jeg er rasende

Kan godt forstå du føler dig svigtet, når han ikke overholder aftaler. Ville jeg heller ikke finde mig i...

Hvis du ikke kan snakke med ham lige nu, så drop i det mindste og skrive sms'er til ham, imens han er væk. Så kan du overveje hvad du vil ind til han kommer hjem, og så tag en snak med ham der, om at du føler dig svigtet af ham når han ikke overholder aftaler.

Tror man oftes bliver endnu mere sur over at skrive sms-beskeder da man meget nemt misforstår ting, på den måde.

Tror også der ligger flere ting i det end, det at han denne gang har svigtet dig, ellers tror jeg ikke du var nået til at overveje at du vil flytte. Hvad det end måtte være, så er det måske også en ide at få snakket ud om, når han kommer hjem.  

Anonym skriver:

Hej.

Jeg har brug for et råd. Jeg er simpelthen så gal på min kæreste. Han er taget på arbejde hvor han er væk i 3 døgn! Vi har en lille en på 5 mdr og en stor på 7 år. Han tog af sted på trods af at vi egentlig havde aftalt at han skulle takke nej og være hjemme og hjælpe til. Ugen inden kom han og sagde at han var meldt til osv. Jeg kan ikke slippe min vrede! Jeg er så gal, rasende og arrig. Lillepigen har ikke sovet ret godt i nat, mit hovedet gør ondt og mit sind ser sort. Jeg har kun sms'et med min kæreste fordi jeg er for gal til at tale med ham. Han er afsted sammen med kvindelige kollegaer..... Jeg synes han er gået bag ryggen på mig, og det får mig til at overveje om jeg bor flytte væk fra ham.

What to do, what to do?

Hej min ven.
Træk lige vejret og tæl til 100 inden du eksploderer helt.

Du bliver nødt til at tage tænkehatten på i stedet for at gå helt i selvsving.
Kan det tænkes, at din mand HAVDE sagt ja til jobbet inden det gik op for ham, at du ikke ville have det, fordi han lever i den formodning at han har en kone, der selvfølgelig bakker ham op??

Helt ærligt...Hvad tror du sømandskoner gør?
De får børn og lever uden deres mænd i 3-6 måneder ad gangen..de føder børnene uden manden er hjemme.
Hvad tror du kvinder gør, hvor manden bare SKAL afsted?
Mine ungers far var ofte afsted på rejser i forbindelse med sit arbejde..ja og hvad så??
Man klarer det da alligevel..what's the problem?
Så tænk lige engang til og giv din mand noget tillid og kærlighed..ellers er jeg ret sikker på, at dit forhold alligevel ryger sig en tur.
Selvfølgelig er det bedst at være lydhør over for hinanden, men der er bare tidspunkter i ethvert parforhold hvor det ikke hedder "mig-mig-mig", men "dig OG mig"..og i det her tilfælde har din mand brug for at du er large og en dejlig kone, der venter kærligt på ham.

Kærligst
Sussie

Marita skriver:

Først og fremmest ville jeg nok liiige råde dig til at slå koldt vand i blodet. Jeg synes det er ALT for dramaqueen-agtigt at ligefrem overveje at flytte fra din kæreste, som du har børn sammen med, fordi han er på en slags forretningsrejse. Tror måske dit søvnunderskud er steget dig til hovedet (sagt i bedste mening )

Din kæreste har et arbejde som han skal passe. Ja, han har også en familie, men du har barsel og går hjemme og jeres andet barn er trods alt 7 år. Man kan altså ikke stille urimelige ultimatum og stille ham i et dilemma mellem dig og arbejdet. Han har jo ikke valgt jer fra, for søren! Han har valgt at arbejde i TRE dage. Så er den heller ikke længere. Du har garanteret brug for hans støtte, uden tvivl, men han har også brug for din støtte i hverdagen, så han kan tage på arbejde uden dårlig samvittighed. 

Han har godt nok vist brudt en aftale, som jeg af en eller anden grund fornemmer, at du har sat op. Der skulle han nok have sagt fra tidligere, så du havde bedre tid til at forberede dig. Er der ingen i nærheden, der kan give en hånd? En mor, svigermor eller veninde, der kan tage børnene i nogle timer, så du lige får sovet ud og overvejet hvorvidt du seriøst vil flytte fra faren til dine børn over det her?

  Enig!

