jeg er rasende

Hej.

Jeg har brug for et råd. Jeg er simpelthen så gal på min kæreste. Han er taget på arbejde hvor han er væk i 3 døgn! Vi har en lille en på 5 mdr og en stor på 7 år. Han tog af sted på trods af at vi egentlig havde aftalt at han skulle takke nej og være hjemme og hjælpe til. Ugen inden kom han og sagde at han var meldt til osv. Jeg kan ikke slippe min vrede! Jeg er så gal, rasende og arrig. Lillepigen har ikke sovet ret godt i nat, mit hovedet gør ondt og mit sind ser sort. Jeg har kun sms'et med min kæreste fordi jeg er for gal til at tale med ham. Han er afsted sammen med kvindelige kollegaer..... Jeg synes han er gået bag ryggen på mig, og det får mig til at overveje om jeg bor flytte væk fra ham.

What to do, what to do?

Hejsa

Jeg forstår godt du er sur på ham over han ikke overholder jeres aftale. Men ligefrem at gå fra ham pga det syntes jeg er en tand for meget.... Medmindre han selvfølgelig andre gange har lavet noget i den stil, eller værre.....

Vær nu den voksne også ring til ham og tag den over samtale frem for sms. Smser får tit folk til at misforstå hinanden og kan jo bare gøre tingene meget værre...

Håber i finder ud af det...

Kram

Fru Nielsen skriver:

Hejsa

Jeg forstår godt du er sur på ham over han ikke overholder jeres aftale. Men ligefrem at gå fra ham pga det syntes jeg er en tand for meget.... Medmindre han selvfølgelig andre gange har lavet noget i den stil, eller værre.....

Vær nu den voksne også ring til ham og tag den over samtale frem for sms. Smser får tit folk til at misforstå hinanden og kan jo bare gøre tingene meget værre...

Håber i finder ud af det...

Kram

Jeg føler mig svigtet, og det er derfor jeg overveje at forlade ham! Ingen skal gå bag ryggen på mig!

Jeg er simpelthen for gal til at tage med ham.

Hej,

Først, er det en del af hans arbejde at han skal være væk, eller er det noget han selv har valgt ? (Det står der måske, men jeg forstod den ikke rigtig)

Er du usikker på om han ville være dig utro, siden du pointere at det er kvindelige kollegaer han er sammen med ?

Og sidst men ikke mindst, synes jeg, ligesom Fru Nielsen at du skulle ringe til ham, det nytter ikke noget at sende sms'er frem og tilbage...

Kan godt forstå at du er sur over at han har tilmeldt sig noget der kræver at han væk 3 døgn, uden i har truffet en fælles beslutning om det, men synes måske det er lige drastisk nok at flytte fra ham pga det?

Personligt ville jeg tale med ham når han kommer hjem igen og fortælle ham hvordan du har det med det og at du bliver ked og sur over at han tager sådan en beslutning uden du er indblandet i det.

Tænker om der måske ligger mere bag siden du overvejer at flytte?

/Fenja

Anonym skriver:

Jeg føler mig svigtet, og det er derfor jeg overveje at forlade ham! Ingen skal gå bag ryggen på mig!

Jeg er simpelthen for gal til at tage med ham.

Jeg kan godt forstå at du er gal og føler dig svigtet.... Jeg syntes bare ikke helt det er grund nok til at gå fra hinanden. Syntes du har en familie og kæmpe for.... Og når først din vrede har lagt sig ser du nok også anderledes på tingene....

Jeg må indrømme jeg syntes det er en smule barnligt at du ikke bare får talt med ham og få talt ud frem for at gå og være muggen...

Anonym skriver:

Hej.

Jeg har brug for et råd. Jeg er simpelthen så gal på min kæreste. Han er taget på arbejde hvor han er væk i 3 døgn! Vi har en lille en på 5 mdr og en stor på 7 år. Han tog af sted på trods af at vi egentlig havde aftalt at han skulle takke nej og være hjemme og hjælpe til. Ugen inden kom han og sagde at han var meldt til osv. Jeg kan ikke slippe min vrede! Jeg er så gal, rasende og arrig. Lillepigen har ikke sovet ret godt i nat, mit hovedet gør ondt og mit sind ser sort. Jeg har kun sms'et med min kæreste fordi jeg er for gal til at tale med ham. Han er afsted sammen med kvindelige kollegaer..... Jeg synes han er gået bag ryggen på mig, og det får mig til at overveje om jeg bor flytte væk fra ham.

What to do, what to do?

Anonym skriver:

Hej.

