Er du god til at erkende egne fejl?

Inspireret af tråden om hvorvidt man er god til at tilgive - og alle de andre tråde om gode mennesker og hvornår man er god...

Er du god til at erkende dine egne fejl - og til at undskylde hvis du gør noget galt?

Ja det er jeg og jeg er blevet MEGET bedre til det de sidste par år. Jeg er itakt med mit job, blevet god til at erkende mine fejl og siger altid undskyld, hvis jeg har gjort noget unfair overfor andre, børn som voksne.

Ja det synes jeg selv jeg er.. 

Men jeg siger kun undskyld hvis jeg virkelig mener det - men kan sagtens se en sag fra flere sider. 

Det med at undskylde for at behage - det er ikke mig...  

Inspireret af tråden om hvorvidt man er god til at tilgive - og alle de andre tråde om gode mennesker og hvornår man er god...

Er du god til at erkende dine egne fejl - og til at undskylde hvis du gør noget galt?

Ja, nok også lidt for god til at vende alt mod mig selv..

Ja det synes jeg at jeg er... 

For mit eget vedkommende vil jeg sige at jeg er rigtig god til at undskylde - hvis jeg ved hvad det er jeg har gjort galt.

Jeg forsøger aldrig bevidst at såre andre, og jeg bliver faktisk enormt ked af det hvis jeg finder ud af at jeg har jokket andre mennesker over tæerne, og så gør jeg som regel mit bedste for at undskylde og rette op på mine fejltagelser.

Undtagelsen er de gange hvor det er diskussioner der er gået i hårdknude og hvor jeg selv føler mig trampet godt og grundigt på. Så er jeg nok lidt for meget et stædigt æsel, og slem til at afskrive folk frem for at løse prolemet.

Jeg er ikke god til at erkende at jeg tager fejl, men jeg er god til at undskylde når jeg må gi mig hvis jeg har teget fejl

KaLee skriver:

Ja det synes jeg selv jeg er.. 

Men jeg siger kun undskyld hvis jeg virkelig mener det - men kan sagtens se en sag fra flere sider. 

Det med at undskylde for at behage - det er ikke mig...  

Jeg synes egentlig også jeg er god til at se en sag fra flere sider, og ligesom dig vil jeg heller ikke undskylde bare for at please andre.

Jeg hader at såre andres følelser, men omvendt er jeg nødt til at være tro mod mine egne overbevisninger, og så falder undskyldninger altså kun hvis jeg oprigtigt mener at jeg har gjort noget galt.

Til gengæld sætter jeg en dyd i at være lydhør overfor folk hvis de fortæller mig at jeg har såret dem.

det er forskelligt faktisk alt efter hvad for en fejl der er tale om...

lige pt. er der så hormoner der gør at jeg ofte ikke ved at jeg tager fejl da jeg desværre er blevet ret hys på det sidste...

Jeg er en der undskylder meget hvis jeg gør noget forkert... altså f.eks. kommer til at træde en over tæerne eller lignende så føler jeg mig som et dårligt og dumt menneske... Er blevet bedre til både at indse at man kan tage fejl uden at man er jordens dårligste menneske og også blevet bedre til at indrømme det når jeg så har taget fejl...