Af Marie Østergaard Knudsen Journalist, Helse, nr. 1, 2005
Hver dag, året rundt og i al slags vejr. Stort set alle danske forældre forbinder den udendørs søvn med noget godt og stiller helt naturligt det lille barn ud på terrassen eller ned i gården. Men danske forældre er ene i verden om at lytte ved vinduet til deres sovende barn og hive små rødnæsede babyer op af varme barnevognslifte. Øjnene bliver store, når man i selskab med udlændinge fortæller om denne særlige skik. Hvis man yderligere krydrer historien med, at dette også foregår om vinteren, bliver folk for alvor bekymrede.
Lektor i statskundskab Marlene Wind og hendes mand Kristian Kjeldsen fik kulturforskellene at føle, da de i 2003 var på et forskningsophold i Firenze. Med sig havde de Carl-Asger på næsten et år, og Marlene var gravid med Jakob, som i dag er næsten et år. Marlene Wind beskæftiger sig primært med EU-spørgsmål og skulle et halvt år forske i EU-politik ved det europæiske universitets institut i Firenze. Universitetet havde en integreret vuggestue og børnehave for forskere og medarbejdere ved universitet, og her skulle Carl-Asger være nogle timer om dagen.
Trods personalets skepsis insisterede Marlene Wind og Kristian Kjeldsen på, at Carl-Asger skulle sove sin middagssøvn udenfor. Parret havde medbragt deres barnevogn til samme formål, og arrangementet lod sig da også gennemføre – ikke mindst fordi en af pædagogerne havde erfaringer fra et tidligere dansk forældrepar. Men rygtet løb. Forældrene til de andre børn lagde mærke til, at når de andre børn var lagt, så stod Carl-Asger i sin barnevogn udenfor børnehaven.
En dag blev det tydeligvis en af de italienske kvinder for meget, og hun måtte have rede på, hvordan man kunne finde på at udsætte sit barn for denne behandling. Hun kontaktede en anden dansk kvinde, der også havde et barn i institutionen. Med skepsis i stemmen måtte hun vide, om hun var den kvinde fra Grønland, der lod sit barn sove ude?
Marlene Wind griner, mens hun genfortæller historien. Nu er familien tilbage i Danmark og deres permanente base er et hus i Gentofte. Marlene Wind ved ikke, hvor hun har fra, at hendes børn skal sove ude. Hun har aldrig tænkt på, at det kunne være anderledes.
– Naturligvis skal de ud – det er det bedste for dem. Det er jo tydeligt at se – der er jo ingen af vores børn, der er syge eller lider af allergi. Hvis vi har gæster om aftenen, lægger vi dem også tit til at sove udenfor, så bliver de ikke forstyrret af vores snak, siger hun.
Marlene Wind og hendes mand lægger sig her i strømmen af stort set alle danske forældre, der er overbeviste om, at det styrker børn at sove ude. Men hverken læger eller sundhedsplejersker har i dag nogle videnskabelige beviser for, at det fremmer barnets sundhedstilstand at sove ude.
– Hvorfor give sig til at lave undersøgelser på noget, som alle kan se er fornuftigt, svarer søvnlæge Poul Jennum med et smil på læben på spørgsmålet om, hvorfor man ikke undersøger, hvordan og om den udendørs søvn har en sundhedsfremmende effekt. Poul Jennum er overlæge på søvnklinikken på Glostrup Sygehus og har for år tilbage udgivet bogen Søvn og søvnsygdomme.
– Måske står vi ikke lige med klokkeklare beviser for, at det fremmer barnets sundhedstilstand, men jeg kan roligt forsikre alle om, at det ikke er sundt for børn at sove inde, når far eller mor ryger.
Og det gør far og mor i Danmark! Undersøgelser viser, at op til 40 pct. af forældre i Danmark er rygere, og børn, der bliver udsat for passiv rygning, får i langt højere grad luftvejsinfektioner og astma end andre børn, siger han.
Indeklimaet i danske storbylejligheder i midten af forrige århundrede er ifølge Poul Jennum et godt bud på, hvordan denne skik er startet. Små lejligheder var hjem for store familier, og alting foregik i de samme få rum. – Disse mennesker må havde lidt af permanent hovedpine. Giftstofferne fra kul- eller petroleumsfyrene har skabt et meget dårligt indeklima i disse i forvejen tætte boliger. Mødre må instinktivt have vidst, at dette ikke var godt for de små børn. Så ned i gården med dem, siger Poul Jennum og fortsætter: – Boligstandarden i Danmark har op gennem tiden ikke været lige så god som i vores nabolande, så der har været en naturlig grund til at fortsætte med at få børnene ud.
Selvom Sundhedsstyrelsen ikke har nogen dokumentation for, at børnene hærdes mod sygdomme og infektioner ved at stå ude, anbefaler styrelsen, at alle børn i Danmark kommer ud.
– I vores vejledning Sunde børn opfordrer vi forældre til at stille deres børn ud og sove. Enten i haven, og hvis de bor i en etageejendom, så kan de købe en gammel barnevogn, som kan stå på altanen, siger sundhedsplejerske Annette Poulsen fra Sundhedsstyrelsen. Ifølge hende skal nøglen til dette særligt danske fænomen også findes i det faktum, at børn sover bedre udenfor.
– Lydene er mere konstante, og jo køligere det er, jo bedre sover man, forklarer hun.
Når vinteren sætter ind, får Sundhedsstyrelsen ofte henvendelser fra forældre og pædagoger, der er usikre på, hvor længe børn må opholde sig i kulden. I den forbindelse har styrelsen udarbejdet en vejledning, der er offentlig tilgængelig på deres hjemmeside. Her anbefales det, at kun sunde og raske børn bør sove ude i koldt vejr, og at temperaturen ikke må være under ti minusgrader.
Sovestedets placering, opsyn og påklædning er faktorer, der er vigtige parametre for, at barnet sover godt og sikkert. Barnevognen skal således stå i læ og være vind- og vandtæt til alle sider.
Bunden skal være isoleret, og barnet skal være iklædt tøj med god varmeisolationsevne, fx uld eller bomuld. I den forbindelse er det vigtigt, at barnet sikres mod afkøling fra en våd ble – det kan fx ske ved, at barnet får et par uldbukser på. Barnets skal have en hue på hovedet og dækkes med en dyne både opadtil og til siderne. Desuden skal børnene være under særligt effektivt opsyn, og sovetiden bør ikke vare længere end halvanden til to timer. En huskeregel i den sammenhæng er, at jo yngre børnene er, og jo koldere vejret er, des hyppigere skal børnene tilses. Spædbørn er nemlig særligt sårbare over for kulde. Fra fødslen kan de reagere på sult og tørstfornemmelser, men de kan ikke klage sig i tide, når de fryser.