Kommer man så nogensinde til det punkt, hvor man bare tænker :
"Så!! - Sådan! - Så er jeg sgu blevet færdig og klar" ???
Jeg sidder her, og kan ikke komme videre.
Syntes aldrig jeg når at kunne det hele ....og det skal jeg selvfølgelig heller ikke kunne - men altså, man vil jo gerne være så forberedt som muligt, selv på det værste. Og føle at man er klædt på til at kunne snakke og svare på de spørgsmål, som de nu måtte komme med derinde.
Men jeg ved jo ikke HVAD de vil spørge om. Og så er det svært at være klar, uden at kunne det hele ....OG DET KAN JEG IKKE!!
Jeg har en masse tanker og lidt papir klar.
Men jeg tror nærmest mine notater gør mig mere hæmmet i at tale frit, end de hjælper mig. Men jeg KAN ikke gå ind uden at have det med!! Så risikerer jeg jo, at jeg går i stå, og ikke har mine "trygge noter" at falde hen på.
Måske jeg skulle øve mig, og lære at kunne sige meget udfra kun et enkelt stikord. Men det syntes jeg ikke virker let.
HVORDAN FORBEREDER I ANDRE JER TIL MUNDTLIG EKSAMEN?
Og fik I nogensinde dén der endelige følelse af, at I var så klar som I kunne blive - og at det arbejde I havde siddet med var godt nok!??
Øv, jeg er en HAT til at skulle gå til eksamener 
Håber I andre har lidt gode fif og erfaringer.
Om ikke andet, så vil jeg bare gerne høre, hvordan I oplevede det?
Jeg overvejer at stoppe med at flere notater nu, for jeg tror ikke, at jeg kan få meget mere frem nu, som er nyttigt for mig selv, at tage med.
I ved jo nok " for lidt og for meget..."
Man kan vel næsten også ville for meget, så alle ens notater og hukommelsen er på sprængpunktet. Jeg har svært ved at begrænse mig, og være MEGET KONKRET om få ting, fordi jeg gerne vil kunne det meste. Så bliver jeg helt vildt usikker nu, om jeg nu overhovedet kan huske noget - uden at have blikket limet til mine notater. Selv ting, som jeg godt ved, kan jeg pludselig virke helt usikker på. ARGGHH, hvor er det træls!