misundelig eller bare irreteret

Landet ligger sådan at jeg har hele tiden tænkt at børn komme i rækkefølge med hvem af os søskende der var ældst og nu har jeg lige fået at vide kærestens lillebror og kæreste forsøger at få børn og min ældre bror vil ikke have børn før om ca. 10 år. Jeg føler at tanken om hvordan det hele skulle ske er vendt op og ned og føler mig faktisk bagefter iforhold til kærestens bror, jeg ved ikke hvorfor jeg har den følelse og hader at have den, for det rager jo ikke mig hvornår andre får børn. jeg har det bare sådan at det har været traditionen i begge familier igennem mange generationer at det ældste barn får børn først. Jeg havde ærligt talt glædet mig til at vores barn skulle være det som gjorde alle en generation ældre. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre jeg tænker på det konstant, selvom jeg synes det er dybt åndsvagt, for så længe vi får børn er jeg jo glad og meget lykkelig. hvordan får jeg lige tankerne ud af hovedet at alt ikke behøver at være som det har været indtil nu?

Anonym skriver:

Landet ligger sådan at jeg har hele tiden tænkt at børn komme i rækkefølge med hvem af os søskende der var ældst og nu har jeg lige fået at vide kærestens lillebror og kæreste forsøger at få børn og min ældre bror vil ikke have børn før om ca. 10 år. Jeg føler at tanken om hvordan det hele skulle ske er vendt op og ned og føler mig faktisk bagefter iforhold til kærestens bror, jeg ved ikke hvorfor jeg har den følelse og hader at have den, for det rager jo ikke mig hvornår andre får børn. jeg har det bare sådan at det har været traditionen i begge familier igennem mange generationer at det ældste barn får børn først. Jeg havde ærligt talt glædet mig til at vores barn skulle være det som gjorde alle en generation ældre. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre jeg tænker på det konstant, selvom jeg synes det er dybt åndsvagt, for så længe vi får børn er jeg jo glad og meget lykkelig. hvordan får jeg lige tankerne ud af hovedet at alt ikke behøver at være som det har været indtil nu?

Uha det ved jeg ikke.. Men vil også være ærlig at sige at det kan du ikke tillade dig..  så håber du kan ændre din tankegang og glæde dig på deres vegne..

Min storebrors kæreste sagde som det første da vi sagde at vi prøvede få en lille "Jamen det kan du da ikke".. Tænkte bare øhhhh og hvorfor ikke.. jamen det var så fordi han jo er 3 år ældre og de har været sammen i 8 år.. Jeg er 26 og har været sammen med min i 3 år.. Blev ærlig talt skide ked af det.. Jeg kan da ikke gøre for vi er forskellige steder i livet og de åbenbart ikke er klar.. Det kan jeg jo ikke gå og vente på og hvorfor skulle jeg?? Det jo mit liv... Og jeg er mere end klar.. og vores datter har det da som blommen i et æg.. vi har alt hvad man kan tilbyde en lille..

Held og lykke med det..

Det er jo nok svært at skifte vejbane om man så må sige, når nu man altid har forholdt sig til en bestemt ting, rent holdningsmæssigt.

Det minder mig om, da mit barnebarn Emma var overbevidst om at man IKKE kunne få en lillebror som pige, når man allerede havde en storebror eller storesøster, kun en lillesøster. Hun havde i den grad bidt sig fast i den ide, at det tog noget tid for hende at sluge kamelen, da det gik op for hende at hendes mor og moster jo havde en lillebror...hehe

Men...du må jo se at acceptere at tingene ikke altid udvikler sig som man tror de vil, og så må man acceptere tingenes skiften og glæde sig over at der er et lille nyt barn på vej i familien.

Kærligst
Sussie

Tror da måske bare du bliver nødt til at acceptere tingene som de nu er!! Ellers prøv psykolog, hvis det virkelig er noget der går dig på.. Men tænker hvorfor du har sådanne tanker? Forstår det sådan at i ik selv har børn endnu, er det korrekt forstået? For hvis det er, så nyd det dog! Du kan jo låne din svogers eller brors børn så jeg fik mit første barn for tre år siden og hende har min søster, som er 6 år ældre end mig, haft meget glæde af.. Her til maj fik hun så sit første barn selv og to måneder før hende fik jeg mit andet barn.. Så altså selvom det er hende der er ældst, Var det mig der fik barn først.. Man kan jo ik sætte det sådan op, at sådan BURDE det være.. Den duede måske for 100 år siden, men ikke mere!

Jeg tror det er meget normalt når tingene ikke lige går som man forventer.

Uanset hvordan du har fået den ide ind i hovedet at I skulle være de første i familien til at få børn og til at gøre de forskellige til bedsteforældre, onkler og tanter osv., kan det godt gøre ondt når tingene ikke lige går som forventet.

