MorCamilla skriver:
Mit liv er også blevet anderledes.. Det var en stor omvæltning at få Mikkel, ikke mindst fordi han ikke var planlagt, jeg opdagede at jeg var gravid da jeg var ca 12 uger henne, og fødte ham så 10 uger før tid.. Så man kan roligt sige ta jeg ikke havde meget tid til at vende mig til tanken om at blive mor..
Men den dag jeg blev det, ændrede min verden sig med et... Min søn skulle kænpe for sit liv, mens jeg bare kunne stå ved sidelinjen.. End ikke dengang han skulle have blod kunne jeg gøre noget, da mit blod ikke kunne bruges. 
Jeg følte det første stykke tid en frygtelig afmagt, jeg ville så gerne hjælpe ham, give ham mit blod, mine lunger men det enestre jeg kunne give ham var mit nærvær og min kærlighed.. Det var hans kamp, (hårdt at sige, men jeg kunne intet gøre andet end at være der..) og der følte jeg kærligheden, der følte jeg hvad det ville sige at få et barn, der følte jeg ALT... Afmagt, kærlighed, savn, gråd, tåre, smil, glæde, lykke og vigtigst af alt, der følte jeg mig som mor..
Pludselig gik det op for mig, hvorfor mine forældre var overbeskyttende (følte jeg dengang) over for mig, pludselig forstod jeg hvad de tænkte og hvorfor de havde gjort som de gjorde, pludselig følte jeg min taknemmelighed overfor dem, større end nogensiden før...
Jeg tror ikke man kan sætte dig ind i sine forældres valg og regler, før man pludselig selv står midt i det, som forlædre...
Jeg elsker min søn over alt på jorden, jeg havde aldrig troet at kærlighed kunne føles sådan, jeg javde aldrig drømt om at det at blive mor ville vende mit liv fuldstændig om.. Men kun til noget bedre.. Jeg ser mange ting anderledes nu end jeg gjorde før jeg blev mor..
Jeg lever, og jeg nyder hver eneste dag, jeg elsker det, mit liv som mor..
Det blev vist en lang smørre. 
Håber det gav mening...
Skræklig at behøve gå igennem alle di tingene.
Du må vare et starkt menneske, og også blivet starkere af din oplevelse selvfølgelig.
Det er også den kundskaben om hvorfor mine forældre gjorde hvad jeg syntes (den gang) var overbeskyttende som får mig meget mere ødmyg og forstår helt pludselig ting som jeg aldrig kundet forstå ellers, hvis jeg ikke fået Fie.
Min far er troligtvis den medst tålmodige mand i verlden.
Hvis Fie laver et eller andet af de "trix" jeg lavede under min opvæxt så er jeg ikke sikker på at jeg kan holde min kæft...
og vare så stille og rolig som min far var den gang. Jeg tror at han bare blev gal på mig to gange, ( ihvert fald som han visede mig) af alle de tusindvis af ballader jeg lavede. Uha...
Till dem der er intresserede:
Nu skal jeg til Sverige nogle dager og er inte på nettet, det har jeg nok altfor travlt til, så vi ses onsdag...
Mvh Jan
Anmeld
