Faren udstationeres under graviditet

Anonym skriver:

Tak for inputs

Jeg vil helt klart helst have barn nu end at risikere at vente til 2013 (selvom det naturligvis altid er en risiko).

Ang. familie vil jeg have masser af opbakning fra min egen familie, venner samt svigerfamilie. Problemet bliver nok at få 'lov til at være lidt i fred' Men nu skriver du det er 'sindsygt vigtigt'. Tænker du praktisk eller mentalt? Hvad skal jeg forvente at have brug for hjælp til? (Regner naturligvis med at snakke meget med kæresten over Skype og holde ham involveret på den måde og få gennemgået de mentale forandringer lidt sammen)

Nu står jeg selv i den situation at mine en tvilling bliver dødfødt. Der kan desværre gå så meget galt i en graviditet, at man har brug for et godt netværk, som kan træde til, hvis kæresten ikke lige har muligheden lige nu og her.

Men også alt det pratiske, ved godt der er en måned til termin (hvis det skulle lykkes i 1 forsøg), klare gøre værelse, købe ind til bebse og alt det. Plus transport til sygehuset, hvis du lige skal en tur forbi sygehuset og bare at du generelt føler dig tryg og at der altid er en lige i nærheden.

Det var i den forstand, jeg mente det.

Anonym skriver:

Hej Sussie

Rart at høre fra en så 'erfaren' som dig

Det er også det jeg tænker, - vi er begge meget selvstændige akademikere, der er vant til at klare os selv i mange forskellige situationer. Og jeg ser bestemt ikke graviditet som en sygdom og regner med at fortsætte i mit lederjob imens. Vil bare være sikker på at jeg ikke undervurderer udfordringen (alt for meget... ). Og som sagt regner vi jo med at besøge hinanden (lidt).

Lige en kommentar til det her. Jeg vil beskrive os på samme måde, som du beskriver jer. Højtuddannede, selvstændige, har været sammen i mange år, og boet hver for sig i perioder pga arbejde og uddannelse. Alligevel vil jeg nok sige at en fødsel ikke er helt det samme som et nok så ansvarsfuldt job. Jeg var i hvert fald glad for ikke at skulle føde alene, selvom jeg til daglig har et job med meget ansvar og er vant til at klare mig selv.

@Kofoed33 og MariaJ:

Mange tak for svar igen Jeg har helt klart også brug for ham til fødslen, - det vil jeg ikke undvære! (og vil naturligvis overhovedet ikke sammenligne selve fødslen med job el. lign. hvis det var sådan det fremstod)

Og det må være forfærdeligt at miste en tvilling! 

Allerhelst vil jeg jo have ham hjemme i hele graviditeten men kan godt leve med han ikke er det. Og jeg tænker også, at der er en fordel i at han er hjemme i starten af graviditeten, så man kan vende sig til tanken sammen og nå at fortælle omverdenen det sammen. Og ikke mindst, - at det er jo der at risikoen for abort er størst! Tænker jeg ville synes det var rart at NF var overstået før han tog afsted sådan at man med ro i maven kan fortælle alle det inden han tager afsted og ikke skal holde på hemmeligheden 'alene'. Og har ham som støtte hvis det går galt...

Anonym skriver:

@Kofoed33 og MariaJ:

Mange tak for svar igen Jeg har helt klart også brug for ham til fødslen, - det vil jeg ikke undvære! (og vil naturligvis overhovedet ikke sammenligne selve fødslen med job el. lign. hvis det var sådan det fremstod)

Og det må være forfærdeligt at miste en tvilling! 

Allerhelst vil jeg jo have ham hjemme i hele graviditeten men kan godt leve med han ikke er det. Og jeg tænker også, at der er en fordel i at han er hjemme i starten af graviditeten, så man kan vende sig til tanken sammen og nå at fortælle omverdenen det sammen. Og ikke mindst, - at det er jo der at risikoen for abort er størst! Tænker jeg ville synes det var rart at NF var overstået før han tog afsted sådan at man med ro i maven kan fortælle alle det inden han tager afsted og ikke skal holde på hemmeligheden 'alene'. Og har ham som støtte hvis det går galt...

Det er jo det, men synes nu i bare skal starte med det samme, synes det også lyder til, at du er nået til den konklution

Kofoed33 skriver:

Det er jo det, men synes nu i bare skal starte med det samme, synes det også lyder til, at du er nået til den konklution

Tak skal du have

Og ja, - som det nok skinner igennem vil jeg helst starte nu hvis jeg skal mærke efter i maven Vil så gerne at det lykkedes inden han tager afsted og vi forhåbentlig kan få lidt tid til at gå og hygge og vende os til tanken sammen inden han tager afsted.

