Jeg er også skilsmisse barn, men har ikke de store fortællinger omkring det, da mine forældre ikke har kunnet sammen, så alt hvad vi har foretaget os har været delt op. Undtagen konfirmation og studentergilde.
Men nu er jeg selv i den situation at jeg har fundet en mand med to børn. Og vi har et okay forhold til eksen og hendes nye familie, så her gør vi tingene sammen. Det er en kæmpe stor ting for den ældste på 9 at hans mor og far godt kan snakke sammen. Vi henter i henholdsvis børnehave og SFO når det er vores weekender, netop for at have en føling med deres hverdag. Min kæreste er med til skolehjem samtale og vi har også været til diverse møder i børnehaven, hvor de har taget vores erfaringer til sig angående den mindste.
Det er dejligt for os og ikke mindst børnene, at de ved der er interesse på begge forældres side. Vi laver også lektier med den ældste i weekenderne, plus får indbydelser til skolefester eller forældrekaffe hvor vi forsøger at komme som alle andre. Det samarbejde vi har (mest med børnehaven da vi ikke har så meget med SFO at gøre), er guld værd!
Det er også rart i forhold til den ældste, i forbindelse med almindelig dagligdag, at det ikke er ren hygge og snolderweekends her hos os, men at han også skal lave lektier her. Så blir vi ikke sat sådan op på en pedistal, som jeg feks gjorde med min egen far. Så det synes jeg godt du kan forvente at din eks laver lektier med dit barn når den tid kommer.
Men hvis ikke du har det så godt med din eks, så tag endelig ikke fejl, det ved dit barn, så er der altså ikke noget galt i at dele tingene op, så mor tager med til noget og så tager far med til noget andet. Det er okay, i stedet for at barnet ender i en loyalitetskonflikt og skal bryde sit hoved med hvem det snakker mest med når i er sammen allesammen. Det havde jeg allerede inde på rygraden i en meget tidlig alder. Børn er kloge 
Anmeld