Jeg tror det er vigtigt at du giver dig selv lov til at føle dig ked og skuffet og alle de følelser der ikke er "tilladte". Du skal bare have lidt tid til at vænne dig til at tingene er anderledes end du havde troet, så skal du nok blive glad på deres vegne

Skouboe skriver:

Jeg tror det er meget normalt når tingene ikke lige går som man forventer.

Uanset hvordan du har fået den ide ind i hovedet at I skulle være de første i familien til at få børn og til at gøre de forskellige til bedsteforældre, onkler og tanter osv., kan det godt gøre ondt når tingene ikke lige går som forventet.

Jeg tror det er vigtigt at du giver dig selv lov til at føle dig ked og skuffet og alle de følelser der ikke er "tilladte". Du skal bare have lidt tid til at vænne dig til at tingene er anderledes end du havde troet, så skal du nok blive glad på deres vegne

Enig 

Skouboe skriver:

Jeg tror det er meget normalt når tingene ikke lige går som man forventer.

Uanset hvordan du har fået den ide ind i hovedet at I skulle være de første i familien til at få børn og til at gøre de forskellige til bedsteforældre, onkler og tanter osv., kan det godt gøre ondt når tingene ikke lige går som forventet.

Jeg tror det er vigtigt at du giver dig selv lov til at føle dig ked og skuffet og alle de følelser der ikke er "tilladte". Du skal bare have lidt tid til at vænne dig til at tingene er anderledes end du havde troet, så skal du nok blive glad på deres vegne

jeg håber du har ret for føler mig som et vildt dårligt menneske når jeg har de tanker, særligt når vi startede med at forsøge sidste år, hvor broren ikke en gang havde en kæreste. det er lidt underligt at håndtere at det ikke lykkedes for os i den tid vi prøvet og de så nok får en inden os nu. Men ja jeg skal nok bare vænne mig til at det er dejligt uanset hvem det er der får børn først, for børn er dejlige uanset hvad

Jeg tror det er meget normalt når tingene ikke lige går som man forventer.

Uanset hvordan du har fået den ide ind i hovedet at I skulle være de første i familien til at få børn og til at gøre de forskellige til bedsteforældre, onkler og tanter osv., kan det godt gøre ondt når tingene ikke lige går som forventet.

Jeg tror det er vigtigt at du giver dig selv lov til at føle dig ked og skuffet og alle de følelser der ikke er "tilladte". Du skal bare have lidt tid til at vænne dig til at tingene er anderledes end du havde troet, så skal du nok blive glad på deres vegne

Enig her..

Klaveret spiller bare ikke altid som vi ønsker.. 

Min søster fra 1972 fik datter i 2005

Min søster fra 1974 fik søn i 2002, datter i 2006 og søn i 2009

Jeg er fra 1982 og fik datter i 2006 og datter i 2009

Så selvom der er 10 år i mellem os fik vi børn nogenlunde samtidig..

Skouboe skriver:

Jeg tror det er meget normalt når tingene ikke lige går som man forventer.

Uanset hvordan du har fået den ide ind i hovedet at I skulle være de første i familien til at få børn og til at gøre de forskellige til bedsteforældre, onkler og tanter osv., kan det godt gøre ondt når tingene ikke lige går som forventet.

Jeg tror det er vigtigt at du giver dig selv lov til at føle dig ked og skuffet og alle de følelser der ikke er "tilladte". Du skal bare have lidt tid til at vænne dig til at tingene er anderledes end du havde troet, så skal du nok blive glad på deres vegne

Helt enig

Lykke86 skriver:

Tror da måske bare du bliver nødt til at acceptere tingene som de nu er!! Ellers prøv psykolog, hvis det virkelig er noget der går dig på.. Men tænker hvorfor du har sådanne tanker? Forstår det sådan at i ik selv har børn endnu, er det korrekt forstået? For hvis det er, så nyd det dog! Du kan jo låne din svogers eller brors børn så jeg fik mit første barn for tre år siden og hende har min søster, som er 6 år ældre end mig, haft meget glæde af.. Her til maj fik hun så sit første barn selv og to måneder før hende fik jeg mit andet barn.. Så altså selvom det er hende der er ældst, Var det mig der fik barn først.. Man kan jo ik sætte det sådan op, at sådan BURDE det være.. Den duede måske for 100 år siden, men ikke mere!

Jeg har bare nydt at kunne låne min niece og aflevere hende tilbage når det ikke var "sjovt" mere .

Selvom jeg er 6 år ældre end min søster, har det været naturligt nok, at få børn senere end hende. Vi har nok forskellige værdier og ting vi prioriterer.

Hun vil gerne være ung med sine børn og jeg prioriterede at få en uddannelse mv inden. Og ingen af tingene er vel mere rigtige end andre.

Tror det er de færreste der går efter, at det SKAL være den ældste i familien der skal være forælder først..