Grunden til jeg spørger er nok at han egenlig helst vil have vi venter et par måneder så han er sikker på at være der til fødslen og gerne den sidste skanning (men jeg tænker jeg kan vel købe en ekstra på et privathospital vi kan se sammen når jeg kommer over og besøger ham?). Han er optimist og regner med vi bliver gravide med det samme vi prøver hvor jeg nok er mere skeptisk anlagt og gerne vil gå med lidt mere livrem og seler og have længere tid og løbe på.

Derudover ville jeg også gerne høre at jeg ikke totalt undervurderede situationen...

Anonym skriver:

Tak skal du have

Og ja, - som det nok skinner igennem vil jeg helst starte nu hvis jeg skal mærke efter i maven Vil så gerne at det lykkedes inden han tager afsted og vi forhåbentlig kan få lidt tid til at gå og hygge og vende os til tanken sammen inden han tager afsted.

Grunden til jeg spørger er nok at han egenlig helst vil have vi venter et par måneder så han er sikker på at være der til fødslen og gerne den sidste skanning (men jeg tænker jeg kan vel købe en ekstra på et privathospital vi kan se sammen når jeg kommer over og besøger ham?). Han er optimist og regner med vi bliver gravide med det samme vi prøver hvor jeg nok er mere skeptisk anlagt og gerne vil gå med lidt mere livrem og seler og have længere tid og løbe på.

Derudover ville jeg også gerne høre at jeg ikke totalt undervurderede situationen...

Altså de fleste tager desværre et halvt år om, at blive gravide, så chancerne er store for, at du står med en positiv test en uge efter han er taget afsted. Men sexer i hver anden dag, det næste halve år, så burde i hurtige blive gravide.

Synes ikke du undervudere noget, snart overvudere Ellers må i bare tage det lidt rolig indtil den første mens efter p-pille stop, så kender i også bedre til termin, cyklus og ÆL.

Jeg har gennemlevet en situation meget lig din. Dvs at da jeg var gravid med mit foerste barn blev min mand arbejdsloes og vi blev enige om at det var en god idé at han tog udenlands for at laere sprog. Han skulle saaledes vaere i Irland i 3 mdr, hvilket faldt sammen med sjette, syvende og ottende maaned af graviditeten, saadan nogenlunde. Han var hjemme et par gange og jeg var en enkelt gang i Irland.

Nu bor jeg i udlandet og havde ikke anden familie omkring mig, saa jeg maa indroemme at jeg synes det var rigtig haardt uden ham. Hormonerne rasede og jeg var tit ked af det og savnede ham rigtig meget. 

Jeg er glad for at han fik chancen, men samtidig ville jeg ikke goere det om igen.

Men paa trods af hans fravaer er han meget knyttet til vores datter og paa den side har jeg ikke maerket noget. Som sagt var han jo arbejdsloes, saa han fik til gengaeld 2 mdr sammen med os hjemme da hun var foedt inden han fandt et nyt job. Og det tror jeg var meget mere vaerd end at vaere der under graviditeten, i forhold til at knytte baand.

Anonym skriver:

Hej Sussie

Rart at høre fra en så 'erfaren' som dig

Det er også det jeg tænker, - vi er begge meget selvstændige akademikere, der er vant til at klare os selv i mange forskellige situationer. Og jeg ser bestemt ikke graviditet som en sygdom og regner med at fortsætte i mit lederjob imens. Vil bare være sikker på at jeg ikke undervurderer udfordringen (alt for meget... ). Og som sagt regner vi jo med at besøge hinanden (lidt).

Tak

Hvis det kan trøste dig...så rejse min far også meget da min mor skulle have mig, men det gjorde ham ikke mindre til en fantastisk far, der var totalt kulret, da jeg først kom til verden.

Mænd er nu engang anderledes end kvinder...de forholder sig som regel ikke rigtigt til den lille derinde i mavsen, før de kan se og holde den bette.

Tak igen for alle inputs!

Jeg kan se (som forventet) at der ikke er nogen helt entydig retning på dette. Men jeg tror dog godt vi tør binde an med det på denne baggrund

Nu må vi jo se, - jeg er jo ikke helt ung længere - altså fertilitetsmæssigt (sidst i 20'erne) så det er nok meget godt at have lidt tid at løbe på.

Men måske er det også kun en fordel hvis far ikke er hjemme til alle graviditetshormonerne Har humørsvingninger en masse blot under almindelig cyklus så tænk hvor umulig jeg bliver at bo sammen med under en graviditet