Min mormor bor i et dejligt hus. Oprindeligt var det meningen, at mine forældre skulle overtage hendes hus, når hun ikke lever mere. For et års tid siden luftede de tanken om ikke at overtage det alligevel, da de er glade for at bo, hvor de bor, og de spurgte os, om min kæreste og jeg kunne tænke os at overtage det i stedet. Jeg og mine søskende er kommet meget hos min mormor og morfar som børn og elsker stedet. Så det ville vi rigtig gerne.
Mine forældre tænkte over det i et stykke tid, og vi blev enige om, at det var os, der skulle købe huset. Mine søskende fik det at vide for et halvt år siden, de ville nok helst have at det var mine forældre, der overtog det, fordi de også har været glade for at komme der.
Vi har de sidste mange måneder glædet os ved tanken om at skulle flytte derhen engang, når min mormor ikke lever mere. Vi har snakket meget om, hvad vi kunne lave ved huset og forestillet os vores nye liv i huset.
For en måned siden døde min morfar. Umiddelbart efter begravelsen fortæller min mor min mormor om de ændrede planer (virkelig flot tidspunkt!). Til mig sagde min mormor, at det var hun glad for, for så fik vores børn en dejlig barndom og de ville sikkert blive knyttet til huset, så de måske ville overtage den engang i fremtiden.
Nu har mine forældre så ændret mening - min mor siger, at min mormor helst vil have at det er mine forældre, der overtager det, så det kan være samlingssted for hele familien. Så de overtager det alligevel.
Vi er så skuffede. Det var dem selv, der spurgte os, så vi har ikke presset en beslutning igennem. Vi har glædet os og brugt mange timer på at tegne og forestille os, hvad vi kunne lave ved huset. Vi har ladet andre drømmehuse "gå", for det var jo ikke relevant længere. Og vi har fortalt vores børn, at vi skal flytte derhen engang.
Nå, måtte bare have luft...
