Hvor er alle fædre kigger i på fodbold? Mødre må gerne svare også!

Selv har jeg aldrig varit ret meget for at kigge på men vil meget hellere gøre selv..!

Det kom ud lidt mærkligt det der.

Jeg mener selvfølgelig at spille fodbold i sted før at kigge på det...

Nu har jeg jo ikke spillet fodbold seden jeg var 17 men i forstår nok min poæng.


Hvordan var jeres oplevelse med at få børn?
For mig kan jeg godt sige, at det var, og stadigvæk er omvælvende.

Jeg har nok gået og tænkt lidt væl meget på mig tidligere, ikke sådan at jeg var selvisk eller noget, jeg er et meget varmt menneske som godt kan lide at glæde mine med mennesker, men måske tænkte jeg ikke ret meget længre end min næse var lang på en måde. Det er lidt svært at forklare så her lidt kort.
Men når Fie kom blev der forændring på det, Jeg relaterer meget mere til hvordan mine forældre havde det når jeg var barn.
Det kan altså ikke varit nemt...! Jeg får hver dag mere og mere kærlighed til mine egne forældre fordi jeg forstår bedre hvad de har gået igennem. Jeg var altså ikke nem at opfostre. Jeg syntes nog allereden ved tidlig alder at det var mig der bestæmte, og ikke dem.
Og hvis jeg ikke er helt forkert ude, så har Fie nok ærvt en riglig del af mig på den måden. Uha, uhadada...

Hvad med jer, hvordan har i forændret synen på jer selv når i fik barn?

Mvh Jan

må mødre gerne svare?

Loggidut skriver:

må mødre gerne svare?

Ja, selvfølgelig!

Mvh Jan

jammen så vil jeg da gøre det!

Nu har jeg jo børn i mange forskellige aldre, og har mistet mine forældre, så her er den følelse du har omkring dine forældre noget forstærket.

Jeg skrev for noget tid tilbage en blok herinde, den kan du jo gå ind og læse, den rummer mange af de ting du skriver om her.

der kommer nemlig pludselig en dybere forståelse for de ting ens forældre har gjort, og sagt når man selv sidder som forældre...

Loggidut skriver:

jammen så vil jeg da gøre det!

Nu har jeg jo børn i mange forskellige aldre, og har mistet mine forældre, så her er den følelse du har omkring dine forældre noget forstærket.

Jeg skrev for noget tid tilbage en blok herinde, den kan du jo gå ind og læse, den rummer mange af de ting du skriver om her.

der kommer nemlig pludselig en dybere forståelse for de ting ens forældre har gjort, og sagt når man selv sidder som forældre...

Fantastisk godt skrevet!

Ved du, jeg synes du skal bede ham læse det her. Jeg tror at hvis han læser det, i sted for at høre dig sige de her tingene så åbner sig en forståelse hos han for din syn på det hele. Jeg siger ikke at han helt pludseligt gør alt som du vil men måske kan det ta udden af de værste kampe...?

Mvh Jan Oscarsson

jammen tak for det! Synes bare det var sjovt du bragte emnet på banen, for jeg har skam sat med nogle af de samme tanker som du har, og hov, har vist aldrig fået sagt at du laver nogle fantastiske billeder!

ja måske skal jeg vise ham det, det har jeg i grunden aldrig vurderet, men jeg tror jeg skal vente til et modent øjeblik, for det er ikke altid han har sindsstemningen til at modtage sådan en blok!

Loggidut skriver:

jammen tak for det! Synes bare det var sjovt du bragte emnet på banen, for jeg har skam sat med nogle af de samme tanker som du har, og hov, har vist aldrig fået sagt at du laver nogle fantastiske billeder!

ja måske skal jeg vise ham det, det har jeg i grunden aldrig vurderet, men jeg tror jeg skal vente til et modent øjeblik, for det er ikke altid han har sindsstemningen til at modtage sådan en blok!

Tak for de søde ord ang. mine billeder. :-D

Min mening er helt klart at det kan vare godt for ham, og dig, at han får mulighed at se hvordan du tænker/føler. Og jeg tror ikke at du skal gøre en stor ting ud af det, så føler han sig måske presset og syns at det kun er en mere åndsvag forelæsning af mor.
Et modent øjeblik er nok en god ide.

Mvh Jan

Ja, helt klart er mit liv blevet anderledes og mindre om mig selv. jeg har jo et lille menneske jeg skal og vil sorge for forst og fremmest! Taenker lige tilbage paa de forste par gange jeg korte bil med min nyfodte baby. jeg var helt bange for at kore med ham, ikke fordi jeg korer daarligt, men nu har jeg jo ligefrem et andet menneske jeg skal vaerne om og som jeg synes er meget vigtigere end mig selv

Miamaja skriver:

Ja, helt klart er mit liv blevet anderledes og mindre om mig selv. jeg har jo et lille menneske jeg skal og vil sorge for forst og fremmest! Taenker lige tilbage paa de forste par gange jeg korte bil med min nyfodte baby. jeg var helt bange for at kore med ham, ikke fordi jeg korer daarligt, men nu har jeg jo ligefrem et andet menneske jeg skal vaerne om og som jeg synes er meget vigtigere end mig selv

Ja, jeg får et helt andet perspektiv på mit eget liv i forhold til alle de i min familie som er før mig...

Mit liv er også blevet anderledes.. Det var en stor omvæltning at få Mikkel, ikke mindst fordi han ikke var planlagt, jeg opdagede at jeg var gravid da jeg var ca 12 uger henne, og fødte ham så 10 uger før tid.. Så man kan roligt sige ta jeg ikke havde meget tid til at vende mig til tanken om at blive mor..

Men den dag jeg blev det, ændrede min verden sig med et... Min søn skulle kænpe for sit liv, mens jeg bare kunne stå ved sidelinjen.. End ikke dengang han skulle have blod kunne jeg gøre noget, da mit blod ikke kunne bruges.
Jeg følte det første stykke tid en frygtelig afmagt, jeg ville så gerne hjælpe ham, give ham mit blod, mine lunger men det enestre jeg kunne give ham var mit nærvær og min kærlighed.. Det var hans kamp, (hårdt at sige, men jeg kunne intet gøre andet end at være der..) og der følte jeg kærligheden, der følte jeg hvad det ville sige at få et barn, der følte jeg ALT... Afmagt, kærlighed, savn, gråd, tåre, smil, glæde, lykke og vigtigst af alt, der følte jeg mig som mor..

Pludselig gik det op for mig, hvorfor mine forældre var overbeskyttende (følte jeg dengang) over for mig, pludselig forstod jeg hvad de tænkte og hvorfor de havde gjort som de gjorde, pludselig følte jeg min taknemmelighed overfor dem, større end nogensiden før...

Jeg tror ikke man kan sætte dig ind i sine forældres valg og regler, før man pludselig selv står midt i det, som forlædre...

Jeg elsker min søn over alt på jorden, jeg havde aldrig troet at kærlighed kunne føles sådan, jeg javde aldrig drømt om at det at blive mor ville vende mit liv fuldstændig om.. Men kun til noget bedre.. Jeg ser mange ting anderledes nu end jeg gjorde før jeg blev mor..

Jeg lever, og jeg nyder hver eneste dag, jeg elsker det, mit liv som mor..

Det blev vist en lang smørre. Håber det gav mening...