Brug for lidt hjælp her, vær søde at hjælpe (langt)

Wimmie skriver:

Ok, så forstår jeg

Jamen det skal du da ikke fortvivle over - tro mig, det er kun en god egenskab ikke at være god til at lyve og ikke at kunne lide det. Dét at du har dårlig samvittighed over at have løjet om så "lille" en ting, det viser da bare at du generelt er et ærligt menneske

Jeg synes du skal droppe brevet og så bare sige det som det er til din kæreste. Jeg synes det er synd at du føler at du skal leve op til ham, for jeg tror næppe det er nødvendigt. Han elsker dig jo for hvem du er og bestemt ikke for hvad du har eller ikke har lavet i din fortid.

Jeg er ret sikker på at det ikke vil ændre hans følelser for dig og jeg tvivler på at han vil blive sur eller stødt. Måske vil han allerhøjst drille dig lidt med det. det var jo noget andet hvis du havde løjet om det modsatte; altså havde fået dig selv til at fremstå som from og jomfruelig og så i virkeligheden havde taget stoffer og haft sex med hele nabolaget

Sig det som det er og hvis du føler at du skal undskylde, så gør det bare stille og roligt. Jeg synes slet ikke der er nogen grund til at du gør noget stort nummer ud af det, for det tror jeg altså ikke er nødvendigt. (Nu kender jeg naturligvis ikke din kæreste, men han skulle da være noget overfladisk hvis han ville tænke dårligt om dig fordi du ikke gik på diskotek som teenager)

sommerbarn<3 skriver:

Og sødeste, du er 18 år ? Det har jo ikke engang været lovligt for dig at gå i byen for nu. Det er da ikke underligt hvis du ikke har været i byen eller så meget endnu.

Jeg er 26 år og tror også man kan tælle på en (måske to) hvor mange gange jeg har været i byen. Bryder mig heller ikke om det. Privatfester er da meget sjovere!

Tusind tak  Ja privatfester er nok det eneste jeg har det ok med.  

Jeg er 29 og har også altid hadet også diskoteker; fulde, masende folk, klistrede gulve, dyre drikkevarer og dårlig musik

Intet at skamme sig over dér - privatfester ftw!

Secrets skriver:

Jeg synes det lyder fornuftigt, selvom jeg dog synes du i det hele taget burde droppe brevet og sætte dig ned med ham og tale med ham om tingene face to face. Hvis du tør! 

Dog bed jeg mærke i det sidste:

" du må fortælle mig hvordan du gerne vil have mig, så skal jeg nok prøve at leve op til det… "

Det bekymrer mig lidt. Du skal aldrig ændre dig for en fyr, hvilket du vel lidt har forsøgt på med din løgn, og jeg synes ikke du skal opfordre ham til at prøve at lave dig om, så du er som han vil have det. Selvstændighed er sexet. Du skal ikke lade dig underdreje