Jeg har brug for et råd. Jeg er simpelthen så gal på min kæreste. Han er taget på arbejde hvor han er væk i 3 døgn! Vi har en lille en på 5 mdr og en stor på 7 år. Han tog af sted på trods af at vi egentlig havde aftalt at han skulle takke nej og være hjemme og hjælpe til. Ugen inden kom han og sagde at han var meldt til osv. Jeg kan ikke slippe min vrede! Jeg er så gal, rasende og arrig. Lillepigen har ikke sovet ret godt i nat, mit hovedet gør ondt og mit sind ser sort. Jeg har kun sms'et med min kæreste fordi jeg er for gal til at tale med ham. Han er afsted sammen med kvindelige kollegaer..... Jeg synes han er gået bag ryggen på mig, og det får mig til at overveje om jeg bor flytte væk fra ham.

What to do, what to do?

Først og fremmest ville jeg nok liiige råde dig til at slå koldt vand i blodet. Jeg synes det er ALT for dramaqueen-agtigt at ligefrem overveje at flytte fra din kæreste, som du har børn sammen med, fordi han er på en slags forretningsrejse. Tror måske dit søvnunderskud er steget dig til hovedet (sagt i bedste mening )

Din kæreste har et arbejde som han skal passe. Ja, han har også en familie, men du har barsel og går hjemme og jeres andet barn er trods alt 7 år. Man kan altså ikke stille urimelige ultimatum og stille ham i et dilemma mellem dig og arbejdet. Han har jo ikke valgt jer fra, for søren! Han har valgt at arbejde i TRE dage. Så er den heller ikke længere. Du har garanteret brug for hans støtte, uden tvivl, men han har også brug for din støtte i hverdagen, så han kan tage på arbejde uden dårlig samvittighed. 

Han har godt nok vist brudt en aftale, som jeg af en eller anden grund fornemmer, at du har sat op. Der skulle han nok have sagt fra tidligere, så du havde bedre tid til at forberede dig. Er der ingen i nærheden, der kan give en hånd? En mor, svigermor eller veninde, der kan tage børnene i nogle timer, så du lige får sovet ud og overvejet hvorvidt du seriøst vil flytte fra faren til dine børn over det her?

Marita skriver:

Først og fremmest ville jeg nok liiige råde dig til at slå koldt vand i blodet. Jeg synes det er ALT for dramaqueen-agtigt at ligefrem overveje at flytte fra din kæreste, som du har børn sammen med, fordi han er på en slags forretningsrejse. Tror måske dit søvnunderskud er steget dig til hovedet (sagt i bedste mening )

Din kæreste har et arbejde som han skal passe. Ja, han har også en familie, men du har barsel og går hjemme og jeres andet barn er trods alt 7 år. Man kan altså ikke stille urimelige ultimatum og stille ham i et dilemma mellem dig og arbejdet. Han har jo ikke valgt jer fra, for søren! Han har valgt at arbejde i TRE dage. Så er den heller ikke længere. Du har garanteret brug for hans støtte, uden tvivl, men han har også brug for din støtte i hverdagen, så han kan tage på arbejde uden dårlig samvittighed. 

Han har godt nok vist brudt en aftale, som jeg af en eller anden grund fornemmer, at du har sat op. Der skulle han nok have sagt fra tidligere, så du havde bedre tid til at forberede dig. Er der ingen i nærheden, der kan give en hånd? En mor, svigermor eller veninde, der kan tage børnene i nogle timer, så du lige får sovet ud og overvejet hvorvidt du seriøst vil flytte fra faren til dine børn over det her?

Marita skriver:

Først og fremmest ville jeg nok liiige råde dig til at slå koldt vand i blodet. Jeg synes det er ALT for dramaqueen-agtigt at ligefrem overveje at flytte fra din kæreste, som du har børn sammen med, fordi han er på en slags forretningsrejse. Tror måske dit søvnunderskud er steget dig til hovedet (sagt i bedste mening )

Din kæreste har et arbejde som han skal passe. Ja, han har også en familie, men du har barsel og går hjemme og jeres andet barn er trods alt 7 år. Man kan altså ikke stille urimelige ultimatum og stille ham i et dilemma mellem dig og arbejdet. Han har jo ikke valgt jer fra, for søren! Han har valgt at arbejde i TRE dage. Så er den heller ikke længere. Du har garanteret brug for hans støtte, uden tvivl, men han har også brug for din støtte i hverdagen, så han kan tage på arbejde uden dårlig samvittighed. 

Han har godt nok vist brudt en aftale, som jeg af en eller anden grund fornemmer, at du har sat op. Der skulle han nok have sagt fra tidligere, så du havde bedre tid til at forberede dig. Er der ingen i nærheden, der kan give en hånd? En mor, svigermor eller veninde, der kan tage børnene i nogle timer, så du lige får sovet ud og overvejet hvorvidt du seriøst vil flytte fra faren til dine børn over det her?

Super Marita..er 100% enig