Jeg har lige et lille indspark også....
Den der lænd lyder rigtig meget som min. Jeg kan ikke lægge mig fladt på ryggen...eller på maven for den sags skyld.
Jeg havde haft ondt i lænden siden april og havde både søgt læge og kiropraktor - fordi det ikke er meningen man skal have ondt i mere end 6 uger - havde jeg læst.
Lægen lavede lidt akkupunktur og lod mig gå 2. gang, da jeg slet ikke kunne holde nålene ud af smerte - så blev der ikke gjort mere ved det.
Kiropraktoren var bare mopset over at jeg ikke lavede nogle øvelser og sagde at smerterne var discogene.
I september gik jeg som en gravid med bækkenløsning og startede hos ny kiropraktor. Jeg tog desværre ikke ham helt alvorligt nok - selvom han var helt oppe i det røde felt over mine symptomer - og jeg endte med at give mig selv en discos prolaps - blev MRI-scannet 3 dage senere og har kvadret den nederste disk. Den ovenover er heller ikke for køn, men holder.
Jeg arbejdede rigtig længe (7 uger) med muskelspændinger i hele lænde/balderegionen - mest af alt i varmtvandsbassinet, fordi der kunne jeg være nogenlunde vægtløs og bevæge mine ben langsom og forsigtigt. Hver eller hver anden dag. Kunne ikke holde varmen eller holde til øvelserne i mere end 10 min - 30 min ad gangen.
Jeg er kommet mig rigtig godt over prolapsen men mine ledbåndssmerter omkring korsbenet og smerter fra SI-led (sakroiliaca-led - også kaldet iliosakralled) består. Når jeg lægger mig går der lige 30 sekunder inden det hele ligesom er strukket og hvis jeg bare ligger stille er det fint. Når jeg skal op igen er det det samme - vægten skal bæres anderledes, noget skal strækkes og når jeg først er kommet i gang er det fint.
Min graviditet - nu 14+2 har ikke ændret noget - endnu
Jeg har lidt råd:
Du bliver nødt til at arbejde med muskulaturen i lænd og bækken. Jeg orkede sandelig ikke at lægge mig og lave øvelser, men som sagt var varmtvandsbassinet altså en fantastisk hjælp.
Triggerpunktmassage - som man laver selv og som derfor er helt gratis HJÆLPER!!!! Det gør det bare. Der er ikke noget hokus pokus ved det. Det eneste det koster er vel - tid, fred og ro til at udføre det og så en bog, så du kan se, hvor du skal trykke/massere. Der findes én oversat til dansk "Triggerpunktterapi"-selvbehandling af smerter - af Clair Davies.
Find en god kiropraktor. Du kan ikke MRI-scannes, når du er gravid, men det kan du bagefter og det er måske en god idé. Lægen vil nok ikke være tilbøjelig til at sende dig afsted - fordi det offentlige kan se på deres beregninger og økonomi, at disse scanninger ikke helbreder nogle og kun er en udgift. MEN - havde jeg f.eks set med mine egne øjne hvilken stand mine brusskiver var i - havde jeg ikke udsat mig selv for den belastning, der gjorde, at den ene bristede. En kiropraktor kan henvise dig til scanning på privathospital og det koster 3-4000 kr. Mange penge - som man nok kan spare - men også nok kan finde et sted i sin økonomi, hvis det er nødvendigt.
Og så tilbage til kiropraktoren. Jeg har prøvet ret mange efterhånden. Efter min erfaring - og jeg har ikke prøvet så mange at man kan sige noget statistisk sikkert - er de kiropraktorer, der uddannes i Danmark bare ikke gode nok - endnu. Min er uddannet på Palmer College of Chiropractic - USA og jeg er ovenud tilfreds.
Håber du får en ny god læge og kan holde ryggen stærk og smertefri :-)
Moms