Er gal og frustreret

Rockertand skriver:

Arh, hvor er det træls for dig lige nu, op med humøret

Nu kommer der endnu en hade-bemærkning:

"Vent du bare".....om 1 år sidder du selv og bider dig i læben, når du har fyret en lignende bemærkning af til en spritny førstegangsgravid - det er simpelthen en lov, at kvinder på et eller andet tidspunkt får fyret en mere eller mindre uheldig bemærkning af om emnet - og det bunder jo i, at man selv har været igennem det hele og gerne vil dele ud af erfaring - at det så tit ender med en irriterende kommentar, eller det bliver opfattet forkert, - det er jo så ikke så godt.

Håber, at du fik afløb og har det lidt bedre nu, SMIL  

MorTilJanuar skriver:

jamen forstår dig fuldt ud.. er studerende og har en der mente vi bare kunne købe en lejlighed som vi kun skal bo i for 2 år inden vi skal ud og købe en gård og jeg havde det bare sådan, oooohm nej for jeg har en husleje på 5500 med alt forbrug, det kan jeg ikke have i en ejer lejlighed medmindre den er mikro lille også kom den bare "Ej det er jo altså at spilde sine penge og det gør man ikke når man har et barn" aaaaaargh kunne have revet hende i håret over det... det er som om at nye mødre glemmer A L T om hvad dvs at være gravid..

Men op med humøret og husk at det er kun OS SELV der bestemmer hvordan vi gør 

Ej hvor lyder det bare skide dumt  Stakkels dig! Man er jo nødt til at træffe de valg, som er realistiske for én selv, og det skal andre altså ikke blande sig i. Økonomien har folk også kommenteret her: "Jaaa men er du KLAR Over hvad børnepasning koster? I er jo ligesom studerende" - Øh ja! Vi kan få halvt økonomisk friplads og få betalt 50% ! Og når alle de månedlige udgifter er betalt, inkl. til børneopsparing, børnepasning og børneting + penge til min egen opsparing har jeg stadig 1000 kroner til overs. Så folk skal da bare tie stille  

Rockertand skriver:

Lige umiddelbart lyder det også meget negativt med de kommentarer, du giver eksempler på - essensen i dem kan jeg sagtens følge, men ikke måden de er formuleret på, det er ikke i orden.

Jeg lavede mange fejl som førstegangsgravid og har lært af dem og videregiver dem gerne til nygravide, hvis de spørger, men vil nu selv mene, at jeg gør det på en noget pænere formuleret måde.

Derudover er det din ret som kvinde og førstegangsmor at lave dine egne fejl og lære af dem - og hvis dine omgivelser ikke vil respektere det, så må du bede dem lukke en vis ting....

Det er nemlig dét! Dels er det måden folk siger det på, og dels er det det faktum, at jeg rent faktisk ikke har spurgt om de "råd". Især herinde, skal en skeptisk kommentar lige efterfølges af "" eller "" over ens valg, og jeg begriber det ikke. Foruden dem  i den virkelige verden..

Vi gør tingene på vores måde, og lærer vi af vores fejl, jamen så har vi netop lært noget til næste barn! Det burde folk respektere

Hjalp det så at få "luftet ud"???

jeg kan nu godt forstå dig.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Hjalp det så at få "luftet ud"???

jeg kan nu godt forstå dig.

Kærligst
Sussie

Egentlig ikke  Er meget træt af mit humør for tiden. Er hele tiden i dårligt humør, meget irritabel og vred. Og alle kommentarerne gør det bare ikke bedre.. Er træt af jeg ikke bare kan være glad og tilfreds, har jo alt jeg kunne ønske mig, og synes det er synd for min mand..

Anonym skriver:

Egentlig ikke  Er meget træt af mit humør for tiden. Er hele tiden i dårligt humør, meget irritabel og vred. Og alle kommentarerne gør det bare ikke bedre.. Er træt af jeg ikke bare kan være glad og tilfreds, har jo alt jeg kunne ønske mig, og synes det er synd for min mand..

Ja..og for din lille bebs.

