådan har mine unger også reageret.

Hos os har det hjulpet rigtigt meget at vi ændrede vores måde at tale til dem på. Altså at vi blev mere anerkendende i vores måde at snakke med ungerne.

Vi arbejder rigtigt meget med I Favn principper herhjemme, og det virker fantastisk i forhold til os og vores børn. Du kan læse lidt om det her --> I Favn

Klik på linket "Børn" ude i menuen, og vælg "Forstå din 1-3 årige". Der står rigtigt mange gode råd som i hvert fald gør forskellen herhjemme

Mange tak
Det var noget jeg godt kunne bruge