Jeg kan ikke se, hvad problemet er... Han er væk i 3 døgn og ikke 3 år. Jeg tror, at det er mere mentalt end alt andet. Når man indstiller sig, at der altid skal være en der hjælper, så kan man ikke andet end det. Hvis du slapper af og begynder at tage en dag af gangen, så vil alt fungere. Den store er 7 alligevel.... Jeg har været alene mange gange, nogle gange en hel uge nogle gange lidt mere. Og maaaaange aftener skulle jeg også være alene og der er kun 20 måneder mellem mine børn. Det er ikke nemt, men man tager en dag/aften af gangen. Og nogle gange kan man købe lidt mad udefra og alt er ok     Det er ikke noge mod dig, jeg synes bare at efterhånden læser jeg om alt den drama om at være alene med børn og at alt er sååå hård. Sådan er livet og man skal altså videre. Og hvis du virkeligt synes, at der er brug for hjælp så kan du købe nogle baby-sitter timer eller rengørings hjælp   

SussieThyssen skriver:

Hej min ven.
Træk lige vejret og tæl til 100 inden du eksploderer helt.

Du bliver nødt til at tage tænkehatten på i stedet for at gå helt i selvsving.
Kan det tænkes, at din mand HAVDE sagt ja til jobbet inden det gik op for ham, at du ikke ville have det, fordi han lever i den formodning at han har en kone, der selvfølgelig bakker ham op??

Helt ærligt...Hvad tror du sømandskoner gør?
De får børn og lever uden deres mænd i 3-6 måneder ad gangen..de føder børnene uden manden er hjemme.
Hvad tror du kvinder gør, hvor manden bare SKAL afsted?
Mine ungers far var ofte afsted på rejser i forbindelse med sit arbejde..ja og hvad så??
Man klarer det da alligevel..what's the problem?
Så tænk lige engang til og giv din mand noget tillid og kærlighed..ellers er jeg ret sikker på, at dit forhold alligevel ryger sig en tur.
Selvfølgelig er det bedst at være lydhør over for hinanden, men der er bare tidspunkter i ethvert parforhold hvor det ikke hedder "mig-mig-mig", men "dig OG mig"..og i det her tilfælde har din mand brug for at du er large og en dejlig kone, der venter kærligt på ham.

Kærligst
Sussie

jeg synes du overreagerer.
Selvfølgelig skal han ikk gå om ryggen på dig, men at du vil forlade ham. Så er du først helt alene med de to som du ikk kan overskue lige nu.
Jeg havde sendt ham afsted og været en glad kone og bedtham hygge sig og så var jeg nok taget et smut på weekend tur med en veninde snart så han kunne hygge sig derhjemme med ungerne og jeg var ude og nyde friheden lidt.

sarahb skriver:

jeg synes du overreagerer.
Selvfølgelig skal han ikk gå om ryggen på dig, men at du vil forlade ham. Så er du først helt alene med de to som du ikk kan overskue lige nu.
Jeg havde sendt ham afsted og været en glad kone og bedtham hygge sig og så var jeg nok taget et smut på weekend tur med en veninde snart så han kunne hygge sig derhjemme med ungerne og jeg var ude og nyde friheden lidt.

Lige i øjet

Jeg forstår dig rigtig godt, jeg ville da også blive pisse sur og frustreret! Altså, manglende kommunikation og brud af aftaler er ikke en lille detalje, som man bare ser væk fra.

Ja, man kan sammenligne din situation med sømandskonerne før i tiden. Men altså, tror lige man glemmer, at det var de fuldt klare over før de besluttede sig for at få børn sammen med manden. Der vælger man en livsstil, og accepterer at således er det bare. Det var jo ikke det I gjorde!

Så jeg kan godt følge dig, jeg ville ihvert fald ikke føle mig respekteret i et forhold, hvor du bare bliver "efterladt", selv om i har aftalt, at han skal være hjemme. Som om du altid skal være parat til at stå med det hele selv, og han ikke har noget ansvar overfor jer i hjemmet. Du er kvinden som står for det hele derhjemme, og han er ude og skaffer føden - dog uden at det var aftalen.

Tag en snak med ham om det, vis ham hvordan det føles. Det er ikke så meget andet at gøre.. Hvis du føler at det ikke virker, så tag evt. på en spontan heldags tur med veninderne, og efterlad ham med børnene og pligterne for at illustrere at kommunikation og aftaler er nøglen frem! For nogle mænd fatter det bare ikke.....