Men...jeg håber da at du snart finder det gode humør frem igen..nogle har det ikke så superfedt med at være gravid..de bliver vitterligt ret følsomme og smågnavne af at være det. (har altid selv haft det sådan de første 3 mdr..og kunne i realiteten ikke holde mig selv ud)
Men cheer up sveske...prøv at holde fast i de lyse timer..og tag evt en lille pause herinde fra..det kunne måske være det, du trænger til??
Blot en tanke.

(Knus fra en som prøver at være positiv og ikke virke alt for overklog)

Hej,

jeg er ikke så langt i graviditeten. Vil vil vente så længe som muligt med at fortælle nogen, at "vi" er gravide. Og det er netop for at slippe for "dårlge" kommentarer. Før vi fik besked om at det er en højrisikograviditet var vi også enige om at vente så længe som muligt. Andre mennesker kan være irriterende og bedrevidende - og især dem, der står én nærmest.

MEN

Du er selv lidt inde på det i starten - måske er det dig. Nu siger du, at du måske er på vej ind i en fødselsdepression. Det ved jeg ikke, men dine hormoner spiller dig nok et pus. Jeg har da læst kommentarer fra andre herinde, der skriver, at de er meget irritable.

Jeg kan også være lidt nærtagende og kun høre det negative i det folk siger - især hvis det er nogen jeg ikke respekterer - så skal de da slet ikke komme og være kloge. Jeg har lært, faktisk via mit job, at tage det roligt. Jeg har et service job og SKAL være smilende og venlig - Uanset hvad.

Jeg læste engang en længere artikel på nettet om at gøre livet lettere for sig selv. Essensen var, at man istedet for at tænke NEJ, skal tænke JA. Smil og tænk JA....salig er de uvidende :-) Vær overbærende. Tænk inden i dig selv, med et smil på læben, hun ved ikke hun står og sårer mig - hun ved ikke bedre. Come on. Ingen (få) ville jo gøre det med vilje. 

Jeg skriver dette - ikke for at være bedrevidende, men for at prøve at give dig et værktøj. Du skrev, at det ikke rigtig hjalp at komme ud med det - og de mange krammere og forståelse herindefra hjælper nok også kun lidt.

Det koster energi og slider på kroppen at gå og være sur og irriteret. Det går kun ud over dig selv. Jeg tager en dyb indånding. Nogen gange svarer jeg bare ikke på "dumme" kommentarer. Andre gange har jeg overskud til at give et svar, så den gode stemning bevares.

Jeg håber, du kan bruge det.

kram Moms

Forstår dig godt. Selvom jeg ikke selv var ude for det. 
Knægten er født i Sverige og vi boede deroppe under hele graviditeten, så der var ikke rigtig nogen der kunne sige noget til den måde vi gjorde tingene på.

Men vil sige en ting: Er det ikke bare fantastisk at have en nem graviditet?

Jeg havde en (forholdsvis) nem graviditet. Ingen kvalme, ingen problemer med mad hverken på den ene eller den anden måde. Hyggede mig bare med at maven stille og roligt voksede og spiste hvad jeg lystede  Det eneste jeg sådan kan sætte finger på ved min egen graviditet var at jeg døjede med en del halsbrand de sidste 2-3 måneder og så havde jeg ondt ved bækkenet når jeg gik for meget. Men eller havde jeg det godt og passede mit arbejde fremtil 4 uger inden termin hvor jeg havde valgt at gå på barsel.

Det er da skønt at have en nem graviditet uden nogle gener.

Og vil da også lige sige: det må da være skønt at have næsten alle tingene på plads inden den lille kommer ud. Så kan man jo rigtig nyde den lille når den kommer Sådan havde vi det også, og det var fedt. Skulle slet ikke tænke på noget, for vi havde det hele hjemme.

Du får lige en stor 

Og se da om du ikke kan lukke ørene når de dumme personer snakker til dig om graviditet. Eller undgå at omgås med dem 

Du skal nyde din graviditet og du skal nyde at være forberedt 

Hvor kan jeg bare alt for godt forstå dig!

Jeg synes det har været så svært, at ALLE mennesker har en mening til, hvad jeg skal gøre, hvordan jeg skal leve, og generelt til ALT hvad jeg gør... Det er skide hårdt hele tiden at få fomanet, at min gravidsitet slet ikke er normal, eller at jeg har taget aalt for meget på, eller at jeg bare skal vente til fødslen. Så ved jeg, hvad smerte er. Jeg har desuden bækkenløsning, og så skal jeg jo KUN ligge på min sofa, og intet kunne lave. Så jeg skal have dårlig samvittighed, hver gang jeg kæmper mig op og tager en tur ud og er social, eller bare på indkøb..

