Hej piger, hvad følte i da i havde født?

Rosa skriver:

Jeg kan ærligt sige at min overvældende følelse den første korte stund var DYB TAKNEMMELIGHED! Tak-tak-tusind-tak fordi du endelig kom UD af mig og jeg ikke længere skal have veer!!!  Og så kom den store nysgerrighed lige så stille, og man undersøger de små fingre og tæer, og den lille er så fremmed, så man leder efter små tegn på at det virkelig er "dig som jeg kender inde fra maven"  F.eks. kunne jeg "kende" hans venstre hæl som havde gnubbet sig frem og tilbage under mit ribben i ugevis - foden var helt bøjet op ad benet de første par uger  Mens man undersøger den lille bliver man mere og mere blød om hjertet - og begynder ligeså stille at føle kærlighed på en ny måde - nu er den ligesom "virkelig".

Og så kommer trætheden og lettelsen for alvor over at det er overstået og den lille er sund og rask, og man vil bare sove og samle energi til at begynde at være den mor man drømte om (og blive sig selv ovenpå den vanvittige oplevelse som en fødsel er). 

ja det var en meget smuk beretning

WishForaMiracle skriver:

Hej Piger.

Jeg har længe tænkt på hvor fantastisk det bliver når man endelig kan kalde sig for mor.

Hvordan havde i det da jeres nyfødte blev lagt op til jer for første gang? er glæden virkelig så ubeskrivelig at man slet ikke kan sætte ord på? kan man overhovedet forberede sig på glæden og det at blive mor?

 Fra Michelle

Nej...man aner ikke hvordan det føles før man har prøvet..det er bare....ubeskriveligt. 
En lykke større end noget andet.

Kærligst
Sussie

Første gang var min umiddelbare følelse lige da han kom ud at nu måtte de godt tage ham væk (han lå skæv i bækkenet og jeg kunne næsten ikke få ham ud)... 2 sek efter tænkte jeg: hvorfor græder han ikke?? Er der noget galt! Vildt man kan have så modstridende følelser...

2. Gang var det glæde med det samme da hun havde været presset i ilt på grund af meget kort navlesnor og fødselen havde kun taget 1 time og 3 kvarter...

Tror alle følelser er legale og normale... Det kommer meget an på hvilke forventninger man har og hvordan det går...

WishForaMiracle skriver:

Hej Piger.

Jeg har længe tænkt på hvor fantastisk det bliver når man endelig kan kalde sig for mor.

Hvordan havde i det da jeres nyfødte blev lagt op til jer for første gang? er glæden virkelig så ubeskrivelig at man slet ikke kan sætte ord på? kan man overhovedet forberede sig på glæden og det at blive mor?

 Fra Michelle

Ja glæden ER virkelig så stor at det ikke kan beskrives! Det var det korte men korrekte svar i mit tilfælde! Alt det dårlige du nogensinde har oplevet igennem hele dit liv forsvinder bare fuldstændig i det du ligger med din baby for første gang. Det KAN ikke beskrives

WishForaMiracle skriver:

Hej Piger.

Jeg har længe tænkt på hvor fantastisk det bliver når man endelig kan kalde sig for mor.

Hvordan havde i det da jeres nyfødte blev lagt op til jer for første gang? er glæden virkelig så ubeskrivelig at man slet ikke kan sætte ord på? kan man overhovedet forberede sig på glæden og det at blive mor?

 Fra Michelle

Jeg var meget klar til at tage hende i mine arme og holde hende og kigge meget på hende, men det gik ikke helt op for mig at jeg endelig var blevet mor efter 39 timers veer
Tror det er meget forskelligt.. Er normalt total tude-kiks ved det mindste, så utroligt jeg ikke tudede da jeg fødte hende, men det har jeg så indhentet siden

Hej 

Ka huske jeg var enormt fattet og græd på ingen måde. Jordmoderen tog ham hen og kiggede på ham, tørrede ham mv og der havde jeg stadig ikke set ham endnu. Det gjorde mig ikke noegt for ville godt have han blev kigget på af en, der vidste bedre om han nu var ok og alt det der. Jeg vidste end ikke det var en dreng endnu fordi kæresten stod deroppe med jordmoderen. Men jeg ventede bare pænt og da han så kom i mine arme var jeg næsten lidt bange for at holde ham, han så jo så skrøbelig ud. Men var lettet og glad og som timerne gik lå jeg bare og kiggede på ham konstant. Man er bare så overvældet over, at det her lille væsen er kommet ud til en og det er den mest fantastiske følelse at opleve og man ved bare at man vil gøre alt for den lille person. Det er en utrolig følelse at elske noget så højt og det er fantastisk at opleve en fødsel. Man føler bare man kan klare alt bagefter.. 

Jeg kan godt sætte mig ind i alle de forskellige følelser i snakker om. jeg håber at jeg selv kommer til at føle en del af dem og bliver lige så overvældet og lykkelig. glæder mig til den dag kommer..

- Jeg har aldrig været så lykkelig som da Emil kom op på min mave da jeg fødte ham! det er helt ubeskriveligt, jeg græd af glæde, og kunne bare mærke på min kæreste og mig selv at det her var helt rigtigt! <3 - for mig var det den største oplevelse nogensinde og glemmer den ALDRIG!

Ja det kan ikke beskrives! det er bare fantastisk!

Rosa skriver:

Jeg kan ærligt sige at min overvældende følelse den første korte stund var DYB TAKNEMMELIGHED! Tak-tak-tusind-tak fordi du endelig kom UD af mig og jeg ikke længere skal have veer!!!  Og så kom den store nysgerrighed lige så stille, og man undersøger de små fingre og tæer, og den lille er så fremmed, så man leder efter små tegn på at det virkelig er "dig som jeg kender inde fra maven"  F.eks. kunne jeg "kende" hans venstre hæl som havde gnubbet sig frem og tilbage under mit ribben i ugevis - foden var helt bøjet op ad benet de første par uger  Mens man undersøger den lille bliver man mere og mere blød om hjertet - og begynder ligeså stille at føle kærlighed på en ny måde - nu er den ligesom "virkelig".

Og så kommer trætheden og lettelsen for alvor over at det er overstået og den lille er sund og rask, og man vil bare sove og samle energi til at begynde at være den mor man drømte om (og blive sig selv ovenpå den vanvittige oplevelse som en fødsel er). 

Hvor Er det fint skrevet Rosa - og jeg genkender dine følelser.

Men også en følelse af, at det er hele bare var så uvirkeligt... og selvfølgelig stor stor lykke... - og kærlighed...

Nanastep skriver:

- Jeg har aldrig været så lykkelig som da Emil kom op på min mave da jeg fødte ham! det er helt ubeskriveligt, jeg græd af glæde, og kunne bare mærke på min kæreste og mig selv at det her var helt rigtigt! <3 - for mig var det den største oplevelse nogensinde og glemmer den ALDRIG!

Ja det kan ikke beskrives! det er bare fantastisk!

Ååhh  fantastisk

får helt kuldegysninger