Jeg gik næsten ned på det i starten.. Men det kan ikke nytte noget. Jeg skal lære at sige fra. For folk vil blive ved med at blande sig, også efter jeg har født. Så jeg har fået vendt det til en udfording. Folk gør det ikke for at køre mig ned, de ved bare ikke, at det går mig så meget på.

Måske du kunne prøve at sige til folk, at du faktisk ikke bryder dig om, at de skal tale sådan til dig? Og få sagt fra, når de så alligevel kommer til at sige det

Jeg har været glad for at sige, at det er min krop, og min graviditet, og det er mig, der kan mærke at det hele er okay, og som det skal være.

Håber du har fået det bedre efter at sove pådet

Anonym skriver:

Hold OP jeg er træt af det! Jeg skal ikke afvise, at i forvejen er på vej ind i en før-fødsels depression eller sådan noget, men hold OP jeg er ved at blive f'ing sindssyg af, at alle skal være så forbandet bedrevidende i min graviditet og bare aldrig opmuntrende! Jeg FORSTÅR det ikke, og jeg kan bare mærke jeg bliver mere og mere gal for hver dag der går. Det er ikke kun i det virkelige liv, også herinde! (Ps. jeg er over halvvejs i graviditeten)

"Arj, jeg tror ikke det var liv du mærkede, det er aaalt for tidligt ift. hvornår jEG mærkede liv"

"Arj, du har da alt for meget babytøj "

"Jajaaa, det kan godt ske du har det fantastisk nu, men bare vent, du ender sikkert med at få det skidt. Jeg havde det også fint på det tidspunkt i graviditeten, men endte med at være mega syg" 

"Altså sådan synes jeg ikke man skal indrette et børneværelse"

"Hvorfor vil i ikke fortælle jeres babynavn? Har mere respekt for folk der tør stå ved deres kommende børns navne og er ligeglade med andres mening"

"Jaaa, jeg ved ikke rigtig om din mave ser gravid ud eller tyk ud"

"Ja, NU skal du høre hvordan JEG ville gøre det under fødslen, jeg har nemlig prøvet det"

HOLD.NU.KÆFT! Når man ikke har BEDT om alle de der forbandede bedrevidende råd, hvorfor fanden i helvede skal man så have dem smidt i hovedet KONSTANT?

Hvorfor kan folk ikke respektere, at man gør tingene forskelligt, og at der er forskelle på graviditeter? Hvorfor er det så SVÆRT at være opmuntrende og sige: "Fuck hvor er det dejligt at høre, at du bare har det fantastisk" eller "Hvor er det fedt, at du er ved at have styr på babyudstyret" osv? Hvorfor, hvorfor, hvorfor, skal det være konstante kritiske kommentarer?

Er seriøst ved at nå punktet, hvor jeg har svært ved at nyde min graviditet, fordi jeg DAG efter DAG efter DAG skal have smidt disse "velmendende" råd og kommentarer i hovedet, når jeg ikke har bedt om dem, og ikke EN er i stand til at glæde sig for mig, nej nej, man skal bare pilles ned.

Beklager det vrede indlæg, jeg har bare nået et ultimativt frustrationspunkt. Jeg er så gal og frustreret og dårligt humør hele tiden, fordi ingen kan finde ud af at være bare LIDT positive. 

OP MED HUMØRET og stort  herfra.

Nu vi er ved det...

3 uger efter jeg var blevet mor var mig og kæresten nede i den lokale føtex. Da møder jeg en bekendt der har en pige omkring 1 år. Så kommer hun hen og spørger om hun må kigge ned i barnevognen, og selvfølgelig må hun da det, og min datter ligger og sover. 

Så spørger hun, er hun altid så nem??? hvilket jeg i sig selv synes er et mærkeligt spørgsmål.. men svarer at søvnbehovet får hun hvertfald dækket

Så bare vent til du får nummer to og måske tre, og den ene så vækker den anden bla bla ....

UNDSKYLD MIG  men hvor ved du det fra.....Det var også hvad jeg svarede.....